Forældrevalgte sætter foden ned – vil presse politikere til at prioritere skoler

Der er næsten skåret ind til marven, og det begynder at gøre rigtig ondt. Send flere penge, ikke flere besparelser.

Det er essensen i et bekymringsbrev, forældrerepræsentanter fra en række skolebestyrelser i Skanderborg Kommune netop har sendt til Børne- og Ungdomsudvalget.

»Skolerne bliver klemt, ikke kun på specialtilbud, men også på den almene skolegang. Vi kigger ind i et ringere og ringere skoletilbud, fordi vi simpelthen ikke kan få økonomien til at hænge sammen,« siger formand for skolebestyrelsen på Niels Ebbesen Skolen, Sine Askov Møller, til Uge-Bladet Skanderborg.

I en meget sjælden manøvre har de forældrevalgte i bestyrelserne på Morten Børup Skolen og Niels Ebbesen Skolen valgt ikke at godkende skolernes budgetter for 2023. Det sker for at lægge pres på politikerne i byrådet forud for kommunale budgetforhandlinger.

Trivsel udfordret

Hverken skoleledere eller lærere står for skud i bekymringsbrevet. Ifølge forældrerepræsentant i bestyrelsen på Morten Børup Skolen, Jacob Seier Petersen, løfter skolen de forskellige opgaver flot »med de forudsætninger, medarbejderne har.«

»Men man har skåret dybt på alle området ude på skolerne, og hvis vi skal skære yderligere, går det udover de kerneopgaver, vi mener, skolen skal løfte. Hvis du tager til andre kommuner, vil du opleve et højere serviceniveautilbud. Fordi de får tildelt flere midler per elev, har de mulighed for at have flere lærere i undervisningen, specialtilbud og mere fokus på trivsel,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.

Morten Børup Skolens forældrerepræsentanter peger blandt andet på, at den økonomiske situation gør det vanskeligt for skolen at tilbyde tilstrækkelig støtte til elever med både faglige og sociale udfordringer.

»Der bliver dermed heller ingen holddannelser, ingen to-voksentimer og ingen trivselstimer. Dette er alt sammen noget, der skulle være med til at sikre en bedre inklusion, så flere børn oplever sig som en del af fællesskabet, oplever sig set og hørt (...) De mellemformer, der tales så meget om, kan stort set ikke lade sig gøre. En lærer i hver klasse i hver time,« lyder det i bekymringsbrevet.

Skoleleder også bekymret

Jacob Seier Petersen, hvilke konsekvenser vil det, mener du, få for eleverne i Skanderborg Kommune, hvis skolerne ikke får tildelt flere penge?

»De vil opleve, at der er færre lærere og pædagoger i undervisningen. Der vil også blive færre penge til opdatering af de fysiske rammer, læringsrum og undervisningsmaterialer. Oven i det bliver der færre midler til trivselstiltag og ekskursioner. Alt sammen noget, der går ud over både læring og trivsel, og det kan vi ikke være bekendt.«

Skoleleder for Morten Børup Skolen, Dan Gjerrild Søgaard, nikker genkendende til det billede, der bliver opridset.

»Jeg har forståelse for deres synspunkt, og jeg er også bekymret. Tolærerordningen eksisterer slet ikke for næste skoleår. Vi kan godt få den almindelige skolegang til at hænge sammen, men de elever, der fx har brug for en læsevejleder eller nogle understøttende indsatser, vil blive ramt,« siger han til Uge-Bladet Skanderborg.

Nationale tests viser, påpeger Dan Gjerrild Søgaard, at Morten Børup Skolen leverer gode resultater.

Flertal har givet løfte

Direktør for Børn og Unge i Skanderborg Kommune, Frederik Gammelgaard, medgiver, at en række skoler i kommunen er økonomisk pressede, og også han forstår den bekymring, forældre giver udtryk for.

»Jeg vil dog vove den påstand, at vi driver en god skole i Skanderborg. Vores opgave er at få den bedst mulige folkeskole inden for de rammer, som vi har,« siger han.

I sidste ende er det, som altid, en politisk prioritering, hvor pengene i den kommunale skattekiste skal bruges. Ifølge medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Anne Heeager (RV) taler som minimum én ting for, at der kan sendes flere penge i skolernes retning.

»I den nye flertalskonstituering gav vi hinanden et løfte om, at udgiften per elev skal hæves, og at målet er landsgennemsnittet. Det er noget, vi er nødt til at arbejde for, hvis vi ikke skal være til grin. Det bliver ikke nemt, men vi har trods alt et politisk råderum,« siger hun til Uge-Bladet Skanderborg.

Den nævnte konstitueringsaftale blev indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten i november 2021.

Det store dilemma

Skolernes forældrerepræsentanter viser rettidig omhu ved at sende fællesbrevet, mener formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Trine Frengler (S).

»Det sender et klart signal frem mod den snarlige budgetlægning i kommunen,« siger hun.

Trine Frengler, på skoleområdet har Skanderborg Kommune det 9. laveste serviceniveau blandt landets 98 kommuner. Hvorfor bliver skoleområdet i en af landets rigeste kommuner prioriteret så lavt i forhold til andre kommuner?

»Vi kommer nok aldrig op på landsgennemsnittet, og det hænger blandt andet sammen med, at vi ikke har ret mange udsatte områder og derfor ikke bruger så mange penge på skolerne som kommuner med mange ghettoområder. Men jeg vil frygtelig gerne have, at vi bruger flere penge på skolerne, og vi har aftalt med hinanden, at det er noget, vi skal arbejde for. Socialdemokratiet er med på dagsordenen om, at vi skal hæve det økonomiske niveau for skolerne.«

Der er dog et men, og det er ikke et lille et.

»Det er et voldsomt dilemmafyldt område, for vi har X antal penge til velfærd, og hvis vi skal finde nogle flere penge til skolerne, må vi fx tage fra 0-6 års området, ældre og handicappede. Der er indført minimumsnormeringer på 0-6 års området, og det har vi selvfølgelig tænkt os at leve op til, så sat på spidsen kan vi tage penge fra handicappede eller ældre,« siger Trine Frengler.

De politiske forhandlinger om et kommende budget i Skanderborg Kommune begynder så småt i maj.

Man er på kommuneniveau