»Hvad fanden har du gang i?!« Da gammelt egetræ faldt til jorden, fik naboerne nok

»Tak for snakken. Bare få det ned at ligge i morgen, så skylder jeg en stor fad«

Den kortfattede mail bliver afsluttet med en smilesmiley og en bedesmiley og indrammer meget godt fortællingen om en særdeles betændt byggesag i Skåde. En sag, der har fået en stor gruppe borgere helt op i det røde felt, givet Teknik og Miljø røde ører, og nu er sågar ordensmagten blevet indblandet.

Mailen kommer vi tilbage til, for den er medvirkende årsag til, at en beboergruppe har valgt ikke blot at politianmelde Teknik og Miljø, men også en byggesagsbehandler i forvaltningen.

Det, der skal »ned at ligge«, er et ca. 150 år gammelt, 17 meter højt og bevaringsværdigt egetræ på Jelshøjvænget 29. En ordentlig kleppert, hvis overlevelse naboerne i en længere periode ihærdigt har kæmpet for.

Men det står i vejen for det nordjyske udviklingsfirma Dahl & Nygaards byggeri af ni boliger på de to sammenlagte matrikler.

Grædefærdig

Fredag den 1. marts skulle egetræet lade livet. Et anlægsfirma stod klar på toppen af den gamle, kuperede vandværksgrund, men med politiets hjælp lykkedes det naboerne at få stoppet motorsaven.

I morgendisens skær kl. 7 den følgende mandag kører den dog igen for fulde omdrejninger, og før naboerne får set sig om, er den gamle kæmpe nedlagt.

»Hvad fanden har du gang i, mand?!«

Overlæge Christian Møller Strandvig Pedersen bor lige ved siden af og når sammen med sin hustru at se den sidste af egetræets fire stammer falde. Han farer op ad bakken og konfronterer manden med motorsaven.

»Jeg var edderspændt rasende, men helt alvorligt også grædefærdig, fordi det er så trist, at man bare fælder det,« siger han nogle dage senere til avisen, hvor pulsen er faldet. Men det er harmen ikke.

»Vi føler os tromlet«

Træfældningen er kulminationen på en årelang strid om byggeriet på Jelshøjvænget. Christian Møller Strandvig Pedersen har været investeret i sagen som en del af beboergruppen.

»Vi føler os tromlet gang på gang i den her sag. Ligegyldigt hvad vi er kommet med af indvendinger, har Dahl & Nygaard fået lov til at gøre, som de lyster,« siger han med henvisning til de ni dispensationer, som udvikleren har fået fra lokalplanen.

Det er bl.a. dispensationer for byggeprocent og -højde, terrænregulering og lignende.

»Det er altså ikke småting, men ganske betragtelige tilladelser. Og vi finder det betænkeligt, at de får det, fordi vi kender til flere grupper, som har villet bygge der, men ikke fandt det rentabelt pga. de begrænsninger, der var,« siger Christian Møller Strandvig Pedersen, der dog også må konstatere, at Planklagenævnet har sagt god for projektet.

Men siden 2022 har der været en ophedet strid om træerne på grunden. Noget, som også har medført en række dispensationer.

Oprindeligt fik grundejerne lov til at nedlægge nogle få træer, men lidt efter lidt røg med kommunens billigelse også de, der ellers ikke måtte røres. Blandt andet et stort ahorntræ, som kommunen kaldte »spektakulært«, men måtte lade livet, fordi det stod oven på en nedgravet vandtank.

Efter egetræets fald er der ikke meget liv tilbage på den før så frodige grund.

»Vi ville gerne bevare træerne af flere årsager. Blandt andet for at undgå indkigsgener, men også fordi høje, gamle træer kendetegner Skåde Landsbys udtryk. De er en del af vores historie. Engang havde vi masser af flagermus, men de er væk nu, og alene i egetræet anslår man, at der levede omkring 800 forskellige arter,« forklarer Christian Møller Strandvig Pedersen.

»Særdeles bevaringsværdigt«

Det ved han, fordi træerne har været grundigt undersøgt, og det er her, vi finder kilden til balladen og de røde ører hos Teknik og Miljø.

For undervejs i striden tager forvaltningen ud og besigtiger træerne og meddeler afslag på fældning af bl.a. egetræet, der vurderes »særdeles bevaringsværdigt«.

Således var egetræet endegyldigt reddet, antog naboerne, men de skulle tro om igen.

Forleden stod det nemlig pludselig klart for forvaltningen, at den slet ikke har ret til at bestemme, om træet skal leve eller dø. En nærlæsning havde afsløret, at netop dét træ ikke er udpeget som bevaringsværdigt i den 32 år gamle lokalplan.

Og så er vi tilbage til den mail, artiklen blev indledt med. Byggesagsbehandleren skriver nemlig fluks til bygherren.

»Der er ikke noget, vi kan gøre, hvis I ønsker at fælde eller beskære træet. Vi kan kun appellere til, at I vil gøre, hvad I kan, for at træet bliver stående,« skriver hun, men fortæller samtidig, at naboerne vil bekæmpe en fældning, og at sagen er »kommet i politikernes søgelys«.

