Efter en måneds tavshed taler rådmand endelig om kontroversiel sag: »Marienlyst er ikke mejslet i sten«

Nicolaj Bang inviterer indenfor på sit rådhuskontor med et smil og en fremstrakt hånd.

På det store, runde mahognimødebord står danskvand og en iPad klar.

»Ja, jeg har Bente Lykke Sørensen med på Teams, så hun kan hjælpe med de faglige spørgsmål.«

Teknik og Miljøs bystrategiske chef skal sekundere rådmanden til et interview om byudviklingsprojektet Marienlyst nord for byen. En kæmpestor plan om at bygge en by til 15.000 mennesker helt fra bunden.

I over en måned har avisen forsøgt at få Nicolaj Bang i tale om den plan, han har lagt frem for offentligheden og byrådet. Men han er blevet skærmet af sit pressehold med afvisninger og »ingen kommentarer« indtil i dag.

»Det er jo en kontroversiel sag, der har været længe undervejs. Så vi syntes, at det var bedst at tage snakken med det politiske niveau, før vi melder for hårdt ud i pressen,« forklarer den konservative rådmand.

»Kontroversiel« er et dækkende ord for Marienlyst. Rådmandens tavshed for pressen vidner om, hvor prekær sagen er blevet for ham.

Det lokale fællesråd er i oprør og ønsker planen droppet. Forvaltningens egen fremskrivning viser nemlig, at trafikken i Tilst og Skejby står til decideret at bryde sammen.

Næsten alle partier i byrådet er så undrende, at der har skullet hele tre møder i Teknisk Udvalg til (indtil videre), og forvaltningen har måttet svare på flere hundrede spørgsmål.

Og så har to udviklingsfirmaer tilmed anklaget kommunen for forskelsbehandling og begunstigelse af én lokal udvikler ved at sælge kommunal jord alt for billigt.

Inden for skiven

Da rådmanden kun har afsat 20 minutter til interviewet, kommer det til at dreje sig om den kritiserede salgsaftale med firmaet Stadt og placeringen af skole og fritid i hver sin ende af byen.

Men først må jeg spørge: Har du undervurderet, hvor meget ballade den her sag ville give?

»Nej, og på et eller andet tidspunkt skal man jo lægge noget frem. Men det er et forslag til, hvordan Marienlyst kunne se ud, ikke en endelig model, der er mejslet i sten,« påpeger Nicolaj Bang.

Vi lægger ud med salgsaftalen. Ifølge to udviklere har kommunen givet Stadt fordele, der koster kommunekassen mindst 70 mio. kr. En ekspert har til avisen udtalt, at aftalen ser ud til at være i strid med udbuds- og statsstøttereglerne. Rådmanden har indtil nu ikke villet svare på kritikken.

Hvordan forholder du dig til det?

»Den må jeg hellere skyde over til dig, Bente …«

»Ja, købsaftalen skal være inden for rammerne af udbuddet. Det skal vi kunne dokumentere, og det har vi gjort ved at have en ekstern advokat til at sikre, at de indgåede aftaler er inden for skiven,« forklarer den bystrategiske chef.

»Jeg kan godt forstå udviklernes frustrationer,« siger Nicolaj Bang så.

»Men jeg er nødt til at forholde mig til den juridiske vurdering, jeg har fået af en ekstern advokat og mine embedsfolk. Det læner jeg mig op ad, og jeg har ingen grund til at mistænke, at der skulle være noget galt med vurderingerne.«

Er du sikker på, at kommunen ikke kunne få flere penge og en bedre aftale end den, du har bedt byrådet godkende?

»Når der er en vurdering, som siger, at vi lever op til det formelle, og at vi får markedsprisen …«

Jeg spørger ikke til juraen, men om kommunen får nok ud af aftalen?

»Det kan man aldrig være sikker på. Det er min fornemmelse, at vi i den konkrete situation har landet det bedst mulige. Markedet har ændret sig, men aftalen er gennemførlig og sikrer, at vi kan det med området, der er planer om.«

Kan droppe aftale

Noget, der har vakt undren ved aftalen, er, at kommunen er gået med til at prisregulere. Når Stadt over 11 år køber etaper af kommunens arealer, så slipper firmaet for, at prisen stiger i samme takt som alt muligt andet i samfundet.

Det er usædvanligt, men over for byrådet har forvaltningen forklaret, at man gør det, fordi det har kostet Stadt dyrt, at den kommunale planlægning er trukket i langdrag.

Det er ikke uhørt, at noget er forsinket pga. kommunal sagsbehandling, men er det første gang, at I giver en økonomisk kompensation for det?

