Tveds universitet og antikkens verden: Molslandets besynger fylder 80

Når Ole Thomsen torsdag den 31. marts fylder 80 år, er det med Molslandet som sit faste hjemsted.

Han er født og opvokset i Tved som søn af brugsuddeler Thomsen, med skolegang i Tved Kommuneskole og siden mellemskole og gymnasium i Rønde.

13-tal i latin

Øretæverne sad løst i Tved kommuneskole, men respekten var stor, og skoledagen begyndte med morgensang om »kække, muntre små«.

I 1950’erne voksede erkendelsen af, at landsbyskolen ikke rakte til det moderne samfundsliv, og en lille flok elleveårige elever søgte hvert år videre til mellemskole i Rønde.

For Ole Thomsen betød det et sørgmodigt farvel til de nære kammerater i Tved og mødet med en hård skolegård i Rønde – men også daglige rutebilture gennem Mols-landskabet, hvor man, som han siden har sagt, lærer træerne at kende.

I gymnasiet fik han sin vigtigste lærer, latinlæreren Alfred Hansen, der med krav om præcision og forståelse indefra af de klassiske tekster førte brugsuddelerens søn fra Tved frem til et 13-tal i Horats ved studentereksamen i 1965.

Stor og smertefuld

I 1950’ernes Tved oplevede han den landsbykultur, hvor hver gård endnu havde dyr i stalden og korn i laden.

Den erfaring har han siden kaldt både stor og smertefuld – stor, fordi den rummede en tæt, meningsfuld livsform, smertefuld, fordi han har været vidne til dens langsomme opløsning.

Netop derfor har han brugt en betydelig del af sit otium på at sikre, at Tveds og Mols’ historie ikke blot forsvinder, men bliver fortalt med varme, vid og præcision.

Tved-lykken bevaret

Ole Thomsens stærkeste bånd til hjemegnen går gennem de mennesker, han kalder sine »lærere« uden for universitetet: spillemanden, sognefogeden og lokalhistorikeren Niels Viggo Madsen, den skleroseramte erindringsskriver Martin Evald og ikke mindst bonden, brevskriveren og tænkerens Mette Olsen fra Tved.

Da Niels Viggo Madsen døde, efterlod han sit hjem som et levende museum: tusindvis af fotografier fra Mols og et omfattende kildemateriale, blandt andet Martin Evalds 16–30 håndskrevne bind erindringer, sirligt indbundne og forsynet med registre.

Hvor andre kunne have set en uoverskuelig bunke papirer, så Ole Thomsen et ansvar. Han tog hånd om materialet, ordnede det og lod det blive grundstammen i bogen »Det lune land. Om liv på Mols« (2011).

Her folder han det, Martin Evald kaldte »Tved-lykken«, ud: lykken ved at være i Tved og fra Tved. Med lune og nænsomhed skildres de skæve eksistenser, de stærke kvinder, de myndige bønder og de sårbare skæbner, som udgjorde landsbyens væv.

Bogen er ikke nostalgi, men en kærlig, kritisk og dokumenteret fortælling om en livsform, der var – og som stadig kaster lys ind i nutiden.

To klare øjne

»To par klare øjne. Mette Olsen og Provsten i Tved« (2021) går Ole Thomsen endnu tættere på to af Tveds mest markante personligheder: Mette Olsen (1889-1972), ugift bonde, radikal, pacifist, selvstuderet intellektuel – og Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved, bonde, gift, landskendt debattør og radiopræst.

Bogen bygger på tre pakker breve, herunder mere end hundrede af Mette Olsens epistler til en ungdomsven.

I petroleumslampens skær læste hun tunge forfattere og tænkere som Spengler, Gibbon, Johs. Pedersen, Grønbech, Jung og Martin A. Hansen, og hun kommenterede verdenspolitik og teologi med en blanding af vid, hvas satire og ømhed.

Mols i verdenslys

Parallelt med hjemstavnsarbejdet har Ole Thomsen haft et langt liv som forsker og underviser i klassisk filologi ved Aarhus Universitet.

Han blev cand.mag. i 1971, dr.phil. i 1987 på afhandlingen »Komediens kraft« og har siden sat sig spor med bøger om romersk litteratur, antikkens erotik, stoisk etik og antikreception. Han har oversat Plautus, Aristofanes og Holbergs latinske selvbiografi og været hovedredaktør for det internationale tidsskrift »Classica et Mediaevalia«.

I 2024 blev han tildelt Holbergmedaljen for sit livsværk og for bogen »Besindig rebel. Ludvig Holbergs liv og værk«, hvor Holberg læses i lys af sine antikke læremestre – og med den særlige blanding af lune og alvor, som også præger Thomsens skildringer af Mols.

I sin takketale sendte han en ekstra tak til Holberg og til sin »rektor« i Tved, Mette Olsen, som han gik i »universitet« hos i tyve år.

Når Ole Thomsen nu runder 80, beskrives han som en sjælden brobygger: mellem Tved og Athen, mellem Mols og Rom, mellem landsbyens køkkenbord og universitetets læsesal.

Han har vist, at man kan være molbo og verdensborger på én gang – og at Molslandet, set med de rette øjne, rummer både komediens kraft, sjælens alvor og en vedvarende sans for lunet.