I forbindelse med tirsdagens generalforsamling i Landboforeningen Agri Nord blev den årlige Bygningsharmonipris uddelt til en flot og harmonisk ejendom.

I år gik prisen til Hvornum Maskinstation, som holder til på Tjørnevang i Hvornum sydvest for Hobro.

Gårdejerne er Bente og Poul Højbjerg, som er glade for prisen og godt kan genkende komiteens udtalelse om, at der er yderst ryddeligt omkring ejendommen.