Inga syede selv gps-tracker ind i sin mands tøj: »Jeg var så desperat til sidst«

Inga Andersen bliver i dag berørt, når hun hører om andre pårørende, der har problemer med, at gps’er til deres kære svigter.

Hendes afdøde mand, der var ramt af hjernetræthed og demenslignende symptomer, havde nemlig for tre år siden behov for et gps-ur, da han kunne forvilde sig væk fra deres hjem på Frederiksbjerg.

Dengang havde hun ikke overskud til at klage over den mangelfulde gps, de fik udleveret fra Aarhus Kommune.

»Jeg bliver berørt af at høre om, at andre sidder i den her usikre situation. Dengang havde jeg ikke selv overskud til at slå i bordet for at få et bedre udstyr,« fortæller Inga Andersen, der har henvendt sig til Din Avis Aarhus efter at have læst om andre lignende tilfælde i avisen.

I august kunne avisen fortælle, at manglende strøm på en gps var skyld i, at en plejehjemsbeboer i Trige var forsvundet i over et døgn. Havde det været på en koldere årstid, havde manden sandsynligvis ikke overlevet. Avisen kunne herefter afdække, at kommunens gps’er skal lades op hver dag, nogle gange flere gange om dagen.

Det har ført til kritik af kommunens gps-enheder fra både Ældre Sagen, Alzheimerforeningen og flere politikere.

Uret svigtede

Da Inga Andersen i 2022 blev præsenteret for muligheden for et gps-ur til sin mand, havde hun aldrig tidligere været i kontakt med det kommunale sundhedssystem. Hendes mand var blevet ramt af prostatakræft og fik som følge heraf gentagne blærebetændelser, der påvirkede hjernen og udløste akut forvirringstilstand og desorientering. Manden, der altid havde gået lange ture, kunne derfor finde på at gå fra hjemmet og ikke være i stand til at finde hjem igen.

Det var dengang samme leverandør af gps-ure, som Aarhus Kommune bruger i dag. Og ligesom herværende avis tidligere har beskrevet så har flere pårørende oplevet problemer med gps-urene. Også Inga Andersen oplevede, at uret svigtede og testede det selv.

»Jeg fandt ud af, at den simpelthen ikke virkede særligt godt. Den angav indimellem forkerte positioner og kunne maksimalt holde strøm i et døgn. Det var frygteligt utrygt,« siger hun og tilføjer:

»Vi var meget afhængige af det ur. Jeg arbejdede i udlandet og var væk hjemmefra i længere stræk af gangen,« fortæller hun.

Inga Andersen fandt derfor sammen med sin mand en anden løsning. De købte airtags, der er små sporingsenheder fra Apple, som kører på batterier, der kan holde strøm i flere måneder. Hvis der var en iphone eller ipad i nærheden, så ville disse enheder registrere signaler fra airtag.

Hendes mand gav samtykke til, at hun syede airtags ind i hans overtøj. På den måde kunne hun via sin egen iphone spore hans rute, hvis han kom i nærheden af en anden iphone.

»To gange fandt jeg ham ved hjælp af airtag. Han var gået ud i Marselisborgskovene. Med airtag er man selvfølgelig afhængig af, at der er en iphone i nærheden, ellers virker det ikke. Men jeg var så desperat til sidst. Og vi boede i byen, hvor der ofte var folk omkring os. Og det lykkedes mig jo at finde ham med airtag. Det andet var for usikkert.«

Så vidt Inga Andersen husker, så brugte hun kommunens gps i to-tre måneder.

Hvad mener du om kommunens tilbud om gps til personer med demens?

»Jeg synes ikke, det er godt. Nu er der gået tre år, siden min mand brugte sådan en, og der må da i dag være systemer, der ikke skal lades op hver dag. Det er bare én nat, man glemmer det. Og så kan det være helt fatalt, hvis det er på den kolde årstid,« siger Inga Andersen og tilføjer:

Inga Andersen var 62 år og erhvervsaktiv, da hun selv syede airtags ind i mandens tøj.

»Jeg kunne godt finde ud af at bruge airtags, men det er ikke alle, der kan det. Og man er i så sårbar en situation, når ens ægtefælle er afhængig af sådan en,« siger Inga Andersen.

Hun forklarer, at hun, dengang hendes mand levede, var i konstant alarmberedskab på grund af risikoen for, at han forvildede sig væk.

»Jeg var konstant i højeste alarmberedskab og oplevede flere gange, at min mand pludselig stod op og var på vej ud af døren midt om natten. Så jeg oparbejdede et stort søvnunderskud. Min mand vidste også godt, at en blærebetændelse kunne sætte hans hjerne ud af funktion og få ham til at gøre dumme ting som at gå ud i skoven. Både han og jeg var selvfølgelig bange for, at han kunne blive væk,« siger Inga Andersen.

Hun havde derfor intet overskud til at klage til kommunen over den gps, de fik udleveret.

»Man kan måske sige, hvorfor gør man ikke bare sådan og sådan, men det har man ikke overskud til. Man kæmper. Der er udfordringer og bekymringer, når man skal tage sig af et menneske, der er sygt. Man har ikke kræfter til at gå i krig. Det har man ikke.«

Må vente længere tid

Signe Rønn Sørensen, der er forvaltningschef for Digitalisering, Velfærdsteknologi og Hjælpemidler, har tidligere udtalt til avisen, at man fremover vil slække på kravene til gps’erne for at få længere batterilevetid. Dog er der sket fejl i et igangværende udbud, og indkøb af gps-enheder er derfor udskudt til næste år.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, hvornår udbuddet er afsluttet, men sandsynligvis i midten af 2026.

Lone Hindø (S), der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, er overrasket, da avisen ringer til hende og fortæller, at udbuddet må gå om, og gps-brugerne derfor må vente endnu længere på nye enheder.

»Hold da op. Jeg studser over, at det tager så lang tid. Jeg synes, det lyder underligt. Det er lang tid i en utryg situation for de pårørende,« siger hun.

Efter avisen har beskrevet gps-problemerne, har udvalget tidligere haft emnet på dagsordenen:

»Det er så vigtigt, så vigtigt, og det er et enigt udvalg, der har bedt om, at vi så hurtigt som muligt får de bedste løsninger på markedet,« siger Lone Hindø.

Hun vil nu sætte gps-spørgsmålet på dagsordenen til næste udvalgsmøde.

»Jeg vil bede om at få en orientering om, hvad der er sket. Det er vigtigt, at vi får præcist at vide, hvad er er gået galt.«

Næste udvalgsmøde er efter planen den 10. december.