Parti vil undersøge skolemad nu: Vil ikke vente på Christiansborg

Socialdemokratiet i Norddjurs vil have undersøgt, om kommunen selv kan indføre skolemad på folkeskolerne i stedet for at vente på en national løsning, der kan være flere år ude i fremtiden.

Partiet har stillet et initiativretsforslag som er på dagsordenen til aftenens møde i kommunalbestyrelsen

Her beder de forvaltningen om at analysere mulighederne for en kommunal skolemadsordning.

Baggrunden er blandt andet de foreløbige erfaringer fra den nationale forsøgsordning med skolemad, som omfatter 187 skoler i landet.

Her er ingen af skolerne i Norddjurs dog inkluderet, men det er flere skoler i Syddjurs, og herfra har meldingerne indtil videre været så positive, at det giver mening for Norddjurs allerede nu at undersøge muligheden for at indføre det i kommunen, siger Socialdemokratiets Allan Gjersbøl Jørgensen til avisen.

»Vi er inspireret af de mange positive og glade meldinger, der kommer fra skolerne. Der er blandt andet skoleledere i Syddjurs, der siger, at det er det bedste, de har set i mange år, og det gør indtryk, siger Allan Gjersbøl Jørgensen, g peger på flere af de positive tilbagemeldinger, der allerede er kommet.

»Det kan styrke både læring og trivsel. Når børn får noget at spise, har de bedre forudsætninger for at koncentrere sig, og måltidet kan også være med til at skabe fællesskab i klassen.«

Ærgerligt at vente

Med aftale om finansloven for 2025 blev der afsat samlet 854 millioner kroner til en national forsøgsordning for skolemad i 2025-2028.

Herefter skal ordningen evalueres med formentlig henblik på at indføre skolemad permanent på landets skoler.

Det vil sige fortsat stadig en håndfuld år ude i fremtiden, og med de positive meldinger, der allerede er, bør man i Norddjurs undersøge muligheden for at overhale den tidsramme, mener Allan Gjersbøl Jørgensen.

»Hvis vi forestiller os, at det tager et års tid at evaluere resultaterne, og så går der tid med at finde et politisk flertal og økonomi til at udrulle det. Så ser vi hurtigt ind i 2031, inden andre skoler, end dem der har været med i forsøgsordningen, kan være med. Det synes vi, der er ærgerligt at vente på, hvis vi selv har muligheden for at investere i skolemad,« mener han.

Risiko for dobbeltordning?

I første omgang er der altså tale om en undersøgelse af mulighederne og omkostningerne ved at indføre skolemad.

Her beder Socialdemokratiet kommunens forvaltning om at undersøge minimum to modeller, der minder om dem, der også er i den nationale forsøgsordning.

Model A: Fuldt kommunalt finansieret skolemadsordning med gratis daglig skolemad for alle elever (eller afgrænsede klassetrin som for eksempel indskoling/mellemtrin)

Model B: Skolemadsordning med egenbetaling altså en delvist kommunalt finansieret ordning med en egenbetaling. Analysen skal derudover indeholde samlede anlægs- og driftsudgifter samt muligheder for gradvis implementering.

Hvis kommunalbestyrelsen i sidste ende beslutter sig for, at man ikke vil vente på Christiansborg, regner Allan Gjersbøl Jørgensen ikke med, at man dermed risikerer at bruge betydelige midler på at opbygge en ordning, som senere bliver overflødig, hvis der kommer en national løsning.

I så fald kan kommunen stå med både etableringsudgifter og en indsats, der i praksis bliver dobbelt, hvis staten efterfølgende overtager området.
Samtidig kan det rejse spørgsmålet om, hvorvidt pengene i mellemtiden kunne være brugt på andre presserende områder i kommunen.

»Det ser vi ikke som et problem. Hvis der kommer en national løsning, kan vi jo bare lade staten tage over og bruge vores egne midler på andre områder.«

»Man kan også håbe på, at vi kan være forløber og gå forrest på noget, som andre kommuner kan blive inspireret af, og som så ender med at komme på finansloven,« siger Allan Gjersbøl Jørgensen.

Der er kommunalbestyrelsesmøde tirsdag aften klokken 17.