Når hver femte dumper: Kommune tvinges til at handle for børnenes skyld

Debatten om fremtidens folkeskole i Norddjurs er intensiveret, efter nye tal viser, at 17,4 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse ikke bestod dansk og matematik ved afgangsprøven i 2025.

Det er markant over landsgennemsnittet på 11,2 procent og en stigning på 4,3 procentpoint i forhold til året før.

I Syddjurs Kommune bestod til sammenligning 11,9 procent af eleverne ikke de to fag. Det er tættere på landsgennemsnittet og et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2024.

Tallene er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser bl.a., at der er en tydelig sammenhæng mellem andelen af elever fra lavindkomstfamilier i en kommune, og andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik.

Den nye S-SF-M-R-regering har i regeringsgrundlaget lovet, at regeringen vil samarbejde med de relevante skoler og kommuner om at løfte det faglige niveau på de folkeskoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik, og ikke tildele midler ligeligt ud på alle kommuner.

Behov for nye løsninger

Kommunalbestyrelsen har sat folkeskolen øverst på dagsordenen, og borgmester Kasper Bjerregaard (V) understreger, at der ikke er truffet beslutninger om skolelukninger, men at der er behov for at finde nye løsninger.

»På tværs af partierne er vi ambitiøse på vores børns vegne, for det skylder vi dem. Alle børn har ret til at indfri deres potentialer, og alle børn har krav på at trives og have det godt. Men vi skal finde løsningerne sammen, og det er derfor, vi har valgt at invitere til borgermøder om vores folkeskoler og køre to høringsperioder hen over de kommende måneder,« siger Kasper Bjerregaard.

Bekymringen for skolernes fremtid har fyldt meget i debatten, især efter de seneste resultater.

Kommunen har allerede afholdt workshops med forældrerepræsentanter, skoleledere, lærere og fagforeninger. Nu inviteres borgere til fire borgermøder frem til 17. juni, hvor alle kan komme med input til, hvordan folkeskolen skal udvikles.

Rejsetiden afgørende

Børn og unge har gjort deres stemme gældende i processen.

På workshops og i dialog med politikerne har rejsetiden til og fra skole været et centralt tema.

»Ifølge eleverne er det ikke vigtigt, hvor langt de skal køre – det vigtige er, hvor lang tid, de skal bruge på det,« siger Kasper Bjerregaard.

Eleverne har også efterlyst bedre rammer for trivsel og læring.

De ønsker en skole, hvor der er plads til både faglighed og fællesskab, og hvor deres stemme bliver hørt i beslutninger om skolens indretning og dagligdag.

Ikke spareøvelse

Borgmesteren peger på, at det ikke handler om besparelser, men om at bruge ressourcerne bedst muligt.

»Tallene taler deres tydelige sprog, og vi er nødt til at kigge på rammerne, for vi vil skabe de allerbedste vilkår for børnene og deres dygtige lærere, så endnu flere klarer sig godt,« fastslår Kasper Bjerregaard.

Høringsperioden løber fra 28. maj til 22. juni.

Borgermøderne afholdes på Auning Skole, Søren Kanne-skole afdeling Vestre, Børneby Midt Glesborg Skole og Børneby Nord Langhøjskolen.