»Asocial, selvisk og pengeliderlig«: Er tonen blevet for hård i solcelledebatten?

Frygt, vrede og sorg.

Når forandringerne truer lige uden for hjemmets hoveddør, tager de store følelser hurtigt over.

Siden regeringen i slutningen af september præsenterede sine planer om at opføre statslige energiparker fulde af solceller og vindmøller 26 steder i Danmark, har solcelledebatten for alvor taget fart landet over.

Det gælder også Skanderborg, hvor kommunen 30. september offentliggjorde, at man havde modtaget 16 forslag til såkaldte VE-projekter.

I sidste uge kunne Uge-Bladet Skanderborg fortælle historien om landsbyen Mesing, hvor udsigten til et 84 hektar stort solcelleprojekt har skabt røre i lokalområdet, hvor flere borgere taler kraftigt imod projektet.

For kraftigt måske?

Det mener en af byens borgere i hvert fald.

Talsmanden for den lokale modstandsgruppe er uenig.

Tonen er for hård

Selvom modstanden mod solcellerne er stor i Mesing, så er det ikke alle, der stejler ved udsigten til de sorte paneler.

Der er faktisk flere i byen, der enten er neutrale eller direkte for projektet.

Det fortæller Kirstine Grønfeldt, der selv bor i byen.

»Jeg synes, det er lidt svært at deltage i debatten offentligt i hvert fald, fordi modstandsbevægelsen er lidt aggressiv, fordi det er personligt, den går til angreb, og jeg ved, at mange ikke tør sige, hvad de tænker om projektet.«

Her fremhæver hun flere kommentarer til et Facebook-opslag, som den ene lodsejer slog op 2. oktober 2024, hvor der i kommentarfeltet bliver brugt ord som: »asocial«, »usympatisk«, »pengegrisk«, »selvisk« og »pengeliderlig« om lodsejerne.

»Det synes jeg ikke er i orden. Debatten er blevet for personlig, inden den overhovedet er startet. Jeg har ikke selv 40 års ancennitet her i byen, så jeg vil også gerne være påpasselig med, hvor meget jeg udtaler mig, men debatten har ikke været konstruktiv.«

Kirstine Grønfeldt mener, at mange har afvist al snak om projektet, allerede inden de har hørt, hvad der eventuelt kunne være af muligheder.

Selv hælder hun mere til den positive side end til den negative.

»Jeg synes, noget af det, mange fremhæver, er naturen i området. Jeg bor et sted, hvor det er begrænset, hvor meget min udsigt vil blive påvirket, skal det lige siges, men jeg er født og opvokset i Skanderborg Kommune. Og selvom Mesing er smuk, så vil jeg mene, at der er mange andre steder i kommunen, der er lige så smukke.«

Hun mener, at debatten på mange måder er præget af skræmmekampagner, hvor det hurtigt kommer til at lyde, som om projektudviklerens ambition er at rydde naturen for træer og plastre alt til med solceller.

»Egentlig er der tale om marker, som er bedre egnet til marker end til agerbrug, så der er ikke skov, der bliver fjernet. Samtidig har projektudvikleren garanteret, at de her områder vil blive indhegnet, og at de vil opføre et beplantningshegn, hvor der kan komme træer, buske og meter med afgrøder. Det kan folk være med til at få indflydelse på – især lodsejere selvfølgelig. Så det er jo ikke, fordi der ikke vil være nogen afskærmning overhovedet.«

Kirstine Grønfeldt mener, at projektet ligefrem kan bidrage positivt til landsbyen.

»Jeg ser beplantningshegnet som positivt. Det vil jeg hellere kigge på end en brun mark. Til informationsmødet snakkede projektudvikleren om, at vi her i byen kan have stor indflydelse på, hvad vi ønsker af projektet, f.eks. en hundeluftersti, ridesti, gadebelysning med mere, så der er rigtig mange muligheder. Men det kræver jo, at man er villig til at lytte.«

God dialog

Hos Borgergruppen mod Energipark Mesing kan talsmand Henrik Schmidt ikke genkende det billede af debatten.

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. På dialogmødet var der en god, sober tone, og det synes jeg også, der har været på Facebook.«

Han mener heller ikke, at det har påvirket stemningen i landsbyen.

»Når så mange er imod det, så kan man ikke helt umiddelbart forstå, hvorfor et par lodsejere vil ødelægge et lokalsamfund. Det kan man ikke forstå.«

Er det ikke naturligt at have lyst til at tjene flere penge på sin jord, hvis det er muligt?

»Jo, men det afhænger af, hvem man er. Mange lodsejere har sagt nej, men så er der to, der siger ja til det. Det er jo deres vurdering, hvordan de bedst kan tjene penge, men vi føler, at det er på bekostning af os andre og naturen.«

Kirstine Grønfeldt ser tilbage på et forløb, som hun ikke synes har klædt byen.

»Jeg er ikke flyttet til Mesing for naturen. Jeg er flyttet til Mesing på grund af menneskene, der er her og lokalsamfundet, og det synes jeg meget hurtigt kan blive pillet fra hinanden, når der kommer en lille smule pres. Det synes jeg er ærgerligt. Hvis jeg flytter fra Mesing, er det ikke på grund af solceller, men fordi fællesskabet forsvandt mere eller mindre på en eftermiddag.«