Handicaprådet udfordrer politikerne: Hvis de kan i andre byer, hvorfor så ikke i Ebeltoft?

Middelalderbyen Ebeltoft er kendt for sine hyggelige, brostensbelagte gader, men det er ikke alle forundt at nyde dem. Det mener Handicaprådet i Syddjurs.

»For handicappede med gang- eller synsbesvær er det meget svært at færdes i de mange små gader med brosten. Det er ærgerligt for de handicappede, der ikke kan besøge vores smukke by, og det er ærgerligt for Syddjurs Kommune i det hele taget,« skriver formand Ejnar Pedersen på vegne af Handicaprådet.

I et brev stilet direkte til borgmester Michael Stegger Jensen (S) og formand for Natur-, teknik- og miljøudvalget Kim Lykke Jensen (SF) opfordrer rådet politikerne til at forbedre forholdene for handicappede i Ebeltoft.

»Vi har tidligere rejst spørgsmålet og ønsket adgangsforholdene forbedret og har fået svaret, at det ikke kan lade sig gøre, blandt andet på grund af fredningsmyndighederne.«

Den forklaring stiller Handicaprådet sig dog noget undrende overfor.

»Der findes flere eksempler på steder, hvor man er lykkedes med at forbedre adgangsforholdene markant på trods af fredninger og lignende ting. Et af dem er Viborg, hvor der er etableret kørefliser som en del af brostensbelægningen, og det har gjort adgangen til mange af midtbyens seværdigheder mere handicapvenlig,« forklarer Ejnar Pedersen.

Han nævner Roskilde Domkirke som et andet eksempel.

»Den er ikke bare fredet. Den er også på UNESCO’s Verdensarvsliste, og alligevel har man her kunnet forbedre tilgængeligheden for handicappede i form af kørefliser på udenomsarealerne. Så må det da også kunne lade sig gøre i Ebeltoft,« mener formanden.

De opfordrer derfor politikerne til at lave en undersøgelse af mulighederne for at forbedre adgangsforholdene i Ebeltoft by.

»Det ville være godt at finde ud af helt konkret, hvad det er for nogle fredninger, de mener, der står sig i vejen for at forbedre tilgængeligheden, og hvordan kan de kan imødekommes. Man kunne jo tage en dialog med Viborg Kommune« lyder det i et helt konkret forslag fra Handicaprådet.

Bevare og forbedre

I Viborg kostede det 26 millioner kroner at lave bedre tilgængelighed for de handicappede i den gamle bymidte. En del af pengene kom fra fonde. Projektet blev færdig i 2016 og bestod blandt andet af hvilerepos’er på stejle stier, trin blev erstattet af ramper, og så blev nogle af de karakteristiske brosten erstattet af fliser, som nemmere kan forceres af gangbesværede og kørestole.

Der findes en bevarende lokalplan for Ebeltoft, som blev vedtaget i 1998 af den tidligere Ebeltoft Kommune. I den udstikkes nogle ret tydelige og detaljerede krav til bymidtens samlede udtryk, og i paragraf 5 står der for eksempel udtrykkeligt, at den eksisterende brostensbelægning skal bevares.

»Det er Ejnar Pedersen som udgangspunkt enig i.

»Men derfor kan den jo godt gøres tilgængelig. De ene udelukker ikke det andet. Der kan godt findes en løsning, som ikke strider mod hensigten i den bevarende lokalplan. Jeg kan ikke forestille mig andet. Hvis man i Syddjurs vil turismen og gode forhold for handicappede, så er det bare med at sætte i gang.«

Det er foreningen BLIS enig i. Her går medlemmerne op i at bevare og forbedre by- og landskabskultur i Syddjurs, og foreningen arbejder i følge deres vedtægter ’for bevaring af kommunens værdifulde byer, bygninger og landskaber, så der gennem ændringer og tilføjelser sikres et kvalitetsmæssigt samspil med eksisterende værdier.’

Foreningen er om nogen vogtere af at Ebeltofts gamle bymidte bevares og at den bevarende lokalplan følges. alligevel ser forperson Anna Søgaard ikke noget problem i at ændre de gamle gaders brostensbelægning.

»Der findes mange smukke løsninger, der kan bruges. Og i forhold til fredning er jeg sikker på, det kan løses. Det er et helt grundlæggende princip i stort set alle bestemmelser, at der skal være tilgængelighed.«

Lige nu arbejder BLIS sammen med Ebeltoft Handelsstandsforening i hærdigt på et initiativ, de kalder Smuk Middelalderby. Det er stadig i støbeskeen, men i et samarbejde med kommunen håber foreningerne at rejse midler til blandt andet en koordinator, der skal sikre, at lokalplanen overholdes, så byens unikke udtryk ikke går til.

At erstatte en del af brostenene med en række fliser, der gør det nemmere at færdes, kompromitterer dog ikke visionen om at bevare middelalderbyens udtryk, forklarer Anna Søgaard.

»Det er godt, at Handicaprådet sætter fokus på det her, og jeg vil sige, det er super oplagt, at vi også bærer ideen med i projekt Smuk Middelalderby og arbejder for, at alle turister kan besøge de gamle gader i Ebeltoft.«

Særlige udfordringer

Politikerne i Syddjurs bliver jævnligt inviteret af Danske Handicaporganisationer til med selvsyn at opleve de udfordringer, mennesker med funktionsnedsættelser oplever, når de skal bevæge sig rundt i Ebeltoft.

Her prøver byrødder og embedsmænd for en dag at begå sig som enten synshandicappede, gangbesværede eller lignende, og hver gang håber organisationerne, at oplevelserne fører til konkrete forbedringer.

Udfordringerne med at skulle forcere brosten er dog aldrig blevet behandlet politisk.

Formand for natur, teknik- og miljø udvalget, Kim Lykke Jensen, som Handicaprådet adresserer sit brev til, har svaret skriftligt på følgende spørgsmål fra Ebeltoft Folketidende:

Hvad taler for og imod at lave ændringer på de brostensbelagte gader, så de bliver mere handicapvenlige?

»Det er åbenlyst, at vi meget gerne vil sikre lige adgang for alle borgere i vores kommune, men det er selvfølgelig klart, at det er en særlig udfordring i en middelalderby som Ebeltoft. Både i forhold til praktiske løsninger, men også i forhold til at bevare byens oprindelige præg.«

Har I tidligere været for hurtige til at trække ’fredningskortet’, jf. rådets henvisninger til Viborg og Roskilde Domkirke?

»Jeg tror, at man har tendens til at undervurdere betydningen af den bevarende lokalplan for Ebeltoft Midtby. Hvis ikke der havde været en restriktiv tilgang til byens udvikling, så havde Ebeltoft set meget anderledes ud i dag. Men de ting vi kan gøre, indenfor lokalplanens bestemmelser, skal vi naturligvis kigge på.«

Synes du, der være bedre forhold for de gangbesværede i de brostensbelagte gader?

»Jeg vil meget gerne have, at byrådet får forvaltningen til at belyse mulighederne for at forbedre forholdene for gangbesværede i kommunen. Politisk har vi faktisk også besluttet at få udarbejdet en decideret tilgængelighedsstrategi for netop at få sat mere fokus på dette vigtige emne.«

Hvordan vil I gå videre med sagen?

»Senere på året har udvalget indbudt til dialogmøde med Handicaprådet, hvor vi kan få mulighed for at blive mere konkrete. Jeg forestiller mig, at der på bagkant af dette kan blive rejst en sag med inddragelse af de forskellige parter i sagen.«