Rapport om Nordic Waste retter kritik af mange myndigheder

Advokat Henrik Græsdahl har fremlagt en 666-siders undersøgelse af Nordic Waste-forløbet.

Kernen er klar.

Jordskreddet ved Ølst er menneskeskabt, flere myndigheder svigtede før 19. december 2023, og ansvarsfordelingen i lovgivningen gjorde det vanskeligere at handle rettidigt.

»Jordskreddet er menneskeskabt – ikke et naturfænomen. Ingen kunne have forudset det fulde omfang, men det kunne og burde være konstateret tidligere,« lød det fra Henrik Græsdahl under et pressemøde hos Randers Kommune tidligere i dag mandag.

Han har stået i spidsen for et advokatkorps der har undersøgt hændelserne før og efter jordskreddet. I alt der der foretaget over 16 interviews med mere end 20 personer og over 20.000 sider med sagsakter er gennemgået.

Ifølge Henrik Græsdahl opererede virksomheden bag Nordic Waste med to adskilte områder med hver sine godkendelser: jordtippen til ren og lettere forurenet jord og ressourcecenteret til sortering og kartering af mere forurenet jord.

Ikke god start

Praksis flød sammen – og uden for de fysiske grænser der var sat op.

Undersøgelsen peger på øget deponering, lerede jordbundsforhold, stigende vandmætning og især aflæsning »oppe fra kanten« som afgørende årsager til den accelererede aktivitet i andet halvår 2023.

Virksomhedens egne rådgivere advarede allerede i februar 2023 om risikoen ved den anvendte fyldningsmodel, men advarslerne blev ikke omsat til kursændring.

»Der blev gravet ulovlige dræn for at lede vand ud, og der blev arbejdet aktivt på at holde bygninger fri af skred. Randers Kommune kendte ikke til disse forhold – der var en markant asymmetri i viden,« siger Henrik Græsdahl.

Han peger på, at der før 19. december var et utilstrækkeligt tilsyn. Kommunen vidste, at der blev tippet fra toppen i strid med geotekniske retningslinjer, at der var lokale skred, opstuvede vandmængder, stor tilførsel af ny jord og at dele af området skulle holdes fri for forurening. Alligevel afventede kommunen i måneder en redegørelse fra virksomheden.

»Tilsynet var utilstrækkeligt og kritisabelt. Kommunen burde have indskærpet vilkår, meddelt påbud, krævet egenkontrol, sat en kort frist for dokumentation, orienteret Favrskov og Region Midtjylland – og midlertidigt forbudt modtagelse af yderligere jord,« siger Henrik Græsdahl.

Men efter 19 december, hvor skreddet er tæt på klimaks er der ros til kommunens folk.

»Borgmester, direktion og forvaltning handlede korrekt, hurtigt og agilt. Krisestyringen var forbilledlig,« siger Henrik Græsdahl.

Undersøgelsen dokumenterer, at jordtippen blev flyttet ind over matrikel i Favrskov – og anvendt i strid med tilladelserne. Det forstærkede risikoen, fordi der netop blev tippet fra toppen. Og ikke fra bunden, som flere rapporter pegede på.

»Favrskov burde være orienteret. Vi udtaler kritik af Randers Kommune for den manglende underretning. Myndighedsansvaret følger lokalitetsprincippet,« siger Henrik Græsdahl, der understreger at hans undersøgelse ikke tager stilling til, om Favrskov bør stille s til ansvar for noget, de ikke vidste fandt sted.

Region og styrelse har ansvar

Regionen dispenserede til efterbehandling med opfyld af op til 7,2 mio. m³ jord. Ifølge undersøgelsen skulle regionen – ud over hensynet til drikkevand – også have vurderet risiko for jordskred og krævet et endeligt anlægsprojekt med supplerende geoteknik, løbende tilsyn og håndfaste krav til fyldning nedenfra, hældninger og dræn.

»Det var en fejl ikke at foranledige et endeligt anlægsprojekt og sikre, at de geotekniske anbefalinger blev fulgt,« siger Henrik Græsdahl. Han påpeger, at regionen ikke er enig i betragtningen.

Striden står også om, hvornår ansvaret efter miljøskadereglerne skiftede. Styrelsen mener 22. januar 2024 kl. 16.34. Undersøgelsen placerer overgangen 23. december 2023 kl. 20.53.

»Det er en fejl. Styrelsen burde straks have meddelt forbud og iværksat egenhandlinger. Udgifterne for perioden frem til 31. januar – opgjort til 83,9 mio. kr. per 25. januar 2024 – bør påhvile Miljøstyrelsen,« siger Henrik Græsdahl.

Undersøgelsen anbefaler at afbureaukratisere miljøskadeprocessen, samle ansvaret nationalt og tydeliggøre, at regionerne bærer ansvaret for geologiske og geotekniske forhold ved efterbehandling – gerne med krav om endeligt anlægsprojekt efter europæiske standarder.

»Kompetenceflytninger og tunge processer gjorde det sværere at handle,« siger Henrik Græsdahl.

Billed- og feltmateriale i rapporten viser ressourcecenter-aktiviteter i jordtippen, ulovlige tipsteder, bunker af ikke-jordholdigt materiale og dræn, som ikke var godkendt. Det understøtter, at godkendte rammer blev overskredet – både fysisk og funktionelt.

»Når tip og sortering flytter sig ud af de godkendte arealer, øges risikoen – og det fordrer hurtigt, konsekvent tilsyn,« siger Henrik Græsdahl.

Der er nu sat gang i en supplerende undersøgelse. Det undersøges om der er tilført mere forurenet materiale til jordtippen end tilladt. Ifølge Henrik Græsdahl forventes dette arbejde afsluttet i løbet af efteråret.