Børn har ret til omsorg – men kommunen skal også hænge sammen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er let at være enig i ønsket om mere tid til familien. Men som kommune skal vi ikke kun tænke i gode intentioner – vi skal tænke i løsninger, der kan betale sig.

SF’s kandidat June Crondahl foreslår i DinAvis et pilotprojekt, hvor kommunens ansatte kan blive hjemme med syge børn, indtil barnet er rask. Det er en varm og menneskelig tanke, men i en presset kommune som Syddjurs er det ikke nok at mene det godt – det skal også kunne lade sig gøre i praksis.

Kirstine Bille (SF) har flere gange peget på, at befolkningen i Syddjurs vokser. Det er teknisk set rigtigt – men billedet kræver nuancering. Befolkningen vokser kun svagt, og langt mindre end landsgennemsnittet. Til sammenligning er Danmark som helhed vokset næsten dobbelt så hurtigt i samme periode.

Det vigtigste er, at væksten næsten udelukkende kommer fra borgere over 67 år, mens antallet af erhvervsaktive (18–66 år) faktisk er faldet svagt. Det betyder, at Syddjurs står i en demografisk ubalance, hvor udgifterne til pleje, sundhed og støtte stiger år for år, mens skatteindtægterne ikke følger med.

Det er ikke fordi kommunen forvalter dårligt – det er fordi strukturen i befolkningen ændrer sig, og færre skal forsørge flere.

Denne udvikling betyder, at der fremover bliver mindre økonomisk råderum. Når man samtidig ser stigende udgifter på specialområdet, i hjemmeplejen og i beskæftigelsesindsatsen, må vi som ansvarlige politikere tænke over, hvordan hver krone bruges bedst. Det er ikke bare et spørgsmål om kroner og ører – det handler om ledelse, prioritering og retning.

Derfor må vi være ærlige: Hvis man har over 3.500 ansatte og i forvejen kæmper med rekruttering og højt fravær, kan selv små ændringer i fraværsregler få store konsekvenser. Hvis mange får mulighed for at blive hjemme med løn ved barns sygdom, betyder det færre hænder i plejen, på skolerne og i daginstitutionerne – og større arbejdspres for kollegerne.

Det er ikke holdbart, hverken økonomisk eller menneskeligt.

Men idéen bag Crondahls forslag ønsket om fleksibilitet, tryghed og tillid er værd at tage alvorligt.

Her kan vi faktisk lære af virksomheder som Norlys og Spiras, der har vist, at tillid og fleksibilitet kan give lavere fravær og højere trivsel, når det kombineres med ledelse og ansvar.

Erfaringen er klar: Når medarbejdere får frihed under ansvar, får man både gladere medarbejdere og bedre resultater uden at det koster ekstra.

Den tanke bør Syddjurs bygge videre på. I stedet for at indføre en ny fraværsordning, der øger udgifterne, bør kommunen tage de bedste erfaringer fra erhvervslivet og omsætte dem til en realistisk kommunal model.

Venstre foreslår et afgrænset pilotprojekt i de administrative funktioner, hvor man kan arbejde hjemmefra ved kortvarig barns sygdom. Det vil give familierne fleksibilitet uden at skabe driftsforstyrrelser i kerneområderne.

Samtidig kan resultaterne måles konkret på trivsel, fravær og effektivitet og hvis de viser sig positive, kan ordningen udvides gradvist.

Det er sådan, vi i Venstre arbejder: Vi siger ikke nej til nye idéer, men vi spørger altid, hvordan det kan gøres bedre og mere bæredygtigt. Vi vil have mere frihed under ansvar ikke flere rettigheder uden finansiering. Fleksibilitet er ikke et spørgsmål om kroner, men om kultur og ledelse.

Syddjurs skal være en kommune, der viser tillid til sine medarbejdere, men som også tør tage ansvar for helheden. En kommune, der holder af mennesker – og holder styr på økonomien. For i sidste ende handler god ledelse i det offentlige om at finde balancen: mellem menneskelighed og økonomi, mellem omsorg og styring, og mellem kortsigtede ønsker og langsigtet ansvar.

Det er den liberale vej og det er den retning, vi i Venstre vil sætte for Syddjurs: med hjertet på rette sted og fødderne solidt plantet i virkeligheden.