Opfordring til borgerne i Randers Kommune til på valgdagen 19. november at stemme på kandidater opstillet på partier eller lister, hvis tankegods og ideologi ikke har lod og del i dagpengereformen fra 2012.Den dagpengereform som den foregående regering med sine poselyttere i Dansk Folkeparti og med det nu regeringsbærende parti – det Radikale Venstre – gav hinanden håndslag på at ville gennemføre efter Folketingsvalget 2011.Dagpengereformen rammer ensidigt den svageste part på arbejdsmarkedet, de arbejdsløse, som er gjort til endnu mere jaget vildt uden fredningstid – end før reformen.Jeg er af den overbevisning, at kandidater til Kommunalvalget opstillet fra partierne med ansvaret for dagpengereformen har politiske holdninger og standpunkter, som matcher hermed.Kandidaterne fra ovennævnte partier vil, hvis de bliver valgt og får magt som agt, bringe disse holdninger med sig ind i byrådssalen.Jeg vil derfor opfordre borgerne i Randers Kommune til ikke at sætte kryds ud for kandidater fra de ovennævnte fire partier.Brug din stemme på valgdagen, grib muligheden, og endnu en gang vælg fire-banden fra. Stem i stedet på kvinder og mænd, som kan se hinanden i øjnene og oprigtigt sige, at den forkætrede dagpengereform ikke har spiret i deres altankasser eller baghaver.Hans ØrstedLorentzgade 48900 Randers C