Fortsæt til indhold

Lastbiler og tusindvis af køretøjer buldrer forbi deres huse hver dag. Nu har borgere fået nok

Det skal være slut for de tunge køretøjer at bruge Sletvej som gennemfartsvej, og så skal hastigheden ned på den trafikerede vej. Sådan lyder et nyt forslag fra det lokale bylaug i Slet. I mere end 30 år har vejen i det sydlige Aarhus været et brandvarmt tema, og ifølge lokale kræfter er de farlige situationer i dag blevet en hverdagsting.

Samfund

Støj, sætningsskader i husene og et væld af farlige situationer.

Det er sådan cirka, hvad man er blevet godt og grundigt trætte af i Slet i det sydlige Aarhus.

Så står det til en gruppe lokale, skal det nu være slut med lastbiler og tunge køretøjer, der farer forbi hoveddørene langs Sletvej – og så skal hastighedsgrænsen på den smalle vej også ned fra 50 til 40 km/t.

Sådan lyder hovedbudskabet i hvert fald i et nyt forslag, som Slet Bylaug har sendt afsted til en række af byens lokale politikere, herunder medlemmer af Teknisk Udvalg, Teknik- og Miljø-rådmanden samt byens borgmester.

»Det helt store problem er jo bare, at den vej ikke er bygget til det, der foregår på den,« siger Litte Dalsgaard, formand for Slet Bylaug.

»Det forårsager både farlige situationer og usikkerhed for de beboere, der bor langs strækningen og i området i det hele taget,« siger hun.

Og det er især de mange utrygge situationer, man dagligt oplever, der nu har fået de lokale til at reagere – igen.

Tit svarer dem, jeg stopper: ”Jeg tør ikke cykle nede på vejen”
Anne Sofie Pedersen, beboer på Sletvej.

Flere cykler tager fortovet

For med ikke mere end omkring halvanden meters afstand mellem nogle af husmurene og den smalle, men trafikerede vej, oplever de lokale dagligt et væld af farlige situationer.

Det fortæller blandt andre Anne Sofie Pedersen, der bor i et af de gamle huse ud til vejen.

Hun har oplevet, hvordan flere cyklister ikke »tør« køre på den trafikerede vej, hvor der ofte er lange køer i myldretiden, og hvor flere lastbiler også kommer kørende.

»Flere gange dagligt ser jeg cyklister, der kører på fortovet – så nu er jeg begyndt at stoppe dem, og jeg kan godt stoppe fem cykler om morgenen,« siger hun.

»Jeg siger det på en pæn måde, at det, de gør, er farligt, for jeg har faktisk også forståelse for, at de kører der, når der ikke er nogen cykelsti. Men jeg er tit ved at bakke cyklerne ned, og jeg viser dem også, at vi har vores hoveddør lige ud til fortovet, og at vi har et lille barn, der går direkte ud der, hvor de kører,« siger Anne Sofie Pedersen.

Der er ikke langt mellem hoveddør og gennemfartsvejen - og ifølge de lokale bliver fortovet ofte brugt som cykelsti. Foto: Anders Michaelsen.

Hun har nu sat nogle blomsterkrukker op på hver side af sin hoveddør, der går lige ud til fortovet, som en slags afskærmning fra de vildfarende cyklister.

»Men tit svarer dem, jeg stopper: ”Jeg tør ikke cykle nede på vejen”,« fortæller Anne Sofie Pedersen.

Derudover bliver der også ofte kørt for stærkt på vejen, lyder det fra både hende og Litte Dalsgaard, som også fortæller, at en lastbil kom på afveje sidste år i april og ramte ind i et af de nærliggende huse og ødelagde dele af et tag og en tagrende der.

Og det er den slags situationer og utryghed, man gerne vil have mindsket ved at få sat farten ned på vejen og sende lastbilerne ud på en ny rute.

Sådan her så det ud i april 2024 ved et hus på Sletvej, der blev ramt af en lastbil, der kom på afveje. Privatfoto
Privatfoto

Her kan lastbilerne i stedet køre

Helt præcis vil de gerne have gjort det forbudt for lastbiler at køre på den del af Sletvej, der går fra Industrivej og ned til Chr. X’s Vej.