»Der er ikke givet økonomisk kompensation på den måde, du siger det på. Der er tale om en hel del balancer i aftalen. Jeg skal beklage, hvis man forstår det anderledes. Vejetableringen, der var en forudsætning for Stadts køb, er blevet forsinket og har ikke muliggjort en byudvikling inden for de rammer, man oprindeligt forudsatte, da vi udbød arealet,« siger Bente Lykke Sørensen.

I har forklaret byrådet, at Stadt har haft »betydelige økonomiske byrder« ved at ændre sit projekt pga. det. Men I har lige fremlagt en udviklingsplan for Marienlyst, som I lavede sammen med Stadt i 2021. Der er ikke ændret et komma. Beslutningen om at droppe den store gennemkørselsvej blev dog taget i 2023. Så hvad har Stadt ændret, som der skal kompenseres for?

»Det er ekstremt vigtigt for mig at sige, at Aarhus Kommune har gjort sig store anstrengelser i denne sag for at sikre, at det er veldokumenteret, at aftalen er inden for skiven af Aarhus Kommunes udbud. Så simpelt vil jeg tillade mig at sige det.«

I har haft langstrakte forhandlinger med Stadt, og det er ikke svært at se, hvad modparten har fået. Men hvad har kommunen fået?

»Man skal ramme en balance, hvor man giver og tager fra begge sider. Derfor bad vi netop advokaten sikre, at kommunen står sikkert i en situation, hvor nogle kunne have interesse i at diskutere løsrevne elementer. Men man kan ikke diskutere løsrevne elementer hver for sig. Vi er nødt til at se det som et samlet hele,« understreger den bystrategiske chef.

Kan du pege på én ting, kommunen har fået?

»Det kan jeg jo ikke, for jeg er ikke juridisk sagsbehandler på sagen. Det afgørende har for os været, at en ekstern jurist har forholdt sig til, at det er inden for skiven.«

Ifølge Bente Lykke Sørensen kan byrådet godt sige nej til salgsaftalen og beslutte at lave et nyt udbud.

»Byrådet kan vælge, hvad det vil. Jeg tror bare, man skal holde sig for øje, at der sidder en byudvikler, som har brugt rigtig mange penge på planerne for arealet. Men det er jo den balance, som byrådet må finde. Men ja, de kan hælde den ned ad brættet.«

Urigtigt svar til byrådet

Placeringen af skole og idræt har også fyldt en del for byrådets kritiske partier. Ingen forstår rationalet i at placere skolen i den ene ende og boldbaner, haller og idrætsfaciliteter i den anden – en kilometer fra hinanden.

Bliver det sådan, får Stadt også en stor fordel, da firmaet kan tjene langt mere på at bygge boliger end lægge jord til boldbaner. Lige nu er kun skolen planlagt på det kommunale areal.

Nicolaj, synes du personligt, at det giver mening?

Bente Lykke Sørensen svarer:

»Beslutningen om at lægge ankerpunkterne der blev truffet i december 2021 af det tidligere byråd.«

Ja, det bemærker jeg, at I også har påstået overfor byrådet. Men jeg har været hele tidslinjen for Marienlyst igennem, og det er ikke rigtigt. Udviklingsplanen nikkede byrådet rigtigt nok ja til, men i den vedtagne indstilling står der, at man senere vil fastlægge »disponeringen af skole, sport og fritid«. Så er det vel ikke korrekt at sige, at byrådet har bestemt det?

»Vi har fremlagt det med fornemmelsen af, at det var, hvad byrådet gerne ville. Jeg skal ikke kunne afvise, at det ikke har stået klart. Men vi er i gang med at diskutere det, og jeg har ikke stærke holdninger til det ene eller andet,« siger Nicolaj Bang.

Men synes du, det giver mening?

»Jeg har ikke været med til at definere projektet, men har overtaget det fra tidligere rådmænd. Faktisk er jeg ikke afklaret med det. Vi finder ud af, hvad der skal ud i høring, og på den anden side af det kan der komme nogle korrektioner. Det her kunne være en af dem.«

En ting er, at børnene får langt til idræt, men anerkender du, at jeres løsning også bliver markant dyrere for kommunen, når du ikke får synergieffekter, skal ekspropriere jord til idrætten og skal bygge boldbaner på byens mest skrånende terræn?

»Om det bliver dyrere, skal vi spørge Bente om. Men vi har før lagt skole og fritid forskellige steder. Det her er jo et kæmpe projekt, og når man laver sådan noget, skal man kigge på, hvordan man kan sikre liv i hele byen. Jeg kan se fordele og ulemper ved begge dele, og derfor lægger jeg mig ikke fast på noget,« understreger rådmanden.

Og så var de 20 minutter gået.

Indtil videre er Marienlyst sat på pause, og der er ikke nogen indikation af, hvornår byrådet skal vende tomlen op eller ned til at fortsætte med projektet.