En læser får svar: Laver kommunen selvmål med klimastrategi?

En stor del af den indsats, som Aarhus Kommune agter at gøre for at indfri målsætningen om klimaneutralitet i 2030, beror på teknologien CCS (Carbon Capture and Storage).

CCS går ud på, at man udskiller CO₂’en fra den røg, der eksempelvis kommer ud af en skorsten på en fabrik. Herefter lagres CO₂’en i undergrunden.

Din Avis Aarhus Onsdag dækker byrådets forhandlinger om en klimahandlingsplan tæt, og vi har tidligere beskrevet, hvordan eksperter på området ser på strategien med en vis skepsis.

En læser af avisen, Heine Svendsen, har skrevet ind til redaktionen. Han undrer sig over, hvorfor byrådet overhovedet overvejer at benytte CCS som værktøj. Han har nemlig fundet tal for omkostningerne ved teknologien, der tyder på, at CCS slet ikke er rentabelt. Og derudover udleder det måske faktisk mere CO_2, end det indfanger.

Konkret har Heine Svendsen fundet frem til, at CCS-teknologien bruger omtrent fem kilowatt-timer for at indfange et kg CO₂. Og eftersom en kilowatt-time udleder 207 gram CO₂ i gennemsnit, udledes der faktisk lidt mere end et kg CO₂ for at indfange et kg.

Din Avis Aarhus Onsdag har viderebragt Heine Svendsens undren til en ekspert, der vil forsøge at gøre os lidt klogere.

Helt forkerte tal

Philip Loldrup Fosbøl er lektor ved DTU Kemiteknik. Han er glad for at få lov til at gøre os klogere, men understreger, at det er et kompliceret emne.

Philip Loldrup Fosbøl lægger ud med at punktere det regnestykke, som Heine Svendsen præsenterer.

»Det er desværre helt forkerte tal,« siger han og forklarer, at CO₂-fangst er et noget grønnere sted, end læseren fremlægger.

»De korrekte tal for, hvor meget CO_2, man kan indfange for den mængde energi, er nok fem gange større. Hvis man tager de nyeste tal, er de måske helt op til ti gange større.«

Det vil altså sige, at når man bruger fem kilowatt-timer i et CCS-anlæg, vil man kunne indfange helt op til ti kg CO₂. Et noget grønnere resultat, end det vores læser når frem til.

Men hvad så med udledningen af CO₂, når man bruger fem kilowatt-timer?

Ifølge Philip Loldrup Fosbøl udledes der i omegnen af 100 gram CO₂ for hver kilowatt-time, der bruges.

»Det er vel at mærke, hvis man benytter det, jeg vil kalde gammeldags teknologi, hvor man bruger fossil energi til at fange CO₂ med. Og det skal man jo ikke i fremtiden,« siger Philip Loldrup Fosbøl.

Philip Loldrup Fosbøls bud er, at sådan som sammensætningen af elforsyningen vil være i 2030, vil man formentlig kunne gange Heine Svendsens tal for indfanget CO₂ med op til 15 for at få det korrekte tal. Faktisk er professorens bud, at man inden for overskuelig fremtid vil kunne nøjes med at udlede ti gram CO₂ ved at indfange et kilo af samme gas.

Meget billigere end de 9 kroner

Et andet skøn fra vores kære læsers side lyder på, at det i kroner og øre koster ni kroner at indfange ét kg CO₂.

Også her må Philip Loldrup Fosbøl justere på tallene.

»Det er faktisk også helt forkert,« siger han.

Ifølge Philip Loldrup Fosbøl koster teknologien i Norge rundt regnet 1.000 kroner for hvert ton CO₂, der indfanges. Det giver en pris på 1 krone per kg. Selv ved dyrere løsninger - eksempelvis ved at lave CO₂-fangst offshore - er det væsentligt billigere end de 9 kroner per indfanget kg CO₂.

Kan Aarhus nå det?

Når vi nu har en ekspert i CCS i røret, er det oplagt at høre hans bud på, hvorvidt det kan lykkes Aarhus Kommune at komme i mål med at få implementeret teknologien senest i 2030.

»I sidste ende handler det jo om politiske investeringer i infrastruktur. Hvis man er i stand til eksempelvis at lave det tæt på Aarhus Havn, vil man sandsynligvis kunne undgå at bygge helt vildt meget infrastruktur, fordi man så bare vil kunne udskibe den indfangede CO₂ fra havnen i stedet,« siger Philip Loldrup Fosbøl.

DTU-professoren forsikrer om, at teknologien er til stede i dag. Men han pointerer samtidig, at teknologien er ung, og ligesom man ser det med solceller og elbiler, vil der i fremtiden komme nye og forbedrede generationer af CCS-teknologien. Han advarer dog mod at være for tøvende.

»Det værste, man kan gøre, er at tro, at tingene kan gå hurtigere, at vi kan redde klimaet hurtigere ved at læne os tilbage. Det kommer ikke til at ske. Mens der er mange sektorer, der uden problemer kunne gå i nul emmisionsmæssigt, så er der også en række af sektorer, der ikke kan. Og de har brug for CO₂-fangst,« siger Philip Loldrup Fosbøl.