Børnehavebørn bager småkager hos Kirsa – en årlig tradition i Ebeltoft

Gennem flere år har Kirsa Therkildsen åbnet sit bageri, Strandvejens Konditori i Ebeltoft, for børnehavebørn op til jul.

For mange år siden, ingen kan helt præcist huske, hvornår det startede, kom børnene fra Hyrdebakken for første gang på besøg. Det er så mange år siden, at Kirsas datter, som nu er vikar i institutionen, selv gik i børnehaven.

Siden er også børnene fra Dråbitten i Dråby blevet lukket ind i de hellige småkagehaller hos Kirsa Therkildsen.

Dråbitten, en privat institution med naturbørnehave og vuggestue i Dråby ved Ebeltoft, forsøder december med ekstra hygge og gode stunder for børnene i den lange ventetid mod juleaften.

Ifølge Ole Røgild, medhjælper i Dråbitten, handler samarbejdet med Kirsa og konditoriet både om at skabe oplevelser sammen og om at vise børnene en side af verden, de ellers ikke ser.

»Vi vil gerne vise børnene, hvad der foregår ude i byen. Dels det at få den oplevelse at komme ud af Dråbitten og opleve, hvordan et bageri egentlig fungerer. Det er jo en slags virksomhedsbesøg for børn, hvor de får fingrene i dejen og kigger på maskinerne, og så får man jo et produkt med hjem. Og så har vi en historie om, hvad vi kan snakke om, hvad der er sket.«

Denne gang kom børnene ikke ud, men så har de bagt hjemme, og det giver også gode snakke. Ole Røgild taler tit om, hvor vigtigt det er at have et samarbejde med lokalsamfundet, og der er dette en genial måde, som er helt enkel, men virkelig et godt eksempel på det.

»Vi ville meget gerne lave meget mere af det. For eksempel var vi også heldige at blive inviteret med, da borgerforeningen afviklede sommerfest. Det fik vi også meget ud af, vi havde vores egen lille scene.«

Ole fortæller, at småkagerne blev knasende vidunderlige. Alle var glade, og smilene var lige så store som julelysene i børnenes øjne.

Han håber, at denne lille småkagehistorie kan give andre i lokalsamfundet lyst til at invitere børnene på virksomhedsbesøg.

»Der behøver ikke at komme bagværk ud af det,« siger han med et grin.

Gratis gestus

Kirsa Therkildsen forklarer, at hun hvert år har Hyrdebakken forbi ad to omgange, med 12 børn hver gang. På forhånd har hun lavet dejen, som hun ruller ud i »hundredvis af meter«, som hun siger.

»Og så står de der og stikker småkager ud, og hver eneste flade bliver fyldt med figurer, som jeg bagefter bager for dem. Kagerne får børnene med tilbage i børnehaven, så de kan bruges til forskellige decemberarrangementer i institutionen.«

Derudover får børnene også deres egne trøfler, de kan tage med hjem.

Selv om der er rigeligt at se til i december, er det aldrig noget, Kirsa Therkildsen overvejer at springe over.

»Sådan er det jo med de ting, man plejer at gøre. Hver gang går der en hel dag, men børnene hygger sig, og jeg får så meget positiv respons fra både børn og forældre. Nu hvor min datter er vikar derovre, er det ekstra sjovt – hun har både selv været med som barn og nu igen som voksen.«

Besøgene er noget, Kirsa donerer. Ingen betaler for det; det er hendes egen gestus.

Opskrifter gennem generationer

I bageriet ligger en mappe. Siderne er plettede, plasticlommerne smuldrende mørnet, og teksten, som er falmet, bakkes op af håndskrevne tips og fifs.

Opskrifterne er gået i arv, og konditoriet har ved tidligere lejligheder delt juleopskrifter med avisens læsere.

