Inklusion, selvfølgelig også i skolen - ja tak til kritiske overvejelser og fremtidsvisioner
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»På baggrund af Lars Norman Thomsens (LNT) leder ”Gratisterne” 8. november 2023, hvor man kan få det indtryk, at jeg skulle være modstander af inklusion i folkeskolen, skriver jeg denne kommentar for at råde bod på de forvirringer der er, når LNT kaster mange politikere og partier i den samme inklusionsgryde.
LNT skriver, at jeg og andre skulle mene “at den (inklusions-)model vi anvender i Syddjurs er forfejlet”, men at vi formulerer det vidt forskelligt. Desuden hævder LNT, at jeg ikke gør noget ved det, og at det er for ringe, og at jeg dermed indtager en helt gratis position. At jeg skulle sige et i en valgkamp, fordi det er belejligt, og at jeg efterfølgende ikke gør noget for at ændre det, som jeg er kritisk overfor. Ydermere kan man få det billede af LNT’s leder, at der er interne uroligheder i SF om inklusionsdagsordenen. Lad mig slå fast med det samme, at det ikke er tilfældet.
Til sagen — nemlig inklusion i folkeskolen her i Syddjurs Kommune. Det er rigtigt, at jeg har forholdt mig kritisk til de vilkår, som skolerne har haft, og dermed også det samlede udtryk, som inklusionen indimellem har haft ude på skolerne. Personalet, ledere, pædagoger og lærere har oplevet inklusionsudfordringer — det samme har forældre, og dem det hele handler om, nemlig børnene. Det betyder ikke, at jeg er modstander af inklusion i folkeskolen. Det er jeg tilhænger af, ligesom jeg er tilhænger af inklusion i daginstitutioner, på arbejdspladsen/i virksomheden, ungdomsskolen, foreningslivet og så videre.
Jeg er lærer på Molsskolen, og jeg synes, at vi gør et virkelig godt og solidt arbejde med henblik på at inkludere alle, der ønsker at gå på skolen, og sådan bør det være. Lykkes vi med alt? Næppe, men vi forsøger at skabe de bedste betingelser for trivsel og læring med afsæt i de rammebetingelser der er givet. Ligesom på alle andre skoler i kommunen.
Når jeg har forholdt mig kritisk, undrende eller spørgende — ifølge LNT i valgkampen 2021 — var det med afsæt i følgende betragtninger, som i mine øjne kunne give bedre mulighed for at lykkes med inklusionen:
- Et ønske om at skabe økonomiske og strukturelle rammer for 2-lærerordninger (pædagoger og lærere sidestilles i indskoling).
- Vellykket inklusion kræver flere fagligheder om kerneopgaven — altså eksempelvis både lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer ude i klasserne/på skolerne.
- Et styrket PPR, og deraf muligvis en ændret struktur. Jeg ser gerne et mere opsøgende PPR, der er mere til stede i dagligdagen ude på skolerne.
Et samlet byråd har med det vedtagne budget 2024 givet 1.250.000 kroner ekstra til inklusionsopgaverne på kommunens skoler. Medtager vi de 500.000 kroner til PPR, 640.000 kroner til en videreførelse af skolenærværsteamet, læg dertil en styrkelse af SSP med 500.000 kroner. Ja, så er det vel også at gøre noget for, at den samlede inklusion styrkes og forhåbentlig lykkes bedre!
Kunne vi gøre mere, og kunne vi gøre det anderledes? Ja, blandt andet er opbremsningen af efter- og videreuddannelse af pædagoger og lærere i folkeskolen ikke hensigtsmæssig, og da slet ikke set i lyset af, at vi kunne efteruddanne til at styrke inklusionen. Det kunne medvirke til at styrke PPR’s tilknytning til skolerne — måske interessant at tænke i retning af en fremskudt PPR-medarbejder på alle skoler.
I forhold til det store spørgsmål om hvorvidt den økonomiske model for inklusion er fair eller god nok, er svaret ikke ligetil. Det gode ved modellen er, at midlerne fordeles via tildelingsmodellen, og at de dermed forvaltes decentralt. Argumenterne for modellen har hele tiden været, at der skal være et økonomisk incitament for at inkludere på distriktsskolen, og at ledelse og personale ude på skolerne er de bedste til at vurdere, om de lokale inklusionsværktøjer er tilstrækkelige for at nå i mål.
Er den økonomiske model hvad angår inklusion i skolerne god nok for alle parter? Den er i al fald ikke uden problemer. Særligt på små skoler, der er nødsaget til at sende mange børn i andre skoletilbud, kan det betyde, at modellen skaber en skrøbelig økonomi, som blandt andet kan medføre, at der holdes igen med 2-lærerordninger, lejrture, undervisningsmaterialer, ture ud af skolen og andet.
Findes der alternative modeller? Ganske givet, og vi er altid klar til at lytte og diskutere dem i SF, for vi kan godt forholde os nuanceret til en vanskelig og kompleks opgave som eksempelvis inklusion.
Vi vil gerne udvikle det eksisterende og tænke helt nye ideer frem, og vi samarbejder gerne med alle partier, der ønsker at skabe de bedste rammer for at alle børn i hele Syddjurs Kommune lykkes i deres eget liv.«