To mænd blev i aftes anholdt og sigtet for forsøg på indbrud i Spentrup.

Politiet blev tilkaldt efter at borgere på Hermodsvej havde spottet to personer med hættetrøjer ved deres huse.

Betjentene fattede kort tid efter mistanke til en varebil, hvor der befandt sig to mænd på henholdsvis 20 og 22 år.  

Den ene, føreren af bilen, blev desuden
sigtet for blandt andet kørsel i narkopåvirket tilstand.

De blev begge løsladt efter afhøring.