Fortsæt til indhold

Energirenovering i Norddjurs og Syddjurs: Det kommer til at koste kassen, kære skatteydere

EU’s Energieffektivitetsdirektiv kræver, at Norddjurs og Syddjurs energirenoverer 3 pct. af deres bygningsmasse årligt.

Samfund

De kommende år skal 3 pct. af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt som led i EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED). Dette krav betyder, at kommuner som Norddjurs og Syddjurs står overfor betydelige investeringer og udfordringer for at opfylde direktivet.

EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED)

EED indeholder to centrale krav til den offentlige bygningsmasse. Det første krav indebærer, at det samlede energiforbrug reduceres med 1,9 pct. årligt i forhold til niveauet i 2021. Det andet krav er, at 3 pct. af den offentlige bygningsmasse energirenoveres hvert år, således at bygningerne opnår energiklasse B. Bygninger mindre end 250 kvm eller med energimærke B og derover er undtaget kravet. Direktivet gælder desuden kun for ikke-beboelsesbygninger.

EU’s Bygningsdirektiv

Foruden EED har EU også vedtaget Bygningsdirektivet, hvor der stilles krav til renoveringen af de dårligste bygninger. Konkret skal de 16 pct. dårligste bygninger energirenoveres frem mod 2030. Kravet øges til 26 pct. i 2033. Det bemærkes, at renoveringerne ikke nødvendigvis skal ske i offentlige bygninger, men vi forudsætter, at det offentlige påtager sig ansvaret for deres del.

Analysens udgangspunkt vil være, at begge direktiver overholdes samtidigt. Det indebærer, at de dårligste bygninger renoveres op til energiklasse B, så de tæller med i opfyldelsen af både EED og Bygningsdirektivet.

Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune har en betydelig andel af bygninger med dårlige energimærker.

Ifølge en ny rapport fra Dansk Industri (DI) har Norddjurs en stor andel af bygninger med energimærker E, F og G.

Det betyder, at kommunen vil have store udgifter til energirenovering.

Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune står også overfor store udfordringer med energirenovering. Ifølge DI-rapporten har Syddjurs en betydelig andel af bygninger med energimærker D og E.

Det betyder, at der er behov for store investeringer for at bringe bygningerne op til energimærke B.

Økonomiske konsekvenser

For både Norddjurs og Syddjurs kommuner vil opfyldelsen af EU-direktiverne kræve store økonomiske ressourcer.

Ifølge DI’s beregninger vil det koste 2,4 mia. kr. årligt at energirenovere 842.000 kvm offentlige bygninger i Danmark.

For Norddjurs og Syddjurs betyder det, at en betydelig del af deres budgetter skal afsættes til energirenovering.

Mulige løsninger

For at lette presset på kommunernes budgetter kan der overvejes alternative finansieringskilder som ESCO-ordninger. ESCO (Energy Service Company) er en virksomhed, der tilbyder energitjenester, herunder energirenoveringer, med det formål at forbedre energieffektiviteten i bygninger og anlæg.

ESCO’er finansierer energirenoveringsprojekterne og modtager betaling baseret på de opnåede energibesparelser.

Dette betyder, at bygningsejeren ikke behøver at foretage store upfront-investeringer, da ESCO’en tager den økonomiske risiko og finansierer projektet. Betalingen til ESCO’en sker over en aftalt periode og er typisk baseret på en del af de besparelser, der opnås gennem energirenoveringen.

Fordele ved ESCO-modellen

  1. Ingen upfront-investeringer: Bygningsejeren behøver ikke at foretage store initiale investeringer, da ESCO’en finansierer projektet.
  2. Økonomisk risiko: ESCO’en tager den økonomiske risiko ved projektet, hvilket reducerer risikoen for bygningsejeren.
  3. Energibesparelser: ESCO’en er motiveret til at opnå maksimale energibesparelser, da deres betaling er baseret på de opnåede besparelser.
  4. Ekspertise: ESCO’er har specialiseret viden og erfaring inden for energirenovering og energieffektivitet, hvilket sikrer, at projekterne udføres effektivt og professionelt.
  5. Langsigtede besparelser: Energirenoveringer gennem ESCO-modellen kan føre til betydelige langsigtede besparelser på energiforbruget og driftsomkostningerne.

Eksempel på ESCO-projekt

Et eksempel på et succesfuldt ESCO-projekt er Hvidovre Hospital, hvor man skulle renovere for 170 mio. kr. Projektet blev finansieret gennem en ESCO-ordning, hvor den årlige energibesparelse gav 17 mio. kr.

Dette betød, at betalingstiden for projektet var 10 år. Efter denne periode vil hospitalet fortsætte med at nyde godt af de årlige energibesparelser.