Autisten Jonas skiftede spor – nu skifter han dæk uden at brænde sammen

»Her er der nogle ret ligetil regler, og jeg kan gå metodisk til værks, og det er noget mere forudsigeligt end børn i 2. klasse. Dem er der ikke nogen universalnøgle til.«

Skolebørns omskiftelige adfærd er et emne, 31-årige Jonas Sternquist Hangst kan tale med om. Han har læst til lærer to gange og været i praktik på Sabro-Korsvejskolen. Begge gange han prøvede kræfter med læreruddannelsen, droppede han dog ud, fordi han med egne ord »brændte sammen.«

I dag er Jonas Sternquist Hangst fuldtidsansat, uafhængigt af kommunen. En stor sejr, der ikke lå i kortene for blot få år siden.

Jonas Sternquist Hangst lider af adhd og autisme, og de to forstyrrelser kan, siger han, stride mod hinanden inde i ham. Adhd er blandt andet karakteriseret ved impulsivitet, mens et typisk karaktertræk hos autister er et behov for genkendelige mønstre og faste rammer. Kombinationen adhd/autisme har ofte gjort livet svært for Jonas, der i perioder har lidt af angst og depression.

Det var først som 28-årig, Jonas Sternquist Hangst blev diagnosticeret. En øjenåbner, der fik ham til at beslutte, at lærergerningen ikke var noget for ham. Han måtte skifte spor. I dag skifter han hjul som dækmontør hos autoværkstedet/dækcentret Super Dæk Service i Viby.

»Jobbet betyder alt, for det er det første voksenarbejde, jeg har haft i mit liv. Jeg har nærmest ikke kunnet fungere i mit voksenliv uden at brænde sammen på det, jeg prøvede,« siger Jonas Sternquist Hangst til Din Avis Aarhus.

Potentiale

Vejen til et fuldtidsjob startede ydmygt med et jobafklaringsforløb. To timer hver dag skubbede Jonas opbevaringshjul på plads på dækcentret i Viby. Med tid blev to timer til fire, og flere arbejdsopgaver kom til.

»Det gik meget hurtigt i forløbet op for mig, at han havde et stort potentiale. Han havde et drive. Han var super engageret og en rigtig arbejdshest. Jonas gav den gas fra første dag, og han ville også gerne lave mere, end han fik besked på, og det er svært at finde nogen med det mindset,« siger afdelingsleder hos Super Dæk Service i Viby, Martin Thorø Lynggaard.

De fire timer om dagen blev til seks, og for nylig kunne Jonas Sternquist Hangst underskrive en kontrakt som fuldtidsansat dækmontør.

»Jobbet er en perfekt balancegang i forhold til at imødekomme de behov, jeg har. Det er ikke det bredeste fagligt, men det er varieret nok til, at det er spændende, og samtidig bliver jeg ikke udfordret alt for meget,« siger Jonas Sternquist Hangst.

Jobbet som dækmontør indebærer, at Jonas skifter og afbalancerer hjul, laver dækreparationer og arbejder med data for at forberede næste dækskiftesæson. Der er data nok, for Super Dæk Service i Viby opbevarer omkring 2.300 hjulsæt, knap 10.000 dæk.

»Fuldstændig fantastisk«

Ifølge Martin Thorø Lynggaard er Jonas »meget firkantet« i forhold til firmaets forskellige reglementer. Alt skal gå helt efter bogen, og Jonas indrømmer, at han er meget »regelret.«

»Han er som skabt til det her. Han er lige ud af posen, og man må gerne stille forventninger til Jonas. Så skal han nok give tilbage. Jeg synes ikke, at hans autisme kommer til udtryk på nogen negativ måde,« siger Martin Thorø Lynggaard og tilføjer:

»Det er fuldstændig fantastisk, at det er gået, som det er gået.«

At det er gået over forventning, skyldes i høj grad også Kiera Lynch. Hun er konsulent for såkaldt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år ved Center for Særlig Jobrettet Indsats hos Aarhus Kommune.

Den bedste

Jonas Sternquist Hangst var netop startet hos Super Dæk Service, da han kom under Kiera Lynchs vinger.

