Fortsæt til indhold

Nu er endnu en af kommunens havne ved at styrte i vandet

Et akut problem er blevet løst med kommunal hjælp. Men flere hober sig gevaldigt op på Grenaa Marina.

Samfund

Den Tilsandede Kirke syd for Skagen er godt nok en stor turistattraktion, men på Grenaa Marina tror man ikke rigtig på, at det samme vil være tilfældet med en lystbådehavn.

Ikke desto mindre er det den situation, der allerede er ved at udvikle sig i den nordlige ende af marinaen.

Her har strømmen fra Grenåen i årevis ført sand, sedimenter og slam med sig, og det har hobet sig op i en sådan grad, at vandstanden flere steder er nede på 40 centimeter.

Her i den nordlige del af Grenaa Marina har tilførslen af sand, sedimenter og slam fra Grenåen gennem årene hobet sig så meget op, at Jørn Stefansen og Johnny Helboe sammen med resten af bestyrelsen har konstateret, at vanddybden nu er nede på 40 centimeter, hvor den skulle være to meter. Det fører flere problemer med sig for bådene i lystbådehavnen. Foto: Simon Carlson

Det har store konsekvenser for lystbådehavnen, som lige nu er gang med at flytte en række både, fordi de ganske enkelt ikke længere kan lægge til kaj uden at gå på grund, fortæller formand for Grenaa Marina Johnny Helboe, som avisen møder på havnekontoret sammen med bestyrelsesmedlem Jørn Stefansen.

»Søkortet viser, at vanddybden skulle være to meter, og nu er vi altså nede på 40 centimeter. Det har stået på igennem flere år, og jeg har gjort kommunen opmærksom på det hver gang, vi har haft dialogmøder med miljø- og teknikudvalget i de tre år, jeg har været formand. Nu er vi bare nået til det punkt, hvor vi ikke kan længere,« forklarer Johnny Helboe.

Omvendt blødning

Tilsandingen skyldes et hul fra åen ind i havneområdet, og i det netop indgåede budgetforlig i kommunalbestyrelsen bliver der rent faktisk afsat en halv million kroner næste år på at lukke hullet og dermed stoppe den omvendte blødning.

Det løser bare ikke det problem, man nu står med på marinaen efter de mange års ophobning af sand og sedimenter, påpeger Jørn Stefansen.

»Når vanddybden er så langt nede betyder det, at motorbåde kan ikke sejle ind og ud uden at lukke motoren og skubbe båden fri. Det er et stort problem for både sikkerheden og for gæstesejlernes oplevelse. Og så er der den ting ved det, at det lugter fælt af svovl, når det bliver hvirvlet op. Der er allerede gæstesejlere, der har sagt, at de ikke kommer mere, sådan som det lugter,« siger Jørn Stefansen.

For at få havnen tilbage i funktionel stand skal der fjernes 3.000–4.000 kubikmeter sediment.
Prisen vurderes til mellem 1,5 og to millioner kroner, vurderer Johnny Helboe.

»Kommunen har gjort en god indsats ved at afsætte penge til at lukke hullet, så der ikke længere skylles sand ind. Man har stoppet ulykken, men nu skal der ydes førstehjælp, for uden en oprensning er vi stadig lige vidt. Og vi kan ikke selv rejse de beløb,« understreger Johnny Helboe.

Havnen er ved at knække sammen

For at forstå problematikken bliver man nødt til også at kende lidt til marinaens historik.

Grenaa Marina stod færdig i 1987 efter en politisk beslutning i det daværende Grenaa byråd. Dengang blev Grenaa Lystbådehavns Fond også oprettet.

Egentlig var det planen, at fonden på sigt skulle overtage havnen, men det blev ikke vurderet økonomisk forsvarligt.

I stedet blev der udformet en vedligeholdelsesaftale i lejekontrakten, hvor de økonomiske byrder fordeles. Kommunen byggede således havnen, men driften er fonden ansvalig for.

Driften er brugerfinansieret, og indtægterne kommer fra fastliggere, gæstesejlere og salg af brændstof.

Summen af det er bare ikke nok, og det betyder, at Grenaa Marina har ganske store udfordringer, når der skal betales for vedligehold. Det problem er blevet meget present, når man går langs bådbroerne.

Den maritime konsulentvirksomhed A1 Consult har for Norddjurs Kommune udarbejdet en vedligeholdelsesrapport for marinaen.

Heri beskrives det blandt andet, at pælene, der holder broerne, er angrebet af pæleorm. Flere steder er pælene således knækket.

Det får broerne til at synke sammen, og jo flere pæle, der knækker, jo værre bliver det.

Flere steder langs bådebroerne er det tydeligt, at pæleormene har gnavet løs i en sådan grad, at pælene er knækket og broen er faldet sammen. Det kan ende i en alt for stor regning for pengekassen i Grenaa Marina. Foto: Simon Carlson

I henhold til vedligeholdelsesaftalen er det egentlig Grenaa Marina selv, der skal betale de udgifter, men her savner bestyrelsesformand Johnny Helboe, at marinaen bliver taget op til politisk revision.

»Det var en anden situation, da man indgik aftalen. Dengang stod man med helt nye anlæg. Nu står vi med pæle, der knækker. Omfanget kan blive rigtig stort, og vi har ikke økonomien til at håndtere det,« siger Johnny Helboe.

Dyrt at lade stå til

Formanden henleder opmærksomheden på en anden nylig maritim sag fra Udbyhøj Lystbådehavn, som vi også har beskrevet her i avisen.

Her var kajen på havnen ved at falde i vandet på grund af manglende vedligehold, og i Norddjurs Kommune erkendte man også, at de små havne ikke har fået tilstrækkelig opmærksomhed.

Reparationen af kajen i Udbyhøj kommer til at koste 2,2 millioner kroner.

Derfor håber Johnny Helboe nu også, at det kan lykkes at skabe øget politisk bevågenhed om tilstanden på Grenaa Marina, inden der lander en kæmperegning her.

»Vedligehold er dyrt, men at lade stå til er endnu dyrere,« konstaterer han.

»Vi er jo glade for, at kommunen har hjulpet med at få lukket hullet, så tilsandingen er stoppet. Det var helt nødvendigt. Men det ændrer ikke på, at vi står med en marina, som er 40 år gammel, og hvor alt vedligehold i princippet er lagt på brugerne. Det er ikke længere realistisk. Vi tiltrækker jo omkring 20.000 gæstesejlere hvert år, som besøger byen og bruger butikkerne og Kattegatcentret. De skal have en god oplevelse og ikke blive mødt af mudder, der lugter, og broer der er ved at falde sammen,« understreger formanden.