Bent har ført an i vejkamp mod kommunen: Nu anklager han rådmand og borgmester for at sylte sagen

Troede de aarhusianske politikere, at de havde lukket munden på den pensionerede bankmand Bent Hansen fra Lystrup, så kan de godt tro om igen.

Man kunne ellers foranlediges til at tro, at han har fået det, som han ville.

Aarhus Kommunes projekt med at privatisere 900 kommunale veje og derved spare 10 millioner kroner på vedligehold årligt er blevet suspenderet af et samlet byråd.

Kampen for det har Bent Hansen ført an i årevis med borgerforslag, klager, aktindsigter, trusler om retssager og til sidst en lokalliste til kommunalvalget.

Men den ihærdige og insisterende aarhusianer er ikke tilfreds. Suspenderingen skal munde ud i en total aflysning af privatiseringen, og de 156 veje, der allerede er omklassificeret til private fællesveje, skal føres tilbage til kommunale veje, forlanger Bent Hansen.

»Men de har sendt sagen i en syltekrukke. Der kan gå et helt år, før der sker noget,« siger han med henvisning til, at Teknik og Miljø skal undersøge eventuelle juridiske og økonomiske konsekvenser.

»Nu er det jo blevet noget rigtig rod. Man efterstræbte ens vilkår, men det er der ikke engang for de 900 berørte veje længere. Hvis man vil suspendere nedklassificeringen, så må man gøre det for alle 900. Før havde vi ”fødte” private veje og kommunale veje. Da de så gik i gang, havde vi ”fødte”, kommunale og nedklassificerede veje. Nu har vi så fire forskellige vejtyper med de suspenderede veje. Det skriger jo til himlen,« siger han.

»Vil aldrig komme til at ske«

Årsagen til suspension i stedet for en aflysning er, at der hos politikere og forvaltning er opstået tvivl om, hvorvidt en aflysning kan munde ud i en kæmpe regning til Aarhus Kommune.

De 10 millioner kroner i sparet vejvedligehold vil selvsagt ikke komme i hus, hvis privatiseringen droppes, men ifølge Teknik og Miljøs jurister er der også risiko for en mulig årlig ekstraregning på 60 millioner kroner.

Så stor kan regningen ifølge forvaltningen blive, hvis kommunen med en aflysning juridisk kommer til at forpligte sig til at opklassificere de eksisterende private fællesveje i Aarhus Kommune. Dem er der hele 6.000 af, og det vil være en bekostelig affære, hvis der pludselig skal bruges skattekroner på også at vedligeholde disse.

Men ifølge Bent Hansen er det en ubegrundet bekymring, som kun har til formål at sylte sagen.

»Det vil aldrig komme til at ske. Jeg kan slet ikke forstå, at der skulle være ting, der mangler at blive undersøgt, inden de kan træffe en beslutning. Der er ikke flere spørgsmål at stille,« siger han.

Grunden til, at Bent Hansen kan sige det så skråsikkert, er ikke bare, at han har brugt over fem år på at sætte sig ind i reglerne på området. Han har det også sort på hvidt fra landets øverste vejmyndighed, Vejdirektoratet, forklarer han.

I 2023 afgjorde Vejdirektoratet, at Aarhus Kommunes beslutning om privatisering var lovlig. Det er i sig selv ikke det centrale her, men i samme afgørelse slog Vejdirektoratet fast, at det beror på byrådets skøn at afgøre, om veje skal op- eller nedklassificeres, og at grundejere på private fællesveje ikke har krav på at blive opklassificeret.

Samtidig fastslår Vejdirektoratet, at private fællesveje i for eksempel et nyere boligkvarter ikke kan sammenlignes med veje, der i årevis har været kommunale. Derfor er der heller ikke et lighedsprincip, som grundejere kan påberåbe sig i spørgsmålet om vejstatus.

Med andre ord: Spørgsmålet om vejstatus er ikke et juridisk, men et politisk valg, og derfor er der ifølge Bent Hansen ingen grund til at bruge tid og ressourcer på juridiske og økonomiske analyser.

»Vejdirektoratet har bekræftet, at det er kommunen alene, der kan bestemme, hvem der skal op- og nedklassificeres, og så er der jo ikke mere at tale om. Så kan borgere med ”fødte” private veje komme alt det, de vil, og bede om at blive kommunale veje, men hvis byrådet siger nej, så er der ikke noget at gøre,« siger han.

Vejdirektoratet har ikke ønsket at bidrage til denne artikel, da det kan ende som klagemyndighed i sagen.

Stor uvished

Sagen med de 900 veje berører ifølge Aarhus Kommune hele 36.000 aarhusianere, som har haft udsigt til at få en gave, de ikke ville have.

Hvorfor er det et problem for dig, at kommunen lige tager sig lidt ekstra tid på at sikre, at man ikke pludselig står med en 70 millioner kroner stor budgetbombe?

»Fordi der netop er enormt mange mennesker, der står med en uvished omkring det her. Den eneste grund til, at vi står her nu og skal vente på nye undersøgelser, er, at borgmester Anders Winnerskjold ville have sagen lukket ned i valgkampen. Det gjorde han med påstanden om den her millionregning, og så bildte han en masse borgere ind, at de måske kan se frem til en opklassificering og fik stemmer på det. Det er han fanget af nu, og derfor er han nødt til at køre videre med den,« siger Bent Hansen.

Du tror ikke, at han bare vil være grundig?

»Nej, det er ikke, hvad det handler om. Han skriver på sin Facebook-profil, at vi er nogle borgere, der har været ”heldige” at få kommunen til at vedligeholde deres veje. Han prøver at få de ”fødte” veje til at være vrede på de ”heldige” veje. Men det har ikke noget med held at gøre, at man køber et hus på en kommunal vej. Det er et valg, ligesom det er at bosætte sig i et område med private veje.«

Ingen kommentarer

Avisen har forelagt borgmesteren Bent Hansens anklager og desuden spurgt ham, om han anerkender Vejdirektoratets afgørelse, og hvorfor han i bekræftende fald finder det nødvendigt med analyser og undersøgelser.

Anders Winnerskjold (S) ønsker dog ikke at kommentere sagen.

Hans pressekontakt skriver til avisen, at »borgmesteren afventer den undersøgelse, der skal komme fra forvaltningen, så han har ikke yderligere for nuværende«.

Det er heller ikke lykkedes avisen at få Teknik og Miljø-rådmand Nicolaj Bang (K) i tale. Hans presseafdeling fortæller, at rådmanden gerne stiller op til interview, men at han ikke har tid før efter vinterferien.

9. januar udtalte Nicolaj Bang i en pressemeddelelse, at han gerne ser, at »så meget som muligt« tilbagerulles.

»Jeg synes, vi skal lade fornuften sejre og stoppe nedklassificeringerne helt. Vi kan naturligvis ikke bare se bort fra loven om, at ensartede veje skal have ensartede klassificeringer, men hvis der er den mindste mulighed for at standse projektet, så synes jeg, at vi bør forfølge den,« sagde han blandt andet.

I nabokommunen Favrskov har man haft samme problematik som i Aarhus.

Her endte man med i 2017 at droppe privatiseringen af 79 kilometer offentlig vej, som skulle indbringe 2,5 millioner kroner årligt i besparelse.

I stedet valgte byrådet at finde 8,5 millioner kroner til at opklassificere 278 kilometer private fællesveje til kommunale veje. På bundlinjen gav det en øget årlig udgift på 11 millioner kroner.