»Du må få dem allesammen, undtagen den på brunkagerne. De er nemlig, hvis jeg må prale lidt, virkelig populære, og selv om jeg bruger en klassisk blanding, så er det mængderne af hver enkelt ingrediens, der lige giver dem lidt ekstra magi.«

Da avisen fanger Kirsa Therkildsen til en snak om børnehavebagning, er hun netop ved at lave honninghjerter.

Begejstret beder vi om opskriften til vores læsere, men det viser sig, at vi er for sent ude. Det var vi også, da vi sidst skrev om Kirsas julerier tilbage i 2022.

»En dej til honningkager skal stå og trække. Det er en blanding af sirup, honning og mel, og den må gerne stå i minimum tre uger, men helst længere tid. Nogle siger tre måneder,« fortæller Kirsa Therkildsen.

Nå, men så lad os gentage en anden succes, nemlig opskriften på Kirsas klejner.

Klejner hører til de ældste danske julesmåkager og er kendt siden Middelalderen. Dengang kogtes de i en gryde over åbent ildsted. Det var først omkring midten af 1800-tallet, at brændekomfuret med ovn begyndte at vinde udbredelse. Brændekomfuret gav mulighed for at bage kager, men klejner blev ikke fortrængt af de nye kager.

Præcis hvor klejnen stammer fra, vides ikke, men navnet – der kommer fra det plattyske kleinet (dvs. lille) – kan måske give et fingerpeg.

De laves ved at rulle dejen ud og skære den i rombeformede stykker. I midten af hver rombe skæres et snit. Den ene ende trækkes igennem snittet, hvorved den karakteristiske facon opstår. Tilberedningen sker uden ovn. Klejner bages nemlig ikke, de koges i fedtstof i en gryde.

Når det kører højest, kan bageriet på Strandvejen sælge 300 stk. om dagen.

»Jeg plejer at lave 50 ad gangen, og det kan jeg godt på sådan en god decemberdag gøre 5-6 gange.«

30 år senere

Kirsa Therkildsen købte Strandvejens Konditori for næsten 25 år siden og ejer det i dag med sin mor. Det er mere end 30 år siden, hun blev ansat.

»Jeg startede bare med at hjælpe lidt til ude i butikken, men inden jeg fik set mig om, var jeg gået i lære i bageriet, og så har jeg været her siden.«

Produktionen af brød og kager går i gang tidligt på natten, og alle ugens dage åbner Strandvejens Konditori klokken 6 og lukker klokken 17.30. I det tidsrum langes smørrebrød, flødekager, madpakker, morgenbrød og alskens andre lækkerier over disken.

»Der er mange håndværkere, der kører ud af byen hver morgen, som lige kommer ind og skal have et rundstykke og en madpakke med til dagen.«

Tilbage til julerierne og klejnerne.

Ifølge Kirsa Therkildsen kan de små snoede banditter sagtens laves hjemme i køkkenet.

»Det er ikke svært, men et godt tip er at stille dejen på køl et par timer, inden man koger klejnerne. Så er det nemmere at styre, for hvis dejen er blød, så knækker de nemmere. Jeg bruger en helt klassisk opskrift, for en klejne skal bare være en klejne. Der skal ikke være noget hurlumhej med den. Jeg bruger en god olie til at koge i, og så er det ellers en følesag, hvornår den er færdig.«

Ifølge den erfarne bager kræver klejnerne dog ens fulde opmærksomhed.

»De skal vendes efter en til to minutter, alt efter hvor varm olien er. Jeg plejer at koge i 180 grader, men det er vigtigt hele tiden at holde øje. Klejner går man ikke fra,« lyder det smilende, men bestemt, fra bageren på Strandvejen.

Her er så Kirsas opskrift på klejner. Den er nok lidt i overkanten for de fleste hjemlige hygge-familie-bagninger, men her får I den alligevel. Den kan jo altid skaleres ned efter behov.

Kirsas opskrift til 500 store, flotte klejner:

3 kg smør, 3 kg sukker, 60 æg, 1 liter fløde, 60 g hjortetakssalt, 10 kg mel og 500 g citronrasp.

Velbekomme.