Sind: »Vi ser alt for ofte, at medicinen står alene«

Det er ikke overraskende, at Flemming Bøssing Dyrholm har følt sig alene i det behandlingsfoløb, han har været i gennem.

Sådan lyder det fra Mia Kristina Hansen, der er forperson for Sind - Landsforeningen for Psykisk Sundhed.

»Det er helt sikkert noget, vi kender til. Folk bliver ofte overladt til sig selv, når de begynder i en medicinsk behandling for depression. Det ser vi alt for ofte,« siger Mia Kristina Hansen.

76-årige Flemming Bøssing Dyrholm oplevede at miste både samlever, hus og hund inden for kort tid. Dernæst kom han i medicinsk behandling for depression. Det viste sig dog at være en medicin, han ikke fik det bedre af. Hans datter oplevede hans fald fra nærmeste hold. Først på randen af et selvmord og på dørtærsklen til et demens-plejehjem, fik en læge øjnene op for, at den antidepressive medicin ikke hjalp.

Mia Kristina Hansen fortæller, at foreningen ofte hører om, at patienter føler sig overladt til sig selv med medicinen.

»Det er et stort problem, at patienter bliver overladt til sig selv. Man forventer, at de selv kan klare det, og det kan mange måske også, men der er altså nogen, der ikke kan, og dem skal vi hjælpe ordentligt,« siger forpersonen.

Sendt hjem med piller

Foreningen har et tilbud, der hedder ’Medicinrådgivningen’, hvor patienter ofte nævner netop denne usikkerhed og manglende opfølgning på, hvordan man rent faktisk tåler medicinen:

»Man føler, at der ikke bliver fulgt ordentligt op, når man begynder på antidepressiv medicin. Medicinen får lov at stå alene. Man bliver blot sendt hjem med pillerne. Medicin kan være godt for nogle, men bestemt ikke for alle. Og medicinen må i hvert fald ikke stå alene. Det andet skal også følge med.«

I Flemming Bøssing Dyrholms tilfælde, savner Sind også, at hjemmeplejen var mere aktiv:

»Tænk, hvis der var en hjemmepleje her, der var opmærksom på, hvordan hans tilstand udviklede sig. Det kunne monitoreres, hvordan han tåler medicinen. Det kan også være, at der er andre tiltag, der skal til. Har han brug for at komme ud i andre fællesskaber i stedet? Måske samtaler med psykolog eller psykiater? Og på den måde få den hjælp, der gør at han igen har mod på livet,« siger Mia Kristina Hansen.

Hun mener, at vi i Danmark grundlæggende har et system, der er bygget op på, at man kan få en pille, hvis man har det dårligt:

»Tåler man ikke den pille særligt godt, og har man ikke selv kræfterne til at søge anden hjælp, eller har man ingen pårørende, der tager sagen i egen hånd, så er man på herrens mark.«

I Flemming Bøssing Dyrholms tilfælde blev han henvist til Center for Livskvalitet, og han blev tilbudt samtaleterapi, så tilbuddene er der vel?

»Tilbuddene er der, ja, men de er for svære at finde. Og for svære at gøre brug af, når man først står i den situation. For mig at se kræver det et bedre og tættere samarbejde med kommunerne,« lyder det fra Mia Kristina Hansen.