Fortsæt til indhold

50 år med EBIC – et fællesskabshus i bevægelse

Gennem 50 år har Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) været byens samlingspunkt for bevægelse og fritidsaktiviteter.

Samfund
Martin MauritzenArkivar & historiker
Hans Jørgen HvitvedFormand for fonden EBIC

Hundeudstillinger, racekatteshows, møder for frimærkesamlere, sundhedsmesser og utallige demokratiske valghandlinger.

Gennem 50 år har Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter (EBIC) været byens samlingspunkt for bevægelse og fritidsaktiviteter. Det er et sted, der favner bredt. Adskillige events og arrangementer er blevet afholdt her.

Vigtigst af alt er EBIC stedet, hvor utallige sportsbegivenheder er blevet afholdt, og hvor tusindvis af børn har haft deres første møde med idræt og de lokale idrætsklubber.

Fra Ebeltofthal til kæmpehal

Ligesom Ebeltofternes interesse i idræt er EBIC som idrætscenter også et barn af tiden. De første idrætshaller i Danmark blev opført i løbet af 1910’erne, men det tog for alvor fart i 1920’erne og 30’erne, da badminton blev en folkesport.

I løbet af 40’erne og fremefter voksede populariteten for sportsgrene som håndbold og basketball, der krævede mere indendørs plads, og rundt om i landet skød de store sportshaller op.

Ebeltoft red også med på den bølge og fik sin første sportshal i 1951. Ebeltofthallen blev opført ved siden af Hotel Skansen i Søndergade. Hvad der siden skete med hallen, vender vi tilbage til.

Dansk idræt tog et kæmpe spring i 1970’erne, og der opstod en efterspørgsel over hele landet efter mere plads til forskelligartede sportsgrene. Resultatet blev opførelsen af nye og større idrætshaller. Siden da er der blevet opført mere end 1.500 haller i Danmark.

Stemmeoptællingen til folketingsvalget i Ebeltoft Idrætscenter 1994. Ved bordet Knud Thorgaard og Ninna Thomsen. Arkivfoto: Axel Mikkelsen

Manglende plads

Ligesom i resten af landet var Ebeltoft Idrætsforening hårdt presset – det gik nemlig rigtig godt. Stigende medlemstal i de forskellige idrætsgrene betød, at Ebeltofthallen var blevet for lille.

En vigtig medspiller i oprettelsen af det nye idrætscenter var byens borgmester, Svend Åge Rasmussen, der fra dag ét arbejdede aktivt for realiseringen af den nye hal.

Borgmesteren blev også valgt ind i bestyrelsen som næstformand. Hallen blev drevet som en selvejende institution med egen bestyrelse.

Byggeriet på den nye hal begyndte i 1973, og konstruktionen lignede mange af de andre idrætshaller, der blev opført på samme tid.

En af de nye byggemetoder i halbyggeriet var de store limtræsrammer, der var langt billigere at producere end rammer af metal.

Den nye hal kom dog til at koste fire millioner kroner, og så var der ikke plads til alt, man havde ønsket sig.

Allerede da grundstenen blev lagt, var der forhåbninger og drømme om, at hallen ville vokse sig større – blandt andet med en svømmehal og plads til skytteforeningen og judoklubben.

Ikke alle var dog lige tilfredse. Nogle frygtede, at den nye hal ville blive for dyr for kommunen og skatteyderne.

Der var dog stor opbakning fra byens borgere, som glædede sig over, at både voksne og unge ville få bedre plads til fritids- og idrætsaktiviteter.

12. oktober 1974 åbnede Ebeltoft Idrætscenter, eller EBIC, med et brag.

Det hele blev egentlig indledt ugen inden med en stor sportsuge, hvor der blev spillet håndboldkampe, volleyball og basketball, danset folkedans og afholdt badmintonopvisning.

Til selve indvielsesfesten var der åben reception og senere stor festmiddag med 250 deltagere.

Byens skoler, Skelhøjeskolen og Toftevangsskolen fra 1976, lejede hallen i formiddagstimerne, mens eftermiddage og weekender var forbeholdt klubberne.

