Sparekrav rammer kriseplaget center: »Det er i sidste ende børnene, der betaler en meget høj pris«

De laver sagsbehandling for nogle af de allermest sårbare børn i Aarhus Kommune. Men meget tyder på, at forholdene, de arbejder under, fortsat er svære.

Som avisen i februar kunne fortælle, har Familiecentret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse været plaget af hyppige fratrædelser, højt sygefravær og dårlige trivselsmålinger.

Direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse Erik Kaastrup-Hansen forklarede dengang til avisen, idet han beklagede, hvordan udrulningen af en ny arbejdsmetode kaldet Relationel Velfærd var foregået, at medarbejderne kom til at sidde med for mange sager.

»Og også i dag ligger vi før højt. Medarbejderne skal i gennemsnit håndtere over 25, måske 26-27 familier.«

Nu viser en ny aktindsigt, som avisen har fået, at det tal ligger tættere på 28 sager. I gennemsnit har medarbejderne i Familiecentret nemlig hovedansvaret for 27,7 sager.

Et tal, som ifølge Børns Vilkår lyder »meget, meget højt«.

»Det er komplekse sager, det handler om. Langt de fleste sager om udsatte børn kræver rigtig meget, og derfor er det et højt tal, når man har hovedansvaret for over 27 sager. Det er meget bekymrende,« siger Anne Kappelgaard Bové.

Når det gælder komplekse sager som eksempelvis anbringelsessager, skal der være to sagsbehandlere på en sag.

»Når man både har egne sager og er koblet op på andres sager, så har man jo reelt lagt flere sager end de 27,7. Og det er jo klart, at der er forskel på kvaliteten, om du sidder med 20 eller 27 sager,« siger Anne Kappelgaard Bové.

Hun peger på, at der er risiko for forråelse blandt medarbejderne.

»Hvis man hele tiden skal gå på kompromis med, hvordan man løser opgaven og ikke føler, at man får gjort nok, så får man trang til at beskytte sig selv, og så er er risiko for forråelse. Derfor bør alle kommuner skal være ekstremt opmærksom på, hvordan rammerne for medarbejderne er. Særligt fordi det i sidste ende er børnene, der betaler en meget høj pris,« siger seniorkonsulenten.

Statsrevisorerne udtalte i begyndelsen af april skarp kritik af kommunerne og Socialministeriet. En undersøgelse fra Rigsrevisionen viste, at der var fejl i to ud af tre anbringelsessager.

»Det er i forvejen et meget krævende job, og så hjælper det ikke, at man giver sagsbehandlerne endnu flere sager. Det har konsekvenser for børnene nu og her, men også på den lange bane, hvor man risikerer, at børnene ender med ingen tillid at have til det system, der er sat i verden for at hjælpe dem,« siger Anne Kappel Bové.

Ligger for højt

27,7 er heller ikke et tilfredsstillende tal for Mette Lybech, der er chef for Familiecentret i Aarhus Kommune.

»Nej, vi er opmærksomme på, hvordan de sagstal er. Man kan sige, at hvis vi var fuldt bemandet, så ville det jo være lavere. Men på grund af ansættelsesstoppet (i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, red.), så har vi jo nogle ledige stillinger,« siger Mette Lybech.

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening bør antallet af sager, som en medarbejder har ansvaret for ligge mellem 18 og 28 sager. Foreningen anbefaler, at man tilstræber et gennemsnitligt sagstal på 23 sager.

Og det er også et niveau, som centerchefen gerne vil ned på:

»Vi vil helt sikkert gerne, at det lå lavere. Vi anerkender, at vi ligger højt, og vi har stor opmærksomhed på at fordele opgaverne rigtigt,« siger Mette Lybech.

For nylig har Dansk Socialrådgiverforening desuden anbefalet, at opgaven som ’nummer to rådgiver’ på de svære børnesager, som er en ny og lovpligtig opgave, tælles som en kvart sag.

Tæller I kvarte sager med?

»Nej, det gør vi ikke. Det er svært at vurdere, hvad svære børnesager er. Vi prøver at prioritere i opgaverne inden for de rammer, vi har. Vi kunne godt ønske os flere medarbejdere, men den store økonomiske opbremsning, man er i gang med på socialområdet, påvirker også os,« forklarer Mette Lybech.

Fortsat højt sygefravær

Det er ikke blot antallet af sager, som presser medarbejderne i Familiecentret. Nye tal for sygefraværet viser, at det fortsat ligger højt. Særligt socialpædagogerne, der i januar i gennemsnit havde 4,3 sygedage, men også socialrådgiverne, som havde 1,7 sygedage, må ofte kigge langt efter kollegerne.

I april var det samlede sygefravær for alle faggrupper på 1,0 sygedag, og det var dermed et fald fra 1,2 sygedage i april 2025. Den udvikling håber chef for Familiecentret Mette Lybech fortsætter.

»Det er stadig for højt, men vi ser et lille fald i de seneste måneder. Det er ikke prangende, men det er et skridt i den rigtige retning,« siger Mette Lybech og tilføjer:

»Vi arbejder fortsat målrettet for at nedbringe det. Vi har blandt andet udvidet antallet af arbejdsmiljørepræsentanter, så der nu er dobbelt så mange ansat.«

Påvirker kvaliteten

Et højt sygefravær er ikke bare et problem for den enkelte medarbejder, men for en hel afdeling, en hel arbejdsplads og et helt samfund. Det forklarer forsker i arbejdsmiljø Lene Rasmussen:

»Et højt sygefravær påvirker på flere niveauer. Det kan i værste fald føre til en eksklusion fra arbejdsmarkedet for den enkelte, og det påvirker også de kolleger, der skal ind og tage over. Det kan igen påvirke kvaliteten af arbejdet. Og på de offentlige arbejdspladser er det i sidste ende borgerne, det kan gå ud over,« siger Lene Rasmussen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Hendes forskning peger på, at man udover at spørge medarbejderne om, hvorvidt det er forhold i arbejdet der er årsag til sygefraværet og sætte ind med specifikke tiltag, også bør kigge nøje på mellemledernes trivsel.

»Et af de organisatoriske greb, man kan sætte ind med, er at se på ledertrivslen. Mellemledere kan opleve, det vi kalder omsorgstræthed, og dermed er de ikke nærværende, og det går ud over kvaliteten af ledelsen. Derfor skal det tænkes systematisk ind,« siger forsker Lene Rasmussen, der særligt har beskæftiget sig med psykosocialt arbejdsmiljø.

Hvis man oplever, at arbejdsopgaverne ikke stemmer overens med den tid eller de kompetencer, man har til rådighed, så kan det føre til sygefravær.

»En ubalance mellem krav i arbejdet og ressourcer vil føles som en belastning. Hvis man for eksempel sidder med flere sager, end man kan nå at sagsbehandle, så er der øget risiko for, at det kan resultere i sygefravær.«

Familiecentret i Aarhus Kommune har i dag 260 ansatte.