Syddjurs Kommune svarer:
1. Hvad er de specifikke kriterier, som Syddjurs Kommune anvender for at godkende en forening som folkeoplysende, og hvordan vurderer kommunen, at Foreningen til bevarelse af naturen ikke opfylder disse kriterier?
Syddjurs Kommune anvender kriterierne i folkeoplysningslovens §§ 4 og 5. Det indebærer, at kommunen vurderer foreningens hovedvirksomhed og tager stilling til, om foreningen:
- tilbyder folkeoplysende virksomhed
- har en almennyttig og kontinuerlig virksomhed
- udøver frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde med udgangspunkt i aktivitet og et forpligtende fællesskab
I den konkrete sag er det vurderet, at foreningens hovedvirksomhed primært består af kommunikation og interessevaretagelse, og at der ikke er dokumenteret en tilstrækkelig kontinuerlig og deltagelsesbaseret aktivitet.
2. Kan Syddjurs Kommune give eksempler på de dokumenter og beviser, som Foreningen Aktive Bevaringsværdige Lystbåde, Lykkeskole, Mørkekammerklubben i Ebeltoft, Rosenholm Møntsamlerforening, Syddjurs private legestue, Tirstrup Varmtvandsbassin og Dansk Berner Sennen Klub har indsendt for at demonstrere deres aktiviteter, og hvordan adskiller disse sig fra Foreningen til bevarelse af naturens dokumentation?
Generelt dokumenterer godkendte folkeoplysende foreninger typisk:
- faste aktivitetsprogrammer
- regelmæssige medlemsaktiviteter
- organiserede forløb eller aktivitetsrækker
- beskrivelser af tilbagevendende aktiviteter
Vurderingen beror altid på en konkret helhedsvurdering af den enkelte forenings vedtægter, hovedvirksomhed og dokumenterede aktivitetsindhold.
I forhold til nævnte foreninger er Foreningen Aktive Bevaringsværdige Lystbåde og Tirstrup Varmtvandsbassin ikke folkeoplysende foreninger. Tirstrup Varmtvandsbassin er oprettet i Foreningsportalen som facilitet og ikke forening.
Syddjurs Kommune har givet afslag til andre foreninger i 2025 og 2024 efter en konkret individuel vurdering baseret på deres formål og aktiviteter.
3. Hvordan definerer Syddjurs Kommune ”kontinuerlig folkeoplysende virksomhed” og ”almennyttig aktivitet”, og hvordan mener kommunen, at Foreningen til bevarelse af naturen ikke lever op til disse definitioner?
Ved vurderingen af, om der foreligger kontinuerlig folkeoplysende virksomhed, lægger kommunen vægt på, om der er tale om fast og tilbagevendende aktivitet rettet mod medlemmer eller deltagere, hvor der foregår organiseret foreningsarbejde.
Ved vurderingen af almennyttighed lægges der vægt på, om virksomheden ikke har privatøkonomisk formål og retter sig mod en bredere kreds.
Selv hvis et formål kan anses som almennyttigt, er det ikke tilstrækkeligt i sig selv. Der skal samtidig være tale om folkeoplysende og kontinuerlig aktivitet. I den konkrete sag er dette ikke dokumenteret.
Begreberne “kontinuerlig” og “almennyttig” er ikke nærmere defineret i folkeoplysningsloven, men fremgår af § 4, stk. 3. Forståelsen beror derfor på lovens formål, forarbejder og administrativ praksis, herunder § 14 om frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.
4. Hvilke specifikke aktiviteter har Foreningen til bevarelse af naturen indsendt dokumentation for, og hvorfor vurderer kommunen, at disse ikke er tilstrækkelige?
Foreningen har oplyst at have afholdt to generalforsamlinger eller medlemsmøder, udsendt otte nyhedsbreve samt deltaget i debat og medieomtale.
Kommunen har vurderet, at disse aktiviteter ikke dokumenterer en fast og tilbagevendende, deltagelsesbaseret medlemsaktivitet i lovens forstand.
5. Hvordan har Syddjurs Kommune vurderet de regelmæssige og praktiske aktiviteter i Foreningen Aktive Bevaringsværdige Lystbåde, Lykkeskole, Mørkekammerklubben i Ebeltoft, Rosenholm Møntsamlerforening, Syddjurs private legestue, Tirstrup Varmtvandsbassin og Dansk Berner Sennen Klub, og hvordan adskiller disse sig fra Foreningen til bevarelse af naturens aktiviteter?
Kommunen foretager ikke en generel sammenligning mellem foreninger, men en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Godkendte foreninger har typisk dokumenteret regelmæssige og organiserede medlemsaktiviteter, hvor deltagerne aktivt indgår i et forpligtende fællesskab.
I den foreliggende sag er hovedvirksomheden vurderet at være kommunikation og interessevaretagelse.
6. Hvordan har kommunen kommunikeret afslaget til Foreningen til bevarelse af naturen, og har der været mulighed for dialog eller yderligere forklaring på afgørelsen?
Afgørelsen blev meddelt skriftligt med begrundelse.
Efter modtagelse af klagen er kommunen i gang med en fornyet vurdering af sagen. Foreningen har således haft mulighed for at fremkomme med supplerende bemærkninger og oplysninger.
Der vil blive fremsendt et ny skriftligt svar på klagen.
7. Hvordan vurderer Syddjurs Kommune den folkelige opbakning til Foreningen til bevarelse af naturen, og kan dette have indflydelse på deres beslutning om godkendelse som folkeoplysende forening?
Kommunen vurderer ansøgninger efter de kriterier, der fremgår af folkeoplysningsloven. Folkelig opbakning eller offentlig opmærksomhed indgår ikke som selvstændige kriterier i vurderingen.
8. Er der en formel klageproces, som Foreningen til bevarelse af naturen kan følge for at få afgørelsen genovervejet, og hvad er de specifikke trin i denne proces
Folkeoplysningslovens tidligere centrale klagebestemmelser er ophævet.
Kommunen har derfor behandlet henvendelsen som en anmodning om genvurdering, hvilket er sket, og der vil blive fremsendt et nyt skriftligt svar.
Foreningen kan på et senere tidspunkt indsende en ny ansøgning, hvis aktivitetsgrundlaget ændres og kan dokumenteres.
9. Med tanke på, at forvaltningens afgørelse ville afføde polemik og kritik, hvorfor har man ikke vurderet, at den skulle løftes over på en dagsorden i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget til afgørelse?
Afgørelsen er truffet administrativt efter gældende kompetenceplan, som delegerer afgørelser på området til administrationen.
Sagen vedrører en konkret forvaltningsretlig vurdering af, om lovens kriterier er opfyldt. Der er ikke tale om en politisk prioritering eller ændring af praksis, men en anvendelse af gældende lovgivning.
Der har derfor ikke været grundlag for at forelægge sagen til politisk afgørelse.