Underbemandet beredskab: Nogle dage holder brandchefen vejret og krydser fingre

Da den gigantiske træpillesilo på Studstrupværket brændte 29 dage i træk 2022 og truede med at udvikle sig til en mindre katastrofe, måtte beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl krydse fingre for, at der ikke opstod brand på havnen.

Og da en alarm om villabrand i Hasle samme år gik samtidig med, at hans folk bekæmpede en storbrand hos en tømrervirksomhed i Malling, måtte han sætte sin lid til, at der ikke kom en alarm fra midtbyen.

»I så fald var nærmeste station til at hjælpe i Ry. Dét er altså sårbart,« slår Kasper Sønderdahl fast med en alvorlig mine.

Østjyllands Brandvæsen er presset. Ret betragteligt endda. Så når chefen for det hele ikke går og håber på færre samtidige hændelser, som han kalder det, så håber han i stedet på, at Aarhus Byråd vil nikke ja til hans store udviklingsplan.

Den omfatter to nye brandstationer og markant mere mandskab - og det er en klar nødvendighed, hvis man spørger Kasper Sønderdahl.

»Vi er simpelthen ikke nok. Risikoprofilen på Aarhus Kommune er stukket af, og det er vi nødt til at tage bestik af.«

50 højhuse

For at forstå beredskabsdirektørens kvaler, er der behov for lidt historisk kontekst.

I 2002 fik kommunerne med en ny reform lov til at dimensionere deres beredskab efter egne risikovurderinger. Konsekvensen af det blev, at der over hele landet blev skåret ned på bemandingen.

Før reformen var kravet, at der skulle være ét slukningstog (8 brandfolk) pr. 100.000 indbygger. Det svarer til, at Aarhus i en 2002-målestok burde have 28 fuldtidsansatte brandfolk her i 2024.

Men der er i dag blot 18, efter en spareøvelse i 2015 næsten halverede beredskabet.

Er det så, fordi trusselsbilledet i kommunen er ændret til det bedre? Nej, langtfra, forklarer beredskabsdirektøren. Kompleksiteten i opgaverne er steget betragteligt.

I dag ser vi flere ekstreme vejrhændelser, og indbyggertallet er vokset markant. Trafikmængden på E45 og i byen er ligeledes vokset. Massive batterier, der er umådeligt svære at slukke, hvis de bryder i brand, er kommet på vejene i stor stil, og om lidt vil endnu større af slagsen være at finde i nye bygninger. Ydermere er Power-to-X-teknologi, som udvikler brændstoffer og kemikalier, på vej til havnen.

Og så er der højhusene.

»Prismet (indviet i 2001, red) var det første højhus i Aarhus. Lige om lidt runder vi højhus nummer 50, og et i Sydhavnen bygges sågar i træ. Det giver bare nogle udfordringer,« fortæller Kasper Sønderdahl og hiver et billede frem.

Det viser Campanar-ejendommen i Valencia, Spanien. En umiddelbart meget almindelig beboelsesejendom i 14 etager, hvor en lille køkkenbrand udviklede sig den 23. februar. Efter bare en time var hele ejendommen i flammer. Ti mennesker mistede livet.

»Sådan et objekt har jeg 18 brandfolk at sætte ind på i første bølge,« siger han alvorstungt og fortæller, at en almindelig køkkenbrand i et højhus kræver, at han aktiverer sine deltidsfolk og stiller med 24 brandfolk.

Hvad med falske alarmer?

»Dem har vi rigtig mange af. Ved ”blinde alarmer” i højhuse er vi nødt til at køre, og vi kører med to udrykningsenheder, som består af ti brandfolk, to holdledere og en indsatsleder. Så har jeg en station med fuldtidsfolk og en deltidsstation tilbage til at dække byen.«

Holder vejret

Med så sårbar en bemanding presser især ét spørgsmål sig på: Har det haft alvorlige konsekvenser?

»Nej. Ikke i form af at menneskeliv er gået tabt,« fastslår brandchefen.

»Vores primære opgave er at redde menneskeliv... men jeg kan ikke afvise, at der er værdier, der er gået tabt. Der vil være noget, vi ikke kan redde. Jeg kan ikke fortælle dig om én hændelse, hvor noget ikke har fungeret, for vi har fået enderne til at nå sammen indtil nu.«

Han fremhæver vigtigheden af, at Aarhus kan trække på brandstationerne i oplandet. Galten, Hornslet og Hørning må ofte hjælpe til, når det i bogstavelig forstand brænder på.

Og det sker ofte. I 2023 var der 380 gange, hvor to ud af de tre stationer i Aarhus var i ilden. 24 gange var alle tre døgnstationer aktiveret på samme tid. 275 gange om året må Kasper Sønderdahl trække på sin deltidsstation og få folk til at løbe fra deres arbejde eller studie.

