Der udbrød i aftes brand i et skur, der er sammenbygget med et sommerhus på Rylevej i St. Sjørup nord for Ørsted. Brandfolkene var hurtig på stedet, og i første omgang koncentrerede de sig om, at forhindre branden i at brede sig til selve sommerhuset. Skuret nedbrændte, men det lykkedes at begrænse skaderne på selve huset til mindre røg- og sodskade. Det formodes, at branden er opstået i forbindelse med en frituregryde i skuret.