Fortsæt til indhold

Moment får fornem placering: »Det er et vildt selskab at være i«

Restaurant Moment er Danmarks tredje-højst rangerende restaurant ifølge 360eatguide.

Samfund
gs

360eatguide er en af Europas hurtigst voksende spiseguides der både vurderer gastronomisk niveau og bæredygtighed.

Bæredygtighed vurderes med 0-3 cirkler, hvor tre cirkler repræsenterer det højeste niveau. Gastronomisk niveau vurderes med 0-100 point.

Restaurant Moment er i 2023 vurderet til det højeste antal cirkler sammen med kun fem andre restauranter i landet, og 86-90 gastronomiske point, hvilket tilsammen gør restauranten til den tredjebedst vurderede restaurant i Danmark, efter Kadeau og Lyst.

»Vi er meget glade og taknemmelige,« udtaler ejer Rikke Storm Overgaard i en pressemeddelelse, og hun fortsætter:

»Det er et vildt selskab at være i. Vi er selvfølgelig særligt glade for at blive bemærket i netop denne sammenhæng, da bæredygtighed er hele kernen i Moments gastronomiske univers.«

Fabrizio Ferla, Moments nye køkkenchef der tiltrådte i efteråret 2023, er ligeledes glad for at kunne fortsætte Moments historie af gode bedømmelser i regi af 360eatguide. Ligesom Rikke udtrykker han, hvor meget det betyder at arbejdet på at forene et højt niveau af gastronomi med bæredygtighed bliver bemærket i verden.

»Vores hensigt er at arrangere naturen, men ikke manipulere den,« fortæller han.