Nu skal der reageres tidligere - hvert fjerde plejehjem er i søgelyset

Aarhus Kommune har taget et nyt værktøj i brug, når det gælder kvaliteten på plejehjemmene.

Man kigger på parametre som sygefravær, økonomi, fastholdelse af medarbejdere, andel af ufaglærte og tilsyn, som man også tidligere har gjort, men nu sammenligner man på tværs og sætter tidligere ind.

Det nye data-redskab kommer efter en periode, hvor der har været hård kritik til både Generationernes Hus 3 og 9, Ankersgade 23-25, Skelager Plejehjem og det selvejende Fortegården i Risskov.

Og i det nye scoringsskema er det, efter kommunens egen opgørelse, hvert fjerde kommunale plejehjem, der boner ud.

»Grænsen, for hvornår der skal reageres på parametrene, har vi sat lavt. Så at hvert fjerde plejehjem boner ud, når vi ser på tallene, er ikke ensbetydende med, at der er udfordringer på hvert fjerde plejehjem, men det er et udtryk for, at der er en dialog, vi skal tage,« forklarer Susanne E. Larsen, der er plejehjemschef for distrikt Midt/Vest i Aarhus Kommune.

Hun har tidligere været forstander på Kongsgården, en post, hun fik, da den tidligere leder blev flyttet i forbindelse med megen kritik af stedet efter TV2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’. Hun har dermed erfaring med at få vendt en negativ udvikling.

»Vi har jo altid kigget på de her parametre, men det nye er, at vi sætter det ind i et scoringsskema og har nogle helt klare mål for, hvornår der skal reageres. Og de mål har vi sat meget ambitiøst, så man for eksempel boner ud på sygefravær, allerede når man ligger på gennemsnittet,« forklarer Susanne E. Larsen.

Det giver plejehjemscheferne mulighed for at være tættere på driften af de enkelte plejehjem.

»Det bliver nemmere at fokusere på, hvor vi skal sætte ind og at se på, hvad vi kan gøre for at forebygge,« siger Susanne E. Larsen.

Og det vil give en højere kvalitet på plejehjemmene og færre påbud fremover?

»Det er jo altid målet. Vi håber i hvert fald, at vi nu får en anden og bedre dialog med plejehjemsforstanderne, og at vi kan fange eventuelle problemer tidligere. Vi vil jo gerne reagere, inden det bliver grelt,« siger plejehjemschefen.

Det lyder jo umiddelbart som det modsatte af at frisætte plejehjemmene, som ellers har været en vigtig dagsorden i kommunen?

»Det kan du sige, men det her handler om, at vi er forpligtede til at leve op til visse standarder og at der er visse rammer, som vi skal operere inden for.«

Data vil ikke stå alene

Plejehjemschefen understreger, at det nye værktøj skal gøre lederne opmærksomme på, at der skal reageres, men det bliver ikke et entydigt fokus på data:

»Data må aldrig stå alene. Det bliver en måde at få en anden dialog med forstanderne på, men vi sætter det aldrig alene.«

I listen af parametre fremgår der ikke ’klager fra pårørende’, men de pårørendes stemme er alligevel indirekte en del af det, fordi de er med i tilsynet, forklarer Susanne E. Larsen:

»Selvfølgelig er vi opmærksomme på klager fra pårørende, men det er enormt svært at få det direkte ind i dataregistret. Det er virkelig svært at kategorisere klager, fordi de kommer i mange former, også mundtligt og mere eller mindre udtalt, så der er rigtig mange nuancer i det. Vi har valgt at sige, at vi gennem tilsynsbesøget interviewer pårørende på stedet og på den måde indgår de pårørende i skemaet.«

Der er 50 kommunale plejehjem i Aarhus, og derudover fire selvejende og tre private. De syv ikke-kommunale er ikke en del af det nye screeningssystem.