Landboforening advarer om forhastede løsninger på nitrat i drikkevandet

Debatten om nitrat i drikkevandet fylder i den aktuelle valgkamp.

Således også hos Djursland Landboforening, hvor der ifølge en pressemeddelelse fra landboforeningen er forståelse for, at emnet optager både politikere og borgere, men formand Mogens Hjort Jensen advarer alligevel mod, at løsningerne bliver forhastede.

Ifølge ham er der en risiko for, at en politisk debat på Christiansborg kommer til at foregribe det arbejde, der netop er sat i gang lokalt.

»Grundvand, klima, natur og biodiversitet er nogle af de største opgaver, vi står med i de kommende år. Netop derfor blev treparten etableret. Her er tanken, at løsningerne skal findes lokalt, hvor man kender både naturen, landbruget og mulighederne. Det er vigtigt, at vi giver den proces lov til at arbejde,« siger Mogens Hjort Jensen i pressemeddelelsen.

Som avisen tidligere har fortalt, er Djursland et af de områder i landet, hvor nitratspørgsmålet er særligt relevant, da området – særligt omkring Grenaa – ligger i et kalkbælte, hvor undergrunden gør grundvandet mere sårbart.

Djursland er således en del af det såkaldte ’nitratbælte’, hvor grundvandet er særligt udfordret på grund af jordforholdene, der blandt andet ikke indeholder det tykke lerlag, som er med til at rense vandet på vej ned igennem jorden.

Derfor er det også vigtigt, at de kommende beslutninger hviler på et solidt fagligt grundlag, mener formanden.

»Staten er i gang med at kortlægge de særligt grundvandsdannende områder SGO. Det arbejde bliver først færdigt senest i 2027, og indtil da har vi ganske enkelt ikke et retvisende billede at regulere efter. Vi er bekymrede, hvis man kortslutter processen og forsøger at løse drikkevandsspørgsmålet med hurtige nationale beslutninger. Vi tror på, at treparten er den rigtige vej, men det kræver, at vi både har det rigtige faglige grundlag og de rigtige værktøjer,« siger Mogens Hjort.

Et centralt element i trepartens arbejde er netop, at der skal være flere værktøjer til rådighed.

Det kan for eksempel være jordfordeling, salg af jord eller kompensation ved værditab. Det giver landmændene mulighed for at finde løsninger, der passer til den enkelte bedrift.

»Nogle steder vil der være landmænd, der ønsker at afvikle, mens andre gerne vil udvikle deres produktion. Hvis vi får de rigtige værktøjer, kan den enkelte landmand vælge den løsning, der giver bedst mening. Det er også sådan, vi får skabt reelle forandringer,« siger Mogens Hjort Jensen.

»Landbruget vil gerne bidrage til løsningerne. Det ligger allerede i treparten, at vi både skal løse udfordringerne med klima, natur og vandmiljø – og samtidig sikre en fortsat stærk fødevareproduktion. Den balance er helt afgørende,« tilføjer han.