Overblikket fra Nordic Waste-rapporten: Det har Randers Kommune fået kritik for
Rapporten om Nordic Waste har vakt genlyd i hele Danmark. Her får du overblikket.
Randers Kommunes tilsyn med jordrensningsvirksomheden Nordic Waste op til det store jordskred 19. december 2023 var ikke godt nok.
Det konkluderer en uvildig advokatundersøgelse fra Elmann Advokatpartnerselskab, der blev offentliggjort mandag.
»Tilsynet var kritisabelt og må betragtes som utilstrækkeligt,« sagde den undersøgende advokat, Henrik Græsdal.
Byrådet bestilte undersøgelsen i februar 2024, hvorefter der blev bedt om mere tid til at gøre den færdig. Simpelthen fordi der kom nye oplysninger. Især om forholdene der viste sig at foregå på Favrskov Kommunes side af kommunegrænsen.
Undersøgelsen forholder sig kun til Randers kommunes ansvar og peger på, at både Region Midtjylland og Miljøstyrelsen havde et medansvar.
Advokaterne har blandt andet haft adgang til kommunens sagsbehandlingssystem og over 20.000 akter. De har desuden talt med 20 personer, nogle enkeltvis og andre fælles, i 16 interview.
Nordic Wastes egen rolle i sagen er ikke undersøgt i denne rapport. Det vil fremtidige retssager sandsynligvis afdække de kommende mange år.
Det går kritikken på - kort og klart
Manglende kontrol af jordtippen. Kommunen førte ikke tilsyn med hældningsgrader, monitoreringspunkter eller selve teknikken til at fylde jord på. En jordtip er et område, hvor overskudsjord bliver deponeret.
Overtrædelse ved flytning af jordtippen. I 2022-2023 blev jordtippen flyttet ind på Favrskov Kommunes område, hvor der slet ikke var en tilladelse til at operere. Randers Kommune burde have indskærpet, at det var i strid med miljøgodkendelsen og have orienteret Favrskov Kommune. Lerbakken ved Ølst består af plastisk ler, der er meget glat og kan bevæge sig. Da Nordic Waste hældte jorden på fra 2022 og frem, skete det primært ovenfra, selvom der kun var givet tilladelse til, at de kunne gøre det nedefra.
Fortsat modtagelse af jord trods skred. Kommunen var bekendt med flere jordskred i sommer og efterår 2023, men Nordic Waste fortsatte med at modtage jord helt frem til jordskredet. Advokaterne mener, kommunen burde have sagt stop.
For passiv indsats i sensommer/efterår 2023. Tilsynet skulle have været mere aktivt og opsøgende. En tidligere konstatering kunne have reduceret omfanget af skredet, vurderer undersøgelsen.
Forkerte matrikelnumre. Med til forvirringen hører også, at to matrikelnumre, der hører til i Favrskov Kommune, var med i en af de første tilladelser for lerbakken. De kom også med, da Nordic Waste i 2018 søgte om tilladelse til at ”genanvende ren og lettere forurenet jord til efterbehandling af den tidligere lergrav”.
Hvad kommunen ikke vidste
Nordic Waste oplyste ikke i 2023 kommunen om geotekniske advarsler om risiko for skred, ulovligt anlagte grøfter, eller at der blev sat mandskab ind for at holde bygninger fri af skred. Men det fritager ikke kommunen for tilsynsopgaverne ovenfor, understreger rapporten.
Undersøgelsen fastslår, at jordskredet var menneskeskabt, ikke en naturkatastrofe. Ingen kunne forudse det fulde omfang, men en tidligere indsats kunne have begrænset skaden.
Efter skreddet
Randers Kommune får ros for sin indsats efter jordskreddet. Håndteringen efter 19. december 2023 beskrives som af ”god kvalitet”.
Ledelsen har handlet ”sagligt, hurtigt og agilt i indsatsen med at bekæmpe og håndtere jordskreddet”, og kommunens krisestab, kommunalt ansatte og private entreprenører og leverandører har leveret ”et forbilledligt arbejde med at afværge forurening af Alling Å samt yderligere miljøskade”, lyder det.
Andre myndigheder
Miljøstyrelsen kritiseres for ikke at have handlet hurtigt og aktivt nok, og de burde ifølge advokaterne have udstedt strakspåbud allerede 23. december 2023 og iværksat oprydning på virksomhedens regning.
Region Midtjylland kritiseres blandt andet for manglende sikring af et endeligt anlægsprojekt for råstofgraven. Regionens jordforureningschef afviser kritikken og henviser til regelgrundlaget.