Fortsæt til indhold

To folkeskoler overhaler alle andre skoler og kører med klatten

To folkeskoler i Syddjurs viser imponerende resultater. Ebeltoft Skole og Molsskolen klarer sig bedre end forventet ud fra socioøkonomisk baggrund.

Samfund

Danske skoler varierer i deres evne til at løfte elevernes faglige niveau i forhold til deres socioøkonomiske baggrund.

Undervisningseffekten måler, hvor godt skolerne formår at løfte elevernes faglige niveau i forhold til deres socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at eleverne klarer sig bedre end forventet, mens en negativ effekt betyder, at de klarer sig dårligere.

Socioøkonomiske faktorer refererer til de sociale og økonomiske forhold, der påvirker en persons liv og muligheder. Disse faktorer inkluderer:

  • Forældrenes uddannelse: Niveauet af uddannelse, som forældrene har opnået.
  • Indkomst: Husstandens samlede indkomst.
  • Baggrund: Andre sociale og kulturelle forhold, som kan påvirke en elevs opvækst og uddannelsesmuligheder.

En ny analyse fra den borgerlige tænketank med et liberalistisk tilsnit, CEPOS viser, at friskoler generelt klarer sig bedst, men i Syddjurs Kommune er det nu to folkeskoler, der kører med klatten.

Ebeltoft og Molsskolen

Ebeltoft Skole og Molsskolen er de to folkeskoler i Syddjurs Kommune, der formår at løfte eleverne mest.

Ebeltoft Skole har en undervisningseffekt på 0,5, mens Molsskolen ligger lige efter med en effekt på 0,4.

Det betyder, at eleverne på disse skoler klarer sig bedre end forventet ud fra deres socioøkonomiske baggrund.

Friskolerne følger tæt

Flere friskoler i Syddjurs klarer sig også godt. Feldballe Friskole, Syddjurs Friskole, Ryomgaard Realskole og Rønde Privatskole har alle en undervisningseffekt på 0,2.

Selvom nogle folkeskoler klarer sig godt, er der også flere, der har udfordringer. Hornslet Skole har en lille positiv undervisningseffekt på 0,1, mens Marienhoffskolen og Mørke Skole ligger på 0.

Rosmus Skole og Rønde Skole har negative undervisningseffekter på -0,2, hvilket betyder, at eleverne klarer sig dårligere end forventet ud fra deres baggrund.

Kolind Skole har en endnu lavere effekt på -0,3.

Efterskolernes resultater

Efterskolerne i Syddjurs klarer sig generelt dårligere end både folkeskoler og friskoler.

Rønde Højskole og Efterskole har en undervisningseffekt på -0,3, Helgenæs Naturefterskole på -0,5, og Femmøller Efterskole og Djursland Fri Fagskole (Efterskole) har den laveste effekt på -0,9.

Hvordan er analysen lavet:

  • CEPOS’ analyse bygger på karakterdata fra alle landets skoler.
  • Analysen justerer for elevernes socioøkonomiske baggrund, herunder forældrenes uddannelse, indkomst og baggrund.
  • Resultaterne er baseret på data fra tre sammenhængende skoleår, hvilket giver en mere præcis opgørelse.

Ledelse og frihed

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, peger på skolernes ledelse og lærerkompetencer som afgørende faktorer for skolernes evne til at løfte eleverne.

Han mener, at friskolerne klarer sig bedre på landsplan, fordi deres ledelse bruger mere tid på faglig ledelse og støtte til lærerne, mens folkeskolernes ledelse ofte er bundet af administration og politiske krav.

Karsten Bo Larsen understreger behovet for at give folkeskolerne mere frihed for at forbedre deres resultater.

Han understreger dog, at selv om friskolerne generelt klarer sig bedst, er der ikke én bestemt skoleform, der er ideel for alle børn.

Det er skolernes ledelse og lærerkompetencer, der gør den største forskel.