Åbent brev: Studerende på Skovskolen er i oprør over ledelsen
Lokalavisen har været i kontakt med Skovskolens forstander Rasmus Kjær og institutleder Vivian Kvist Johannsen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som Skovskolen hører under på Københavns Universitet for en kommentar til nedenstående kritik. De har ikke ønsket at kommentere på brevet i medierne.
Jeg hedder Magnus Gadegaard. Jeg studerer til Skov- og Landskabsingeniør (sling, red.) på Skovskolen Djursland. Jeg sidder desuden som bestyrelsesformand i Studenterforeningen Eldrupgård.
Dette brev skriver jeg på vegne af alle studerende på Skovskolen Djursland.
Vi vil gerne mane til ordentlighed. Denne proces har ikke været ordentlig, og det ved de ansvarlige udmærket godt selv.
Vi studerende på Skovskolen Djursland vil have et møde inden jul med Lisbet Holm Seiersen, (studieleder), Thomas Andersen (Uddannelseschef), Vivian Kvist Johansen (Institutleder) og Rasmus Kjær (Forstander) fysisk og inden indstillingen til SCIENCE/KU, om at sætte SLING-optaget i Djursland på pause, behandles.
Vi accepterer ikke at vente til 10. januar 2024 på et informationsmøde, hvor alle beslutninger er blevet truffet over hovedet på os.
Vi er i kontakt med politikere, erhvervsfolk og medier, som aktivt går videre med denne sag:
I skal nu til at tage stilling til noget meget, meget alvorligt og grundlaget for indstillingen er ikke taget alvorligt nok. Der er tale om mennesker, som potentielt ikke kan færdiggøre deres uddannelser og undervisere, som mister sit levebrød grundet fejl i ledelsen. Det er ikke ordentligt.
Essensen af Djursland
Vi har på Skovskolen Djursland på rekordtid formået at stable en velfungerende studenterforening med aktivitetsudvalg, rejseudvalg, festudvalg og jagtudvalg på benene - en studenterbar, årlige traditioner, fitnesslokaler og helt generelt trives de studerende på skolen. Det er en uddannelse, som har et helt utroligt lavt frafald, hvilket bevidner netop trivsel.
Desuden er alternativet alt andet end trivselsorienteret. Vi har på uddannelsen en relativt høj gennemsnitsalder, som derfor også rummer studerende, som er andre steder i livet end den klassiske direkte-fra-gymnasiet-elev. Flere er dybt forankret i Jylland og har ikke mulighed for at hive teltpælene op og flytte til Nordsjælland for at færdiggøre uddannelsen.
Hvad skal min dygtige medstuderende Sanne, som er alenemor til to piger i Vestjylland, gøre?
Hvad skal Anders, som står i samme situation, gøre?
For lad os være ærlige - så snart denne beslutning er truffet, vil vores fantastiske undervisere tage arbejde andetsteds for jobsikkerhedens skyld.
Skovskolen Djurslands fællesskab er skabt fra bunden og på de studerendes eget initiativ. Foreningen og dets udvalg er med til at styrke studielivet på campus og skaber et utroligt stærkt bånd på tværs af årgangene. Alt dette er for første gang ved at nå sit fulde potentiale med alle fire årgange på skolen.
Med et så usædvanligt stærkt bånd årgangene imellem, er der ikke langt fra tanke til handling. Dette kan i skrivende stund ses på diverse sociale medier og i politikernes og journalisternes indbakker, hvor alle Skovskolens studerende går sammen om at arrangere underskriftindsamlinger, interviews, kontakt til erhvervet og meget mere.
Det er ligefrem rørende at være vidne til.
Erhvervet støtter os
Den branche, vi bliver en del af, er vigtig for Danmark.
Med politiske planer om enorme skovrejsninger og ambitioner om en grønnere fremtid er det IKKE tiden til at nedlægge denne uddannelse i Jylland.
Virksomhederne skriger efter arbejdskraft med de evner, vi besidder, og vil ikke lade stå til.
Branchen er i oprør, fordi den jyske del af landet i 3,5 år har kunne skimte os i horisonten og glædet sig til at kunne få fyldt deres arbejdspladser op med kvalificeret arbejdskraft.
Branchen får en forsmag, når vi er i praktik på 3. år.
Responsen er klar:
De er vilde med den jyske SLing. Af den årsag har de største danske aktører valgt at bidrage økonomisk til at promovere Sling i Djursland.
