Var snerydningen i virkeligheden nærmest perfekt? Gav nul huskekager

I rundt regnet tre uger var Aarhus i starten af det nye år hårdt ramt af store mængder sne og is på veje og fortove, hvilket var med til at gøre det svært at komme frem for både biler, cyklister og fodgængere.

Og det er på trods af, at grundejere og virksomheder i bymæssig bebyggelse bl.a. har pligt til at rydde fortove og trapper, hvis det ligger ud til offentlig vej. Og har man hus ud til en privat fællesvej, kan man derudover også have pligt til at rydde halvdelen af kørebanen.

For gør man ikke det, så kan det ende i bøder fra politiet for såkaldt manglende vintervedligeholdelse, og kommunen kan også komme forbi og rydde sneen og derefter sende dig en regning for at have gjort dit arbejde.

I hvert fald i teorien.

For avisen satte sig for at finde ud af, i hvilken grad politi og kommune var fremme med afskrivningerne og de løftede pegefingre på grund af dårlig privat snerydning i forbindelse med snestormen. Og det viste sig være i meget lille grad.

»Prioriterer andre sager«

En aktindsigt hos Østjyllands Politi viser nemlig, at politiet i perioden 3. januar til 15. januar, altså da snestormen ramte Aarhus og 13 dage frem, havde lige præcis nul sager i systemet om manglende vintervedligeholdelse.

Med andre ord nul sigtelser og nul bøder for manglende snerydning.

»Det er yderst sjældent, vi modtager anmeldelser om manglende snerydning, og det er ikke et område, vi har særligt fokus på, da vi prioriterer andre sager højere. I langt de fleste tilfælde vil det være kommunen, der reagerer, hvis der er problemer med fortove, der ikke er ryddede. De vil typisk gå i dialog med borgeren eller eventuelt rydde sneen på vedkommendes regning,« skriver Østjyllands Politi i en forklaring til avisen.

Men i tilfælde af at det skulle ende med en politisag, så vil bødestørrelsen typisk ligge på 1.000 kroner, oplyser politikredsen.

Nok også nul regninger

Avisen har også forhørt sig hos Aarhus Kommune, hvor det dog har været vanskeligere at finde et helt eksakt tal. Her har man nemlig stadig travlt med at sagsbehandle de mange henvendelser, man fik i forbindelse med snestormen og de efterfølgende dage, hvor hele kommunen var kraftigt dækket til i hvidt.

Sammenlagt har man dog fået lige godt 1.500 vinterrelaterede henvendelser alene på mail og borgertip i perioden 3. januar til 25. januar. Henvendelser, der dog også kan dække over andet end lige præcis manglende snerydning, selvom en stor del dog handler om netop det.

Men ifølge en kontraktholder i kommunens vinterafdeling, som avisen har talt med, så er man højst sandsynligt nok også endt med at udskrive nul regninger til private for mangelfuld snerydning i førnævnte periode.

Man har simpelthen haft for travlt med egne snerydningsforpligtelser blandt flere ting. Det er dog ikke hele forklaringen:

»Hvis man skal kunne bruge vejlovens paragraf og gå ud og handle på en grundejers vegne, så skal det eksempelvis være, fordi den manglende snerydning på en eller anden måde er trafikfarlig,« fortæller Tenna Olsen, der er afdelingsleder i Teknik og Miljøs entreprenørenhed.

Hun mindes heller ikke, kommunen har været ude og rydde for nogen i løbet af dagene med sne i år, da der ikke har været ekstraordinære tilfælde, hvor det har været strengt påkrævet, at kommunen greb ind:

»Vi skeler også til, hvor slemt det egentlig er, og hvorvidt en borger ville kunne få medhold i en eventuel klagesag. For man har jo altid en klagemulighed, hvis kommunen eller nogle andre giver én en regning eller afgift. Og der skeler vi også til tidligere sager. Så vi sender kun en regning som kommune, hvis vi er ret sikre på, at vi også vil få medhold i en eventuel klagesag,« siger hun.

Skal være farligt

Ifølge afdelingslederen har vi i virkeligheden en ret rummelig lovgivning. For selvom man har pligt til at rydde et fortov eller en vej, så der er farbart, så er det også en term, man nemt kan diskutere fra tilfælde til tilfælde.

Men hvad skal der så egentlig til, før kommunen sender dig en regning?

»Hvis man har et træ inde på ens grund, som er væltet ud over fortov og kørebane eksempelvis, så vil vi ret hurtigt kontakte grundejeren og sige, de skal fjerne det, og hvis man så nægter det - eller ikke får gjort det indenfor den tidsfrist, man har fået, så gør vi det på grundejerens regning, fordi det er trafikfarligt. Et andet tænkt eksempel kunne også være, at der ligger så meget sne på dit fortov, at folk er nødt til at gå ude på kørebanen - og det vil jo også være trafikfarligt,« siger Tenna Olsen.

Med andre ord, der skal meget til, og der skal være tale om et tydeligt brud på reglerne, før det ender i en regning fra kommunen, og derudover er der også en anden delforklaring på de få regninger for eventuel dårlig snerydning:

»Folk får jo også altid et varsel, og det gør det også lidt svært med vinteren. For man skal have et rimeligt varsel, som kan variere fra situation til situation, til at kunne nå at sætte noget i gang eller eventuelt fjerne noget, og der kan sneen jo eksempelvis smelte, således at det arbejde, der skulle laves, ikke længere er aktuelt.«

I virkeligheden er den største hammer og vigtigste motivation til at få ryddet sit fortov ordentligt dog nok, at man kan risikere at skulle betale erstatning, hvis nogen falder og slår sig på dit fortov, hvis der ikke er ryddet ordentligt, påpeger afdelingslederen.

Ifølge Århus Stiftstidende har Aarhus Kommune selv modtaget 17 anmeldelser i løbet af januar om faldulykker fra fodgængere og cyklister, der kræver erstatning fra kommunen. Tallet fra januar er tilmed dobbelt så højt, som det kommunen modtog i løbet af de seks efterår- og vintermåneder, man havde i 2022/2023. Det er dog sjældent, sagerne ender i en erstatning.

For ingen af de otte anmeldelser, kommunen fik i vinterperioden 2022/2023, udløste en erstatning til anmelderen.