Den tidligere direktør for fiskemelsfabrikken FF Skagen Morten Broberg er ved Vestre Landsret blevet frifundet for anklager om bedrageri.
Ved retten i Randers var han ellers idømt tre års fængsel.
Men ifølge landsretten kan Morten Broberg ikke stilles til ansvar for, at FF Skagen fra 2010 solgte fiskefoder, som indeholdt biodiesel – i stedet for fiskeolie.
I samme sag er Randers-firmaet OS Trading dømt for groft bedrageri og straffes med en bøde på 12 millioner kroner.