»Jeg har støttet Jonas i forhold til, at han har haft brug for en, der kunne holde ham mentalt i hånden. I begyndelsen sendte jeg eksempelvis en sms til Jonas hver morgen for at tjekke, om han var stået op, og om alt var o.k. Jeg var lidt moragtig. Det er ikke altid, vi kan være i kontakt med borgerne dagligt, men det har jeg været i det her tilfælde, for det var det, Jonas havde brug for,« siger hun.

Jonas krediterer blandt andet Kiera for, at han i dag har et kørekort, et krav for at blive ansat hos Super Dæk Service.

»Jeg har næsten hele mit liv været tilknyttet et jobcenter, når jeg ikke har været i arbejde, og hun er den bedste konsulent, jeg har haft. Hun har taget mig seriøst og kæmpet for mig og ikke bare presset mig videre i et eller andet vikarjob. Hun har taget mine ønsker og behov seriøst. Hun har gjort en ekstra indsats,« siger han.

Jonas Sternquist Hangst ønsker på sigt at blive mekanikerlærling. Et ønske, Martin Thorø Lynggaard håber at kunne opfylde om et års tid.

Barrierer

Ifølge nye tal fra Autismeforeningen er omkring 28 procent af voksne med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i beskæftigelse i Danmark. Det er en fremgang på 2,1 procentpoint fra 2021. Færre end hver tredje voksen med ASF har dog et job.

Der er ifølge formand for Autismeforeningen, Karina Bundgaard, flere årsager til, at det kan være svært for autister at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Det er langtfra alle arbejdsgivere, der tager sig tid til at være nysgerrig efter et menneske, der er anderledes, end folk er flest. Samtidig er manglende viden om autisme en barriere, der kan betyde, at arbejdsgiveren ikke tør ansætte en autist, fordi man tror, at det er meget komplekst at have en autistisk medarbejder,« siger hun og fortsætter:

»Reelt har autister bare brug for tydelighed, især i forhold til hvad der er af forventninger fra arbejdsgiveren.«

Det kan, siger Karina Bundgaard, som autist være rigtig svært at se, hvilke kompetencer man har, og hvor man passer ind.

»Autister har brug for brobygning, altså hjælp til at etablere kontakt til en arbejdsgiver og hjælp til at sikre, der er tale om et godt jobmatch« siger hun til avisen.

Ifølge Karina Bundgaard går mange ressourcer og kompetencer til spilde, fordi landets arbejdspladser over en kam mangler rummelighed i forhold til at ansætte og fastholde mennesker med autisme.

»Trivsel er et gensidigt ansvar, vi har over for hinanden, og det er et ledelsesansvar at sikre, at alle ens medarbejdere fungerer og trives på arbejdspladsen. Man skal have blik for, at mennesker har forskellige måder at være i verden på. Autister er typisk ekstraordinært dygtige inden for et specifikt felt. Samfundet går glip af nogle virkelig dygtige mennesker,« siger hun.

»Gør sig umage«

At arbejdsgivere ikke er åbne og rummelige, når det gælder autister, er et billede, konsulent Kiera Lynch har svært ved at genkende.

»Jeg oplever, hver gang jeg er ude på en virksomhed, at man rigtig gerne vil hjælpe mennesker, der er langt fra arbejdsmarkedet og har en udviklingsforstyrrelse eller en psykisk sygdom. Virksomhederne gør sig umage med at forstå dem og forstå, hvad de kommer med. De virker oprigtigt interesserede i de kompetencer, de kommer med, og ser også fordelen i, at de kan noget særligt, fordi de har dét med sig i bagagen, de har,« siger hun og fortsætter:

»Mit indtryk er, at virksomhederne gerne vil samarbejde, de skal bare klædes rigtigt på, både fra borgerens side, men også fra vores side som Jobcenter.«

De ansatte ved Center for Særlig Jobrettet Indsats arbejder, siger Kiera Lynch, hver dag for at hjælpe psykisk sårbare med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Vi har meget fokus på at arbejde med individuel tilrettelagt støtte. Det vil sige, at vi tilrettelægger vores jobrettede indsats, så det giver mening konkret og individuelt for borgeren. Vi samarbejder også meget med borgernes mestringsvejledere og kobler os på den psykiatriske indsats, borgeren har. På den måde har vi mange individuelle indsatser hos os, der gør det muligt for os at hjælpe sårbare mennesker i arbejde,« siger hun til avisen.

For Jonas Sternquist Hangst var en SMS hver morgen med til at få hjulene i gang.