Den lille Vistoft Sparekasse på Mols kom ud af 2012 med et overskud på næsten to millioner kroner efter skat, og det er 400.000 kroner mere end året før. Det giver en forrentning af egenkapitalen efter skat på 7, 7 procent, og det er i den pæne ende for et pengeinstitut og mere end forventet. Formanden for bestyrelsen, Peter Hvidkjær betegner resultatet som meget tilfredsstillende.