Logrende lykke og kærlige klap: Soffi og Elsa på besøg hos Thea og andre ældre
Västgötaspidsen Soffi bringer nærvær til Plejehjemmet Lillerupparken. Hendes ugentlige besøg vækker glæde hos flere af beboerne, som ofte har haft hunde selv.
Når logrende haler og varme hundeøjne træder ind ad døren, spreder de som regel nærvær, ro og glæde.
Det er også tilfældet med Soffi, en Västgötaspids på snart 14 år, når hun kommer på sine faste besøg på plejehjemmet Lillerupparken sammen med sin ejer, Elsa Bannebjerg, 78, som bor i Rønde og har en afstand på en frisk gåtur til plejehjemmet, som huser 81 beboere med hver deres historie.
Hun kender mig og er en dejlig hund, som elsker at blive klappet og snakket med.
Soffi napper, hvad der lander på gulvet af lækkerier i spisestuen, hvor en kvartet af beboere sidder og nyder deres davre denne tidlige formiddag mellem jul og nytår, hvor Din Avis er på besøg.
Det er ikke alle beboere, der registrerer Soffi. Men de, der gør, lyser op i befriende glædessmil.
Personalet er tydeligvis trygge ved opvakte Soffi og passer deres dont.
Besøgshunde
Soffi indgår i TrygFonden Besøgshunde, en landsdækkende ordning, hvor frivillige hundeejere sammen med deres hunde gør en forskel for ældre på besøgssteder over hele Danmark.
TrygFonden Besøgshunde henvender sig til ældre mennesker på plejehjem og i plejeboliger.
Besøgshundeordningen er et gratis tilbud med frivillige besøgshundeteams, som kan være med til at fremme de ældres trivsel, livskvalitet og sociale relationer.
Langt liv på landet
Thea Poulsen, 94, har boet fire år på Lillerupparken i en dejlig lejlighed, der emmer af et langt liv med mange familiebilleder.
Da vi ankommer, er Thea på toilet, men hun er snart klar i stuen. Hun er meget selvkørende og tydeligvis åndsfrisk.
Soffi og hende har tydeligvis noget sammen, og Soffi trasker rundt i lejligheden, som var hun på hjemmebane.
Thea fortæller: »Jeg har boet i Hornslet senest, men kommer fra Skader. Min mand Thomas Poulsen og jeg havde en gård i 40 år, og vi var sammen om arbejdet. Jeg passede hus og hjem, og Thomas dyr og marker. Vi har sammen tre sønner, hvoraf en desværre er død.«
Ægtefællen døde i en alder af 90 år, fortæller hans hustru.
»Det var Thomas’ sygdom, der gjorde, at vi var tvunget til at flytte på plejehjem. Det kunne ikke være anderledes, og jeg har det fint, selv om jeg bor alene.«
Thea stammer fra Ølsted, hvor hendes forældre havde en gård, så landmandslivet, hvor der altid har været plads til en hund, har fulgt hende gennem et langt liv.
Nordens eneste lavbenede hund
Soffi er en Västgötaspids, Nordens eneste helt lavbenede hund. Den er en nem og behagelig familiehund, robust og kraftig, overbærende i forhold til børn og altid oplagt til leg. Den er årvågen, opmærksom og melder om gæster og alt andet usædvanligt med en kraftig gøen.
Västgötaspidsen er en gammel svensk hyrdehund, der har været brugt til at drive kvæg og som vagthund. Racen er kendt for sin korte, men robuste krop og dens karakteristiske »ræveagtige« udseende.
En alsidig hund, der trives i både landlige og bymiljøer, så længe den får nok motion og mental stimulering.
Det får den rigeligt af, fortæller Elsa Bannebjerg. Alderen begynder at sætte sit præg.
»Soffi hører ikke så godt længere og er måske ikke så adræt som i sine yngre dage, men hun er en rar hund, der er meget social og venlig,« siger Elsa Bannebjerg.
Tre hunde på Lillerupparken
Soffi er en af tre hunde, der kommer på jævnlige besøg på Lillerupparken og forsøder hverdagen for beboerne.
»Soffis besøg glæder jeg mig til. Vi havde også hund derhjemme, så jeg nyder en hunds selskab,« siger Thea Poulsen.
»Hun kender mig og er en dejlig hund, som elsker at blive klappet og snakket med. Hun er så loyal.«
Soffi siger selvfølgelig heller ikke nej til de godbidder, som Thea Poulsen disker op med.
Elsa Bannebjerg fortæller, at der er en række beboere, som ligesom Thea har et nært forhold til Soffi.
»Dem skal vi altid forbi, når vi et par gange om ugen kommer på Lillerupparken, og det er så dejligt at se, hvor glade beboerne bliver over at se Soffi. Det betyder meget for dem, fordi mange af dem selv har haft hund,« siger Elsa Bannebjerg.
Thea Poulsen benytter rollator for at komme sikkert rundt i sin lejlighed, og når hun møder andre beboere til måltiderne i spisestuen. Soffi respekterer Thea og hendes gåtur med rollatoren.
Ikke noget med at føre sig frem og være til besvær.
Thea er flittig deltager ved de gudstjenester og sangtimer, som løber af stablen med 14 dages intervaller på Lillerupparken. Ligesom hun jævnligt går ture op til A-huset lidt længere oppe ad Hovedgaden.
Plads til flere besøgshunde
Elsa Bannebjerg, 78, er engageret i Ældrerådet, som hun netop er blevet genvalgt til for en ny fireårig periode. Samtidig sidder hun med i bestyrelsen for Lillerupparken.
Hun fortæller, at der er plads til flere besøgshunde, og at man gerne hører fra folk med en hund, som er interesserede.
Selv nyder hun at komme forbi med Soffi.
»Der er meget stor forskel på, hvordan beboerne har det, og det tager vi selvfølgelig hensyn til.
Mange har selv haft hund, så de har et naturligt samvær med Soffi. Der er selvfølgelig også beboere, som ikke har et forhold til en hund, og det bliver respekteret.«