En direkte opfordring til bygherre om at få egetræet fældet hurtigst muligt og derved lukket den langstrakte træ-affære, mener Christian Møller Strandvig Pedersen.

»Jeg synes, det er grænsende til en demokratisk fadæse. Det er at tilsidesætte de demokratiske spilleregler, at en sagsbehandler laver sådan en skrivebordsafgørelse uden videre inddragelse, og vi mener ikke, at Teknik og Miljø har lovhjemmel til at gøre det.«

Kort efter videresender Mads Dahl, medejer af grunden, da også mailen til sit anlægsfirma og stiller den store fadøl i udsigt, hvis de kan få egetræet lagt ned.

Mads Dahl har afvist at kommentere sagen, men skriver i en mail, at der vil blive plantet nye træer og lavet et flot udemiljø.

»Vi har fulgt reglerne fra start. Sagen har været i Planklagenævnet og er snart 2,5 år undervejs. Det har været et hårdt og dyrt forløb. Vi forstår stadig ikke, at man kan have noget imod, at en gammel erhvervsbygning og en faldefærdig vandtank bliver erstattet af ni flotte huse, som mange i området efterspørger.«

Jura og holdninger

Hos Teknik og Miljø er man ærgerlig over, at beboergruppen i Skåde nu er skredet til politianmeldelse. Ikke mindst af medarbejderen i Byggeri-afdelingen.

Kontorchef Torben Simonsen mener dog, at forvaltningen er på juridisk sikker grund.

»Det har været en lang og svær sag, og det her bunder jo i en ærgerlig misforståelse. Men juridisk set skal et træ være udpeget bevaringsværdigt i en lokalplan for at forhindre fældning. Så egetræet må frit fældes af ejeren, selvom alle synes, at det er bevaringsværdigt. Det synes vi jo også, at det var. Jeg kan virkelig godt anerkende, at det kan være svært at forstå, men det er ikke nok, at vi synes det.«

Han medgiver, at det har været et uskønt forløb, og at den kommunale kommunikation har ladet meget tilbage at ønske.

»Vi har tænkt meget over, om vi ikke kunne have gjort det her anderledes. Vi burde måske i vores vurdering have skrevet, at vi fandt træet bevaringsværdigt, men at ejeren frit kunne fælde det, for så havde vi ikke haft konflikten. Det havde dog også set mærkeligt ud, og så var det måske helt sikkert blevet fældet,« siger Teknik og Miljø-chefen.

Jeg har læst sagens akter, og I giver jo i lang tid indtrykket, at det er jer, der bestemmer, om det må fældes. Var det en fejl?

»Ja, og vi har tænkt meget over, om det ikke kunne være gjort bedre. Set fra en jurists side, så havde det været klart bedst, hvis kommunen iskoldt havde sagt, at kun de historiske træer fra lokalplanen må ikke fældes. Så var ingen blevet overrasket.«

»Vi vil overveje, om vi skal være tydeligere i sådanne sager fremover. Det kunne det tyde på. Men tit går vi jo i dialog med udviklere for at lokke dem til at bevare så meget som muligt, fordi det er en vigtig dagsorden. Men spørger man en jurist, vil han/hun nok sige, at vi i stedet bare skal gøre helt klart, hvad man må og ikke må.«

Ifølge beboerne handler den her sag også om principper mere end et enkelt træ. I har jo givet mange dispensationer trods protester. Kan du forstå, at de føler sig tromlet?

»Når man kigger på lokalplankortet fra 1992, og hvad der står tilbage på grunden nu, så kan jeg da godt se det fra deres synspunkt. Vi mener bare, at alle dispensationerne har været velbegrundede. Og det er i virkeligheden ikke så mange, men det ser sådan ud pga. træ-dispensationerne, og så ser det også for naboerne ud, som om bygherren får lov til alting. Jeg kan godt forstå, hvis de synes, at det er blevet et kæmpe projekt i forhold til, hvad de troede, at der kunne være på grunden,« slutter Torben Simonsen.

»Helt kafkask«

For Christian Møller Strandvig Pedersen slutter sagen ikke her.

Han vil forfølge, om kommunen har ageret i strid med forvaltningsloven, og han insisterer fortsat på, at træet var fredet.

»Der står i lokalplanens § 1 om formål, at nybyggeri skal ske under hensyntagen til bevaringsværdig beplantning. Det er formålet, og kommunen vurderer egetræet særdeles bevaringsværdigt. Så må det simpelthen være beskyttet, uagtet om det fik en prik på et kort i 1992 eller ej. Desuden er flere træer på grunden, som faktisk var markeret bevaringsværdige i lokalplanen, blevet fældet.«

»Vi mener, at kommunen har ageret usagligt, uprofessionelt og i strid med forvaltningsloven i denne sag. Som almindelig borger står man og aner ikke, hvad der er op og ned, når kommunen det ene øjeblik giver dispensationer på stribe, men det næste holder stædigt fast i en manglende prik på et gammelt kort. Det er helt kafkask, og man får en følelse af, at vi er i en bananstat. Åbenbart er en lokalplan ikke det papir værd, som den er skrevet på. Det er muligt, at det bare er sådan, og politiet ikke mener, at der er en sag, men for os er det principielt, og den her sag skriger til himlen.«