Fredag morgen blev der sat yderligere 1.000 billetter til salg til Watermusic i Randers, og nu kan Randers Egnsteater så igen melde om alt udsolgt til forestillingen, der to aftener i september forvandler Randers Havn til en kæmpe scene.

Dermed er samtlige 12.000 billetter til forestillingerne den 2. og 3. september nu besat, og der er ikke udsigt til, at der bliver sat yderligere til salg.