Mystiske tegn i Mols Bjerge skal granskes: »Vi ved ikke, hvad formålet er«

»Det giver stof til eftertanke. Hvorfor er de her tegn på den her sten? Og det ved man jo ikke,« fortæller frivillig Jens Erik Jacobsen, mens han står ved Kokkedal-dyssen i Mols Bjerge og kigger ned på skåltegnene.

En blæsende efterårsdag i oktober var frivillige fra nationalparkens Dysse-gruppe og seniorforsker i arkæologi Niels H. Andersen fra Moesgaard Museum på en helt særlig opgave ved Agri.

Her ligger Kokkedal stendysse, som er bygget cirka 3.400 år før vores tidsregning. Det svarer til, at den er over 5.000 år gammel. Nationalpark Mols Bjerge har en enestående koncentration af stendysser fra bondestenalderen. Mest kendt er nok Poskær Stenhus, som ligger cirka en kilometer fra Kokkedal-dyssen.

Det skriver nationalparken i en pressemeddelelse.

Fredet fortidsminder

»Det viser sig, at stendysserne også ofte har været brugt til udsmykning, ved at man har lavet små fordybninger i stenen. Det kalder man for en skålgrube,« siger seniorforsker i arkæologi Niels H. Andersen.

Det er disse markeringer, som nationalparken nu maler op. Stendysserne er fredet fortidsminder, så man må ikke male på dem, men nationalparken har fået en særlig tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsen til at male skåltegnene op.

Kokkedal-dyssen er den første, hvor nationalparken har fået tilladelsen.

»Der er mange fine skåltegn på stendyssen, men de er svære at se. Derfor vil vi gøre det lidt lettere for folk at se dem,« siger seniorforskeren.

Skåltegnene bliver malet op med en gul linoliemaling, som man kan fjerne igen. Derfor planlægger nationalparken at lave en årlig opmaling, når malingen forsvinder.

»Her har vi et kunstværk, der er flere tusinde år gammelt. Det er jo ikke alle steder, at man kan gå hen og se det. Man kan sige, at det er den ældste monumentale kunst, man har lavet i Danmark,« fortæller Niels H. Andersen og fortsætter:

»Vi vil gerne finde ud af, om der er et mønster i fordybningerne. Vi ved ikke, hvad formålet er. Er det stjernehimlen, frugtbarhedssymboler eller hvad er det, de prøver at fortælle os? Det kan være, at vi bliver klogere ved at male dem op.«

Måske passer skåltegnene med stjernehimlen over Agri og Knebelområdet. På nationalparkens Facebook-side er der allerede tikket et par forslag ind. Her lyder buddene på Cassiopeia eller Plejaderne.

Passes og plejes

Dysse-gruppen er en af nationalparkens 13 frivillige grupper, hvor der er omkring 80 aktive frivillige.

I 2015 tog Nationalpark Mols Bjerge initiativ til at starte en frivillig dysse-gruppe med det formål at sikre de arkæologiske, botaniske og landskabelige værdier, der knytter sig til dysserne. I tæt samarbejde med dyssernes lodsejere har gruppen lige siden arbejdet med at fritlægge og lave naturpleje på mere end 20 dysser, der er blevet synlige i landskabet.

»Vi har mere end 20 dysser i nationalparken, som vi passer og plejer. Det gør vi af to årsager: Den ene er at vise dyssen, som den er, og den anden årsag er at prøve at få den biodiversitet frem, som vokser omkring stenene,« siger pensioneret biologi- og idrætslærer Jens Erik Jacobsen, der har været med siden nationalparken oprettede dysse-gruppen.

»Vi plejer at slå græsset omkring dem og fjerne uønsket vækst, så dysserne står skarpt i landskabet. Og med de her tegn, får vi endnu en fortælling knyttet til dysserne,« afslutter Jens Erik Jacobsen.