Østjyllands Politi beder fortsat borgerne om hjælp i forbindelse med
efterforskningen af et bankrøveri i Øster Tørslev tirsdag den 17. maj. Her kom
to maskerede mænd ind i Sparekassen Kronjylland,
hvor de med henholdsvis pistol og koben truede sig til udlevering af
kasseindsatsen i banken.
Gerningsmændene flygtede fra banken mod Kærvej, hvor en sølvgrå
VW Golf ventede med en tredje gerningsmand. Bilen
kørte fra stedet i ukendt retning, men det formodes at den sandsynlige flugtrute er via Kærvej. Politiet er særligt interesseret i
at få oplysninger om denne bil.