Lang skoleproces ender uden robust løsning
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Tirsdag 10. november skal kommunalbestyrelsen blive enig om en model for fremtidens skolepolitik i Norddjurs. Det bliver afslutningen på en lang proces, som har affødt mere end 300 høringssvar og knap 800 siders tekst.
En mulig udgang kan blive en løsning som den forventede ovenfor med ændringer primært i Grenaa og Auning samt nogle formuleringer om fremtiden i referatet, der kan udgøre et kompromis.
Foreløbig tyder meget på, at der ikke sker store ændringer i selve skolestrukturen.
I den østlige del af kommunen tegner der sig et flertal for at reducere Søren Kanne-skolen fra tre til to matrikler, begge med klasser fra 0. til 9. årgang.
Toubroskolen bevares i sin nuværende form.
I den vestlige del af kommunen bevares de tre små skoler i Allingåbro, Ørsted og Vivild. En af skolerne skal huse 0.-9. årgang, formentlig Allingåbroskolen, mens Auning Skole står til at få reduceret sin overbygning med eleverne fra Vivild, Allingåbro og Ørsted.
Der er tale om, at man ruller en tidligere beslutning om at samle 6.-9. årgang i Auning tilbage.
I den midterste del af kommunen med to friskoler og folkeskolen i Glesborg var der på forhånd ikke lagt op til ændringer, men i sidste øjeblik er en ændring af skoledistrikterne kommet på tale for at sikre flere elever til skolerne i vest.
Det er svært at se logikken i Glesborg, hvor ønsket om at ændre skoledistrikterne nu er blevet rejst som en mulighed, blandt andre af Socialdemokratiet.
Partierne står langt fra hinanden, og alt tyder på, at borgmester Kasper Bjerregaard (V) og udvalgsformand Aleksander Myrhøj (SF) ikke får indfriet deres ambitioner for fremtidens skole i kommunen.
Det får de ikke for nu at skære det ud i pap.
Deres ønske om at bytte mursten ud med midler til at forbedre elevernes muligheder fagligt og socialt bliver kun indfriet i beskedent omfang.
Venstre og SF har 11 mandater ud af 27 i kommunalbestyrelsen. Socialdemokratiet har syv mandater. Det rejser et oplagt spørgsmål, om borgmesteren burde have sikret et bredere fælles fodslag blandt de 18 mandater, før han gik ind i forhandlingsrummet.
Det rejser også spørgsmålet, om han på et tidligt tidspunkt burde have rakt ud til Socialdemokratiet for at undgå den Bjerregaard-Myrhøj-alliance, som ikke er Socialdemokratiets kop te.
Det er et naturligt spørgsmål at stille Socialdemokratiet?
Der er også grund til at spørge borgerne i den vestlige del af kommunen, hvad der fremmer bosætning mest: 1) at bevare de tre nuværende små skoler eller 2) at bygge en fælles skole fra 0. til 9. klasse på en strategisk placering mellem de tre byer.
Indtil videre har stort set alle talt varmt for løsning 1. Det står dog fortsat uklart, hvorfor den løsning vejer tungere end løsning 2.
Norddjurs Kommune har 36.355 indbyggere i 3. kvartal 2026. Kilde: Danmarks Statistik.
Ifølge den officielle befolkningsprognose for 2026-2035, som kommunalbestyrelsen har godkendt, står kommunen over for en fortsat demografisk udfordring præget af et faldende befolkningstal.
De centrale tendenser i prognosen viser:
Historisk højt fødselsunderskud: Udviklingen er mere negativ end tidligere forventet, hvilket primært skyldes en faldende fertilitetskvotient. I 2025 oplevede kommunen et rekordlavt antal fødsler, 251, samtidig med et historisk højt antal dødsfald, 511.
Flyttemønstre: Der er negativ nettotilflytning internt i Danmark. Flere mennesker flytter fra kommunen til andre steder i Danmark, end der flytter ind fra andre danske kommuner. Kommunen mister altså indbyggere til andre dele af landet. Selv om der er en positiv nettoindvandring fra udlandet, er den ikke stor nok til at opveje fødselsunderskuddet og indenrigsflytningen.
Børnetallet vil dermed fortsat falde i de kommende år.
Der er lagt op til en hård holmgang inden kommunalbestyrelsesmødet.
En mulig udgang kan blive en løsning som den forventede ovenfor med ændringer primært i Grenaa og Auning samt nogle formuleringer om fremtiden i referatet, der kan udgøre et kompromis.
Slutfacit står imidlertid tilbage. Den lange proces ser ikke ud til at ende med en robust og fremtidssikret skolemodel for Norddjurs.