Havnekritikere opruster med advokat: Anklager kommune for dobbeltrolle og alvorlige fejl

Da et byrådsflertal i februar 2023 indgik forlig om havneudvidelsen, var kritikerne klare i mælet.

»Kampen er ikke ovre, og vi kommer til at udtømme alle klagemuligheder,« rasede de, og kamplysten er langtfra aftaget et år senere.

For øjeblikket behandler Planklagenævnet i alt fire klager over havneudvidelsen, og bag én af dem står foreningerne Danmarks Sportsfiskerforbund, Beskyt Havmiljøet i Danmark (tidligere Beskyt Aarhusbugten) og Det Fælles Bedste.

Trioen har nu allieret sig med miljøretsadvokat Louise Faber fra Aalborg, som bl.a. har haft at gøre med store miljøsager som den tredje Limfjordsforbindelse og Amager Fælled.

»Havneudvidelsen er så voldsom en ændring af Aarhus som by, og den har så store og u-undersøgte konsekvenser for klima og miljø, at vi ikke bare kan godtage byrådets beslutning. Samtidig har hele beslutningsprocessen været behæftet med en længere række af graverende formelle fejl. Derfor har vi valgt at hyre en advokat, som kan føre sagen for os ved nævnet. Pengene til advokaten betaler de tre påklagende foreninger, hvoraf Det Fælles Bedste har skaffet sin andel gennem en indsamling blandt borgerne i Aarhus,« siger formand for Det Fælles Bedste Niels Aagaard til Din Avis Aarhus.

Ifølge ham afventer foreningerne Planklagenævnets afgørelse, før de vil overveje et evt. næste skridt.

»Hvis vi mod forventning ikke opnår medhold, beslutter vi, om vi vil føre sagen hele vejen til domstolene. Det er en meget stor og principiel sag, så meget taler for at gå hele vejen,« slår han fast.

Sammenblanding

De tre foreninger og deres advokat peger på en række forhold ved havneudvidelses-processen, som ifølge dem er stærkt kritisable.

Blandt andet mener de, at der har været tale om inhabilitet i kommunens tætte samarbejde med Cowi. Cowi var hyret som rådgiver for bygherren, Aarhus Havn, og forfattede miljøkonsekvensvurderingen, men fungerede også som rådgiver for myndigheden, Aarhus Kommune, anfører klagerne.

»Vi mener, at byrådet groft tilsidesætter procesregler i bestræbelser på at gennemtvinge et miljøforurenende milliardprojekt for Aarhus Havn, der sandsynligvis overhovedet ikke er brug for,« siger Svend Erik Kristensen, formand for Beskyt Havmiljøet i Danmark.

Advokat Louise Faber mener, at den tætte relation har kunnet påvirke objektiviteten og uafhængigheden af kommunens miljøvurdering.

»Samarbejdet mellem havnen og dens rådgivere kan have formet grundlaget for kommunes vurderinger, herunder potentielt favoriseret havnens interesser frem for miljømæssige hensyn,« påpeger hun.

Aarhus Kommune vil ikke kommentere sagen og afventer Planklagenævnets afgørelse. Det fremgår dog af kommunens skriftlige høringssvar, at den er uenig i samtlige af foreningernes klagepunkter.

Hvad angår ovenstående, skriver Aarhus Kommune, at den står på mål for miljørapporten, som blev forfattet uden rådgivning fra Cowi. Den har dog inddraget vurderinger fra Cowi, som kommunen var enig i. Derudover noterer kommunen sig, at det ikke er ulovligt, hvis en bygherre og dennes rådgiver udarbejder et udkast til en miljørapport.

»Undergravende«

Klagerne mener også, at offentligheden er blevet unddraget i forbindelse med beslutningsprocessen. Undervejs i borgerinddragelsesforløbet blev der lavet i alt seks rapporter og fem underbilag – heriblandt en behovsanalyse, en beskæftigelsesanalyse, en rapport om mulige alternativer og et notat om CO₂-konsekvenser.

Alle disse blev offentliggjort, men først længe efter den offentlige høring var overstået. De burde have indgået i en offentlig høringsproces, mener klagerne.

»Man kan ikke lave en offentlig høring på ét projekt og efterfølgende ændre projektet og herefter vedtage det uden en ny offentlig høring. Det er at unddrage borgerne indflydelse, i strid med lovgivningen omkring miljøkonsekvensvurdering og kommunernes rolle heri og virker undergravende på demokratiet,« siger Niels Aagaard.

Miljøretsadvokat Louise Faber siger:

»Disse bilag har været en del af beslutningsgrundlaget, men er aldrig lagt frem for offentligheden eller har været en del af borgerhøringen. Det er vigtige oplysninger, som potentielt kan påvirke offentlighedens syn på projektet og dets miljømæssige konsekvenser, og i sidste ende også politikernes holdning, når de forelagt kritikken skal forholde sig til den.«

Modstanderne mener desuden, at der skulle have været en ny høringsproces, da lokalplanen i forbindelse med det politiske forlig blev ændret væsentligt med en udvidelsesreduktion på mindst 21 hektar.

Kommunen er af den opfattelse, at der ikke er et lovmæssigt krav om, at de supplerende oplysninger skulle i en offentlig høring, og den finder heller ikke, at der skulle have været en ny høringsproces.

»Ændringerne er ikke så omfattende, at det kræver ny proces. Ændringerne er foranlediget af de mange indsigelser og medfører ikke øgede gener for offentligheden, men imødekommer de mange indsigelser med reduktionen,« skriver den i sit høringssvar.

Hvad med klapning?

Slutteligt mener de tre foreninger, at kommunen har begået en undladelsessynd ved ikke at have undersøgt tilbundsgående, hvilke negative konsekvenser en udvidelse kan have for havmiljøet og naturområderne.

De påpeger, at der intet sted fremgår, hvordan havneprojektet kan overholde EU’s vandrammedirektiv, eller hvor eventuelt klapningsmateriale vil blive dumpet. Og dermed har byrådet taget en beslutning på et uoplyst grundlag, fastslås det.

»Den manglende offentliggørelse begrænser borgernes mulighed for en fuldt informeret offentlig debat og slører de reelle konsekvenser,« siger Louise Faber.

En af de andre parter, der har klaget til Planklagenævnet, er Danmarks Naturfredningsforening.

Får nogen af klagerne medhold, bliver den vedtagne lokalplan kendt ugyldig, og en ny skal vedtages.

Får de ikke medhold, mangler blot diverse tilladelser – blandt andet fra Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen – før anlægsarbejdet kan gå i gang. Om en evt. retssag kan udskyde projektet yderligere, står ikke klart.

Planklagenævnet havde frist for klager i september 2023, og der er ikke sat dato på, hvornår en afgørelse i sagen er klar.