På den del af strækningen er der primært kun almindelig bebyggelse. Dermed kan lastbilerne stadig køre til den del af Sletvej, hvor der er industrikvarter, lyder det fra de lokale.

Sletvej fungerer i dag som gennemfartsvej – eller bindeled – mellem større veje som Genvejen og Chr. X’s Vej, men her vil de lokale gerne have, at alle de store køretøjer, som ikke kører med udrykning, kører en anden vej end ad Sletvej.

»Vi foreslår, at lastbilerne kan køre ad Gunnar Clausens Vej. For Gunnar Clausens Vej er jo rent faktisk bygget til tung trafik modsat Sletvej,« siger Litte Dalsgaard, Slet Bylaugs formand.

Derudover fremgår det også af en nyere orientering til fællesrådet i Tranbjerg, at kommunen i øjeblikket undersøger muligheden for at lukke Slet Møllevej, som ligger i forlængelse af Sletvej – men på den anden side af krydset ved Chr. X’s Vej.

Tanken er bl.a., at beboerne på Slet Møllevej vil slippe for generne af tung trafik. Men der mener man hos forslagsstillerne, at det indgreb vil blive overflødigt, hvis man blot lukker for den tunge trafik på Sletvej – for så kan lastbilerne, der kommer fra Aarhus Syd Motorvejen og Genvejen alligevel ikke fortsætte ned til Slet Møllevej.

»Vores forslag er nok for det samme budget eller billigere, og kræver kun skiltning, men tager to fluer med et smæk,« mener Anne Sofie Pedersen, der har udarbejdet forslaget sammen med det lokale bylaug.

En gammel kamp fortsætter

I 2024 kørte der hver dag 6.842 køretøjer på Sletvej.

Det viser de seneste tal fra Aarhus Kommune.

Og det er især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen, at der er proppet med biler, der kører forbi hoveddørene på strækningen i det sydlige Aarhus, siger Anne Sofie Pedersen og Litte Dalsgaard. Men snakken om trafikken og de dertilhørende problemer på den smalle vej går årtier tilbage.

Problemet voksede ved etableringen af Aarhus Syd Motorvejen med tilkørselsramper ved Torshøjvej og blev blot forstærket, da Genvejen blev tilsluttet Møllebakken over for Sletvej, skriver Aarhus Stadsarkiv i det historiske tilbageblik ”Den aarhusianske trafikhistorie i 50 år”.

Trafiktallene gennem årene fortæller den samme historie: I 2000 kørte 3.800 køretøjer på Sletvej hver dag, men efter åbningen af Genvejen i 2004 steg tallet til 5.200.

I mange år har lokale kræfter da også presset på for at få lavet en omfartsvej ved Sletvej, således trafikken skulle gå sydvest om dele af den nuværende strækning. De drømme går helt tilbage til 1991.

Og der blev også udarbejdet en lokalplan for sådan et projekt tilbage i 2011, men den løsning fik alligevel et endeligt dødsstød af byrådet i 2014, som endte med at trække sin opbakning til projektet. Men lokalt har man ikke opgivet kampen.

For siden da er man blevet ved med at holde et væld af møder og været i dialog med kommunen om de trafikale udfordringer på vejen, fortæller Litte Dalsgaard, der har været engageret i Slet Bylaug siden 2015.

Nu forsøger man så igen lokalt at råbe de lokale magthavere op – denne gang med et forslag, der umiddelbart ikke virker ligeså omfattende som en omfartsvej.

»Vi opfordrer til handling, og vi håber selvfølgelig også at høre fra de byrådsmedlemmer, vi har sendt forslaget til, og at de tager det op, og at der kommer fokus på det,« siger Anne Sofie Pedersen og tilføjer:

»Og hvis man tænker på al den tid og skattekroner, man har brugt på at holde møder og lave planer om Sletvej i 30 år – uden at indføre noget – kunne man måske have samlet nogle af de penge til at indføre nogle ændringer i stedet.«

Af den orientering, som Tranbjerg Fællesråd fik i september med en status på de lokale mobilitetsudfordringer, forlyder det, at Slet »kan komme i betragtning« som en hastighedszone med fartgrænse på 40 km/t.

Men forud for en beslutning om det, skal der i løbet af efteråret 2025 udføres hastighedsmålinger i området.