Knap 4.000 danskere har fødselsdag i dag, den 29. februar. Dermed kan de kun fejre rigtig fødselsdag hvert fjerde år. Og på fødeafdelingen på Regionshospitalet Randers vil de gerne være med til at sætte færre af de fødselarer i verden, fortæller DR. På fødeafdelingen har man valgt ikke at gennemføre nogen planlagte kejsersnit i dag, og det berører også århusianske fødende. Regionshospitalet Randers udfører nemlig også planlagte kejsersnit for fødeafdelingen i Skejby.