Det besynderlige flertal i Randers byråd har berøringsangst for at tage fat i skolestrukturdebatten formentlig begrundet i manglende mod / handlekraft og i manifester i sidste valgkamp. Det er simpelthen et svigt af folkeskolen, som basis for de unges videreuddannelse til at opbygge det videns samfund, som er en betingelse for vækst i det danske samfund og grundlag for en bevarelse af velfærdssamfundet. Andre kommuner har vist vejen. F.eks. har Jammerbugt Kommune den 27. januar d.å. vedtaget en ny skolestruktur efter kun et års drøftelse. Målet var at sikre en fremadrettet kvalitet defineret i en god dialog med skolens interessenter med fokus på inklusion, trivsel, sundhed, læring, skoleledelse, forældresamarbejde, oplevelse og sammenhænge via den vedtagne skolepolitik. I kvalitetsdefinitionen indgår også de fysiske rammer med renoverings- og udviklingsplan. Oven i købet frigiver den fremtidige skolestruktur nogen økonomi, som bliver i skolevæsenet. Denne økonomi giver mulighed for skoleudviklingsprojekter, efteruddannelse af personale og finansiering af en fortsat optimering af de fysiske rammer. Sådan kan det gøres og sågar i en kommune, der prioriterer landdistriktsudvikling meget højt. I erhvervslivet har vi et begreb, som hedder benchmark, nemlig at sammenligne sig med andre for at gøre det bedre og lære at komme op på det højest tænkelig niveau. Hvornår tager Randers Kommune skolestrukturdebatten op af syltekrukken?