”Et lille land med større sammenhængskraft”
Sådan står det skrevet i regeringsgrundlaget. Det er en nærliggende tanke, at dét, vores folkevalgte politikere beslutter, skal give sig til udtryk ned igennem de offentlige institutioner.
Det modsatte er ved at ske i denne sag. Ikke kun skolen bliver påvirket af denne beslutning, men kommunen og hele lokalsamfundet bliver påvirket, når en institution som denne, bliver taget fra en kommune som Norddjurs. Danmark bliver ikke bundet sammen på denne måde.
Flot byggeri, men overflødigt
De flotte store planer om byggeri har aldrig været grunden til, at de studerende startede på uddannelsen.
Vi har altid fået at vide, at ”hvis I er heldige, når I at opleve en byggeplads”, men det er underordnet.
Det er ikke et flot kollegieværelse eller et ”state of the art” klasselokale vi købte ind på.
Det var naturen, der solgte uddannelsen. Hvis man virkeligt var interesseret i at redde uddannelsen, havde man brugt mere tid på at søge alternativer. Et byggestop skal ikke være ensbetydende med uddannelsesstop.
Oprindeligt byggede Løvenholm Fonden kollegier til brug for KU, men det blev der takket nej til.
Det kan stadig være en mulighed. En stor gymnastiksal er ikke en nødvendighed heller. Vi kan løbe en tur i skoven og træne nede i det eksisterende fitnesslokale – intet problem.
Er det undersøgt, om det er en mulighed at bruge den ombyggede hestestald på Løvenholm som undervisningslokale? Viceborgmesteren i Norddjurs kommune melder om rigeligt med beboelsesmuligheder i kommunen - har man undersøgt dét?
Vi kan sagtens skære ned på vores forhold. Vi har trods alt boet og er blevet undervist i containere indtil nu. Det er gået helt fint.
Jeres egne
Ordentligheden er heller ikke at finde i forholdet til jeres ansatte. Tidslinjen har simpelthen været for kort.
Undervisere har brugt oceaner af kræfter og fritid på at få dette til at lykkes. Flyttet familier og opsagt gode jobs for projektets skyld. Staben fik beskeden onsdag den 6. december og vi, studerende, fik den torsdag den 7. december. Og nu… nu vil i tage beslutningen kun tre hverdage efter, at det blev offentligt kendt.
Jeg maner igen til ordentlighed.
Det er naturligvis et problem, at seneste årgang er for lille. De fleste uddannelser har oplevet et fald i søgningen, og pladserne i Nødebo blev kun lige fyldt op. Den generelle tendens slog hårdt på Djursland.
Hvad kan vi gøre?
Fordi vi brænder for Skovskolen Djursland, vil vi være ambassadører overalt hvor vi kommer. Vi kan yde en indsats og stå model til det meste, men ikke dette.
Vi vil rekruttere studerende via gymnasier. Vi vil formidle glæden ved alt det, som uddannelsen OG Skovskolen Djursland giver os, for det er unikt og værd at bevare.
Vores uddannelse har alle tidens store stikord: bæredygtighed, klima, biodiversitet, grønt byggeri osv.
Vores uddannelse er nem at reklamere for. Det oplever vi, når vi taler med andre. Vi er sikre på, at man med god markedsføring kan lokke mange til.
I øvrigt rakte KU i september ud til os studerende og søgte forslag til, hvordan uddannelsen kan markedsføres, men ingen af de mange tiltag, som blev forslået, blev realiseret.
Hvis ikke folk kender skolen, kan den naturligvis ikke vælges til.
Vi er i øjeblikket i gang med at lave en underskriftindsamling på de kommende studerende, vi selv kender, som havde regnet med studiestart fra næste år. Det er ikke få.
Al begyndelse er svær, siger man. Hvem regnede med, at alt var perfekt efter fire år?
Det var en strategisk beslutning at åbne SLing på Djursland. Nu er I nødt til at have tålmodighed til at se den blomstre.
Vores studieleder med erfaring med markedsføring har været ansat i fire måneder. Giv hende en ordentlig chance!
Kort sagt: Vi brænder for vores skole og vil gøre alt for at bevare den. Der er oplagte muligheder for at forbedre økonomien og øge optaget. Nu er det jeres tur. Jeg håber, at I tager det her mere seriøst end hidtil, og jeg håber, at I vil have dette brev med i jeres tanker.
Lokalavisen har været i kontakt med Skovskolens forstander Rasmus Kjær og institutleder Vivian Kvist Johannsen på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som Skovskolen hører under på Københavns Universitet for en kommentar til ovenstående kritik. De har ikke ønsket at kommentere på brevet i medierne.