Der er støjafskærming på vej ved motorvejen ved Randers. Den netop indgåede trafikaftale betyder at der afsættes 16, 6 millioner kroner til støjskærme ved E45. Helt konkret bliver det syd for Viborgvej, fremgår det af aftalen. Tre projekter i Danmark får gavn af pengene i støjpuljen, og afskærmningen ved Randers er det største projekt. Der går dog nogen tid endnu før beboerne syd for Viborgvej får gavn af arbejdet, som ventes gennemført i 2015.