Man får lidt tanken, at det er et spørgsmål om held, at det ikke har haft større konsekvenser?

»Joh... ved Studstrupbranden i 2022 var vi heldige, at der ikke opstod noget på havnen eller en anden alvorlig brand. Vi har haft rigtig mange samtidige hændelser, men det har haft en størrelse, hvor vi kunne håndtere det. Men det er klart de samtidige hændelser, der presser os. Der er ingen tvivl om, at der er da dage, hvor man holder vejret. Det er der.«

Aarhus’ akilleshæl

Den store beredskabsmæssige katastroferisiko finder vi ved Oliekajen, hvor operatører på Aarhus Havn har et meget stort oplag af letantændelige brændstoffer og gasser.

»Havnen er vores akilleshæl. Det er et kæmpe risikoobjekt, for her har vi ét skud i bøssen og 30 minutter til at begrænse en brand, inden den udvikler sig til noget, vi ikke kan håndtere. Får vi en brandalarm på havnen, så tømmer vi alle stationer. En storbrand her vil kræve, at en del af midtbyen skal evakueres, fordi der er voldsomt meget energi i de brande, der kan opstå dernede.«

Derfor er der også truffet mange sikkerhedsforanstaltninger. Nogen kan måske huske eksplosionsbranden en sen søndag aften i 2008 hos Westway Terminals. Her var de østjyske brandfolk heldigvis hurtige til at få kontrol med situationen, men branden blotlagde, at der skulle strammes op på sikkerheden, og det blev der.

»Man skal ikke være bekymret, og jeg har ikke brug for at piske en angst op, for vi har et godt og højt sikkerhedsniveau. Det er vigtigt at vide. Men når vi taler risiko og dimensionering, så skal vi bare huske, at ting kan stikke af,« forklarer Kasper Sønderdahl.

Havnen er dog et vigtigt element i beredskabsdirektørens ønsker for fremtiden. Han har nemlig indstillet til byrådet, at der skal bygges en helt ny brandstation på Sumatravej mellem havnen og Tangkrogen.

Her er der i dag en midlertidig, ubemandet station, men den er i så »uforsvarlig og ringe stand«, at beredskabets materiel til storbrand på havnen risikerer at blive ødelagt bare ved opbevaring i bygningen.

En ny station på havnen skal erstatte den gamle på Ny Munkegade, der er nedslidt, for lille og uhensigtsmæssigt placeret.

»Det er helt afgørende med en lokalitet på havnen, så vi kan kombinere midtby- og havneberedskab,« siger Kasper Sønderdahl og påpeger, at placeringen ligeledes vil være perfekt ift. Marselistunnelen - endnu et stort risikoelement, hvor man i tilfælde af ulykker skal kunne komme hurtigt frem fra begge ender.

En dyr plan

Med brandstationer på havnen, i Højbjerg og i Lisbjerg efterlader det et hul i dækningen af det vestlige Aarhus. Derfor bliver det også nødvendigt med ny station på Bautavej ved Åby Ringvej, hvor der allerede er administration, operationscenter og træningsanlæg.

»Så får vi en god dækning af hele kommunen, og så kan byen sådan set bare vokse,« vurderer brandchefen.

Som man nok kan forestille sig, er det ikke en billig øvelse at bygge to moderne brandstationer. Og står det til Kasper Sønderdahl, så skal de også fyldes med fuldtids-brandfolk.

»Jeg har brug for, at vi kommer tilbage til 32 brandfolk, som vi havde i 2015. Vi må bare erkende, at beredskabet i Aarhus ikke længere kan baseres på deltidsfolk. Det går ikke mere med det øgede antal komplekse opgaver, vi får. Aarhus bør være dimensioneret med fire døgndækkende brandstationer med otte brandfolk på hver,« fastslår han.

Alt i alt er vurderingen, at det vil koste 44 mio. kr. ekstra årligt at føre udviklingsplanen ud i livet. Det er penge, som Kasper Sønderdahl håber, at byrådet kan finde ad to omgange.

»Det er det, det koster at få et fremtidssikret beredskab,« understreger han og fortsætter:

»Da jeg tog jobbet i 2019, slog jeg fast, at vi kan klare én valgperiode mere med den eksisterende dimensionering. Den er vi i nu, og det kan ikke gå i næste periode med det her mandskab. Men jeg står ikke og hyler med hatten i hånden, for jeg er smerteligt bevidst om, at vi står overfor et rasende svært budgetår i Aarhus. Det er jeg helt med på, så mit store ønske er, at man kan finde rum til et varigt løft på 15 mio. kr. i 2026 og 29 mio. kr. i 2028,« siger beredskabsdirektøren, som er optimistisk i forhold til den politiske prioritering.

»Jeg har kun oplevet en meget, meget saglig behandling i byrådet. Man har stor forståelse for vanskelighederne og anerkender vores analyse, så vi er glade for den politiske opbakning.«