Randers byråd godkendte i marts, at Randers Sports College kunne sælges til erhvervsskolen Tradium, som har behov for flere boliger til studerende. Det var dog en forudsætning, at Undervisningsministeriet kunne godkende Tradiums køb. Tradium har fået afslag fra ministeriet, og bestyrelsen for Randers Sports College arbejder derfor ihærdigt på at sælge Randers Sports College til idrætten i Randers. Randers FC, Randers HK og Randers Idrætshaller forsøger nu at rejse midler til at købe Randers Sports College.