Skolevennen Bodil vil være »det ekstra menneske, der faktisk har tid til at give opmærksomhed«

»Jeg har simpelthen haft de mest herlige timer,« lyder det med et smil i stemmen fra Bodil Damgaard Andersen, idet hun træder ind på Stjærskolens kontor efter hendes første skoledag som skoleven i 1. klasse.

Som nytilflytter til Stjær brænder hun for at involvere sig i lokalsamfundet. Hun er faktisk selv vokset op i Stjær og har gået på Stjærskolen, dengang den lå ved siden af Forsamlingshuset. Dog forlod hun byen som 19-årig og tilbragte først en årrække i Nordjylland, efterfulgt af næsten 30 år i Roskilde.

»Mine børn og børnebørn bor i området, og jeg har lovet dem, at jeg ville vende tilbage for at blive gammel. For tre år siden gik jeg på pension, og nu er jeg vendt tilbage,« fortæller Bodil, der officielt ændrede sin folkeregisteradresse til Stjær den 1. juli.

»Der er mange aktiviteter her i Stjær, jeg kunne engagere mig i, men de fleste henvender sig til min egen aldersgruppe. Jeg vil meget gerne lære byens børn at kende. Det er min drøm, at der er nogen, der råber ”Hej Bodil,” når vi mødes i Brugsen. Det ville være en dejlig måde at blive en del af fællesskabet i byen på,« konstaterer hun.

I sit arbejdsliv har Bodil haft fornøjelsen af at være skolelærer.

»Det var et job, jeg holdte rigtig meget af, og jeg savner i den grad at være sammen med børn igen. Det er det bedste, jeg ved, at sidde sammen med børn, der er på vej til at lære at læse og skrive og fortælle dem, hvordan en lyd lyder og hjælpe dem med at knække læsekoden,« fortæller hun og understreger, at samværet med børnene er noget af det mest livgivende, hun kender til.

»Jeg er sikker på, at det er som skoleven, jeg bedst bidrager som frivillig. Derfor tøvede jeg ikke, da muligheden for at blive skoleven opstod.«

Ligesom alle andre kommende skolevenner har Bodil deltaget i et interview med en konsulent fra foreningen Skolens Venner, hvor hun er blevet informeret om skolevennens opgaver og samarbejdsrammerne. Derudover har hun haft en samtale på Stjærskolen, hvor hun mødte de lærere og pædagoger, hun kommer til at arbejde sammen med i klassen.

»Det blev tydeligt understreget, at jeg er en ekstra ressource, og ikke skal ind og lappe på noget eller gøre lærernes og pædagogernes arbejde,« forklarer Bodil, der følte sig godt klædt på til sin første dag.

»Det har været vigtigt for mig, at lærere og pædagoger, som jeg skulle arbejde sammen med, netop gerne vil have en skoleven, og at tonen og atmosfæren på skolen passer til mig. Heldigvis er begge dele tilfældet, og jeg har haft en fantastisk dag med klassen.«

På den første dag fortalte Bodil lidt om sig selv og svarede på en masse spørgsmål lige fra livret, og yndlingsfarve til hvilket tøjmærke, hun holder allermest af.

»Det er en meget god måde at connecte på. Klassen havde i dag et tema om trolde, hvor de malede og skrev, hvordan deres trold så ud. Jeg hjalp til der, hvor fingrene var oppe. De havde også lige fået nye læsebøger, og mange ville gerne vise mig, hvor fint deres bog var bundet ind.«

»I virkeligheden handler det om at være det ekstra menneske, der faktisk har tid til at give opmærksomhed. Jeg tror, det bliver min primære opgave,« tilføjer hun.

Dagen bød også på spørgsmål om, hvorvidt Bodil er en, man kan gå til for at få et knus, og det er hun helt sikkert.

»Det er nok det allervigtigste: At kunne give dem tryghed, nærvær og et klap på skulderen. De er jo simpelthen så søde, og det har været en hyggelig og dejlig dag. At være skoleven er guld værd. Det giver mig så meget mening og livskvalitet at møde fremtiden her,« understreger hun.