En af de sportsgrene, der nød specielt godt af den nye hal, var Ebeltoft Badmintonklub, der blev en del af EIF i 1972.

Byggeriet af Ebeltoft Idrætscenter i sin spæde start. 1973. Arkivfoto: Ebeltoft Byhistoriske Arkiv

Vokseværk

I 1980 voksede hallen for første gang, da Ebeltoft Svømmehal blev opført i forlængelse af EBIC. Modsat EBIC var svømmehallen kommunal, med undtagelse af cafeteriet, som EBIC fik ret til at drive.

Opførelsen af svømmehallen gav også mulighed for at udnytte nye faciliteter i mellemrummet, så sportsgrene som bordtennis og billard bedre kunne dyrkes.

Selvom EBIC blev opført, stoppede brugen af Ebeltofthallen som sportshal ikke. Dog var hallen efterhånden så slidt, at man i starten af 1980’erne begyndte at tænke på en udvidelse af EBIC, også for at samle idrætsaktiviteterne i og omkring EBIC.

Den nye hal 2 stod færdig i 1987. Drømmene om flere udvidelser levede dog videre.

I 1997 fik udenomsarealerne et løft med to nye fodboldbaner mellem byens to skoler, og da EBIC i 1999 fejrede sit 25-års jubilæum, blev planerne for ”fremtidens idrætscenter” afsløret.

Det nye projekt, som ville koste 35 millioner kroner, havde som ambition at være fremtidens forsamlingshus.

De nye planer indeholdt helt nye faciliteter, i form af et bevægelseshus med teatersal, en udvidelse af svømmehallen mod syd, nye motionslokaler, en møde- og overnatningsafdeling samt squashbaner.

Derudover var der også en løsning på datidens problematik omkring bibliotekslokalerne, der i 1999 lå ved rådhuset. Tanken var, at hele projektet skulle stå færdigt i 2001.

Jubilæet var dog knap nok overstået, før kommunebudgettet truede med store nedskæringer i tilskuddet til hallen, og det ville ikke blive sidste gang.

Også i 2011 blev hallen beskåret i det kommunale tilskud. Der blev talt om, at hal 2 fra 1987 skulle overtages af kommunen og herefter kun benyttes af Toftevangsskolen (i dag Ebeltoft Skole).

På trods af diverse nedskæringer i tilskud overlevede EBIC og voksede videre. Planerne, der blev præsenteret ved 25-års jubilæet, lod vente på sig. Næste etape af EBIC’s udvikling kom dog først i 2008, da man fik tilladelse til at opføre de ønskede motionslokaler.

I midten af 00’erne havde EBIC overtaget driften af det daværende vandrerhjem i Søndergade og i den forbindelse opstod ideen om at opføre et nyt vandrerhjem - et ”sportel” - ved EBIC. Den nye overnatningsmulighed skulle placeres nogenlunde der, hvor padelbanerne i dag ligger.

Byggeriet blev dog aldrig, da man i 2009 fik mulighed for at erhverve den tidligere Entreprenørskole af Dansk Byggeri (i dag kendt som Toppen af Ebeltoft, der drives som hotel- møde- og spisested) ændredes planerne, og man nøjedes med at opføre motionscentret.

I midten af 2010-erne kom multibanen til, og som det sidste skud på stammen kunne man i sommeren 2022 indvie de to padelbaner, der er placeret ved siden af motionscentret, som i dag drives af Local Fitness.

Et fælles projekt

EBIC er resultatet af en stærk idrætsforening i en meget stærk foreningsby. Uden medlemmerne i idrætsklubberne, trænerne og de mange frivillige, der støtter op, var EBIC aldrig blevet til noget.

Som et vigtigt element i fejringen af EBIC’s 50-års jubilæum har EBIC-fondens bestyrelse annonceret, at de løfter sløret for, hvilke planer og visioner, der skal søsættes for, at EBIC også består og udvikler sig de næste 50 år i trit med tiden.

EBIC’s 50-års jubilæum fejres i Ebeltoft Idræts- og Kulturcenter lørdag 26. oktober klokken 13-16, Østeralle 17.

Alle er velkomne.