Skjulte moskéer volder rådmand bøvl: Nu tager han »nødbremse« i brug mod to adresser

Nicolaj Bang (K) har været mere end ualmindeligt frustreret og haft sine kvaler med skjulte moskéer i Aarhus.

Så meget, at Teknik og Miljø-rådmanden for et års tid siden opfordrede social- og boligministeren om at give de »magtesløse« kommuner værktøjer til at stoppe ulovlige fredagsbønner.

På Langkærvej i Tilst bliver der på andet år - trods påbud og politianmeldelse - fortsat drevet moské i en gammel grillbar.

Det samme er et problem på Høiriisgårdsvej i Brabrand, hvor en fond ihærdigt forsøger at få lov til at bygge bederum og have store forsamlinger.

På Haurumsvej 8 i Tilst – 150 meter fra grillbar-moskéen – har der ifølge Nicolaj Bang også været optræk til en moské.

Men nu har rådmanden taget et eksisterende, men hårdtslående, værktøj i brug for at forhindre de politisk uønskede religiøse aktiviteter.

Han har nedlagt et såkaldt §14-forbud efter Planloven mod Tilst-adresserne.

»Sagerne ligner jo hinanden. Der er lidt forskellig historik, men i bund og grund handler det om, hvad nogle lokaler skal bruges til, og hvad de ikke skal bruges til.«

Voldsomt indgreb

Ejerne af Haurumsvej 8, der tidligere har huset en Fakta og 365discount, har ligesom ejerne af Langkærvej 2D og 2E søgt om, at ejendommen kan bruges til fritids- og foreningsformål.

»Vi er nok ovre i noget, der ligner noget moskédrift.«

»Et §14-forbud er den juridiske nødbremse, vi har. Hvis vi kan se, at der er ved at ske noget på en ejendom, som vi ikke ønsker, så kan vi nedlægge et forbud. Det kan vi finde på at gøre, hvis man for eksempel er ved at rykke en historisk bolig ned, og her gør vi det så i forhold til brug af nogle lokaler. Det er et relativt voldsomt indgreb,« forklarer Nicolaj Bang.

Med forbuddet følger et krav om, at kommunen inden for et år skal lave en lokalplan for adresserne.

Derfor har Teknik og Miljø nu har fremlagt forslag til lokalplaner for adresserne. For Haurumsvejs vedkommende vil man fastholde, at ejendommen kun kan benyttes til dagligvarebutik. For Langkærvej vil man fastholde, at der skal være serviceerhverv i lokalerne.

»Vi mener, at det er bedst for området. Det hænger jo sammen med, at Tilst er et område, hvor vi holder lidt øje med, hvordan udviklingen går, fordi der har været tilbøjelighed til parallelsamfund. Derfor er vi optagede af, at vi får fastholdt en positiv udvikling.«

»Det her med at drive skjult moské i en gammel grillbar og sådan noget viser, at vi er nødt til at holde lidt ekstra øje med, hvad der foregår i området,« vurderer Nicolaj Bang.

Ændrer det på noget? Der bliver jo fortsat drevet moské på Langkærvej, selvom I har nedlagt påbud og meldt sagen til politiet?

»Efter påbuddet kom der en ansøgning, som vi nu har reageret på. Hvis aktiviteten fortsætter efter det her, så er vi ude i en decideret ulovlig udnyttelse. Før var det på kanten, men nu vil vi så være ude i noget, som helt sikkert er ulovligt.«

Ejer: Ikke en moské

Haurumsvej 8 er ejet af en udlejningsvirksomhed ved navn K/S Jysk Detail.

Bestyrelsesformand Jørn Heilberg undrer sig over Aarhus Kommunes fremfærd.

»De har valgt at bruge den største hammer i skuffen. Vi er som ejer af ejendommen ked af forbuddet, for det giver nogle restriktioner i forhold til, hvad vi må bruge den til,« siger han.

Ifølge Jørn Heilberg var der en rammetekst, der fastlagde, at området skulle bruges til fritids- og foreningsaktiviteter. Derfor søgte virksomheden om at bruge ejendommen til netop det.

»Derfor undrer vi os over, at vi ikke kun får afslag, men ligefrem et forbud.«

Men er det reelt en moské, der skal være på adressen?

»Vi er ikke bekendt med, at der skal oprettes en moské. Det er en muslimsk forening - formentlig de samme mennesker, som har fået kritik for Langkærvej-anvendelsen - som vil leje den. De har sagt, at der vil foregå religiøse aktiviteter. Så der vil være bederum, og de vil også gerne afholde 30 minutters fredagsbøn. Men det gør det jo ikke til en moské.«

Så er rådmanden jo ikke helt afmarcheret, når han siger, at det er den slags aktivitet, der er påtænkt på adressen?

»Jeg er ikke selv muslim, så jeg må tilstå, at jeg er ikke ekspert i, hvad der foregår i en moské. Men der foregår vel kun religiøse aktiviteter? Der er gået mode i at slå på muslimer og fremstille dem som terrorister, men jeg synes, at man skyder gråspurve med en meget stor kanon. De skal jo også have et sted at være,« siger han.

»Fjollet« lokalplan

Bestyrelsesformanden fortæller, at han ikke er blevet gjort opmærksom på, at Aarhus Kommune nu vil lave en lokalplan, der låser ejendommen til, at den kun må bruges til dagligvarebutik.

»Det er jo en væsentlig indskrænkning, som vil gøre det sværere at udleje. Supermarkedskæderne vil gerne have mindst 1.000 kvadratmeter. Vi har 750. Så er det i virkeligheden lidt fjollet at lave sådan en lokalplan,« siger Jørn Heilberg og tilkendegiver, at han godt ved, at den kontroversielle imam Abu Bilal er i området og blandt andet er involveret i Al-Furqan moskéen på Langkærvej.

»Jeg går ikke op i religion, men har læst, at de er blevet associeret med en yderligtgående imam, som har et forfærdeligt syn på kvinder. Det skal ingen af os støtte, men jeg forstår ikke, hvad Aarhus Kommune politisk vil opnå med den her beslutning.«

»Hvem får noget ud af, at det bliver en spøgelsesbutik? Det gør vi som ejere ikke, men det gør beboerne og politikerne jo heller ikke. Tomme bygninger inviterer ikke ligefrem til de rigtige ting i et samfund eller et godt indtryk.«

Ifølge rådmand Nicolaj Bang handler sagen om at sende et signal om, at tingene skal foregå åbent, på den rigtige måde og ad de rette kanaler.

»Det gælder de her folk i Tilst, men også alle andre. Jeg regner med at have politisk opbakning til det her. Uanset hvor man står på det politiske spektrum, så må alle være enige om, at hvis der skal laves moskéer i Aarhus, så skal det være ”over bordet” og ikke ”ind ad bagdøren”. Når det foregår i noget, som giver sig udtryk af at være en grillbar, så tror jeg, at de fleste er enige om, at det ikke er den rigtige måde at lave byudvikling på.«