Debat: Jeg er bekymret for, at man i klimaets navn underminerer demokratiet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I en artikel i Din Avis Aarhus Onsdag citeres Sebastian Jonshøj, formand for Danmarks Naturfredningsforening (DN) Aarhus, for at sige, at han ikke har »(...) modtaget en masse utilfredse meldinger fra baglandet, så jeg har grund til at tro, at der er opbakning til vores VE-linje fra de cirka 9.000 Aarhus medlemmer«.
Jeg er et af de utilfredse Aarhus-medlemmer og har flere gange ytret mig kritisk overfor projektet.
De medlemmer, jeg har talt med, er bekymrede for biodiversiteten, udvanding af de fredninger, DN Aarhus tidligere bifaldt som værende vigtige, og den fredede flagermus’ eksistensmuligheder ved Vosnæs. Jeg ved, at der til stadighed er refleksioner i DN omkring ændring af foreningens navn, nu hvor DN har valgt at gå ind i klimaproblematikken.
Dette med rette, da man i kølvandet på dette nødvendigvis kommer til at lægge bånd på sig selv i imødegåelse af fredningsønsker, hvis det kolliderer med foreningens fokus på klimaproblematikken.
Jeg er bekymret for som medlem af DN at blive alibi for en åbenlys udemokratisk høringsfase og en disrespekt for mange, mange mennesker, der i et geografisk stort område vil blive berørt, hvis der stilles vindmøller op ved Vosnæs.
Sebastians Jonshøj og jeg har haft løbende skriftlig kommunikation vedrørende dette det seneste års tid.
Jeg har inviteret Sebastian Jonshøj og andre interesserede fra DN Aarhus til et møde, hvor det bliver muligt at høre, hvorfor jeg og andre medlemmer af DN er bekymret for lokalforeningens indstilling til projektet. Da Sebastian Jonshøj ikke havde mulighed for at mødes fysisk med mig på de datoer, jeg foreslog, har jeg nu sendt en åben invitation.
Klimaforandringernes uhyggelige betydning og vi menneskers grådighed påvirker mig ekstremt meget. Af samme grund kan jeg virkelig være bange for, at såvel DN, politikere, embedsfolk og alle vi andre almindelige borgere bliver klimablinde og dukker hovedet, så snart der bliver sagt ”klima”.
Efter jeg er begyndt at beskæftige mig seriøst med VE, ser jeg en masse spændende nye tiltag, tankesæt, indgange, som indgyder mig håb. Jeg var med i anti-atomkraft-marcher i 70’erne. Her 50 år senere er det måske mig, der i virkeligheden er den reaktionære ved stadig at se så enøjet på ”Nej til A-kraft. Ja til sol og vind”.
Des mere jeg går nysgerrigt til værks, des flere muligheder ser jeg for, at vi kan nå klimamålene. Men jeg kan være bange for, at det netop er den ”progressive” del af miljø/klima/energi-debatten, som jeg selv er oprundet af, der med en ”jeg ved, hvad der er rigtigt”- attitude kan ende med at ødelægge muligheden for at nå klimamålene. At man i klimaets navn underminerer det demokrati, der er en absolut forudsætning for sammenhængskraften i vores samfund.
Hvis vindmøllerne sættes op ved Vosnæs, er det for mig at se tegn på, at vi er inde på en uholdbar glidebane, som vi risikerer IKKE at kunne komme af.